Svar: Utrøstelig og urolig dreng
Kære Agnese
Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng - og velkommen til:)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge:)
Det lyder som om, at I har fået styr på jeres drengs mave nu. Som jeg læser dit brev, så virker movicolen godt og han kommer nu fint af med sin afføring og hans maveuro er blevet betydeligt mindre. Dejligt, godt!:)
Det har dog krævet lidt indlæggelser ind og ud af sygehuset og dermed en del uro omkring ham, fremmede hænder, smerter, adskillelse fra mor osv og jeg får lidt på fornemmelsen, at det måske har været medvirkende til, at han lige nu søger ekstra fysisk kontakt og nærhed. Samtidig er han måske en dreng med et lidt umodent nervesystem, hvilket betyder at han meget let bliver ked af det og også har svært ved helt at lade sig trøste - derfor græder han måske lidt ekstra, når han er ked af det, end mange andre børn. Det vokser han dog fra - men lige nu hjælper du ham allerbedst ved at holde ham tæt.
Han har brug for at være i din favn, mærke din varme, dine bevægelser, din vejrtrækning, din nærhed og jeg vil foreslå dig at du køber en vikle, så du kan bære ham tæt på kroppen, samtidig med at du laver noget prakisk i hverdagen. I en vikle vil han være så tæt på dig som muligt, samtidig med at han vil føle sig puttet og holdt og det kan være med til at give ham fysisk ro og samtidig lette dig. Du fortæller jo at han ofte hviler bedst i dine arme:)
Du skal naturligvis også vær opmærksom på om han kan have ondt andre steder. Det kan f.eks. være nakke eller skuldre. Han uro kan godt skyldes smerter eller ubehag og det er vigtigt at udelukke dette. Har han f.eks. en stram halsmuskel eller lignende kan han blive behandlet af en fysioterapeut, som også kan vise dig, hvordan du selv kan hjælpe ham. Prøv at lægge mærke til om han har en foretrukken side han lægger hovedet til og om han har tendens til lejringsbetinget skævhed af kraniet… Du skriver at I har været til kiropraktor, så måske er I allerede opmærksomme her.
Du skal også være opmærksom på at han oplever et bombardement af sanser - lys, lyd, føle, smag, alt opleves intenst og han bliver naturligt let overstimuleret. Små børn på 2 måneder mestrer endnu ikke at lukke lyde ude, men hører alt hvad der foregår. Som voksne kan vi godt have radioen tændt - høre en sang som vi synger med på, så kommer der noget vi ikke hører, og så er der noget i radioavisen, som interesserer os og så lytter vi igen. ...
... Den evne til at lukke til og fra har små børn ikke, de hører det hele og derfor er det meget vigtigt at I hjælper ham med at blive skærmet og finde ro i løbet af dagen, ellers er det at det ofte bliver for meget sidst på dagen.
Han har naturligt rigtig svært ved at kapere alle de indtryk de får, han har svært ved at lukke ting ude, han har svært ved selv at mærke og fornemme, hvornår det er nok. Han kan have svært ved at fornemme, hvornår han egentlig er mæt og sulten - nogle gange vil han virke søgende og når du så tilbyder flasken, så afviser han den. På samme måde kan han have svært ved at mærke, hvornår han er træt og hvornår han skal opleve og følge med, han kan ikke selv mærke, hvornår han har fået stimuli nok.
Når han bliver rigtigt ked af det og nogle gange græder i 1-2 timer, som du fortæller, at tænker jeg at I sandsynligvis griber til at forsøge rigtig meget, for at få gråden til at stoppe. I forsøger 117 ting i håb om at et eller andet vil virke. I lægger ham i liften, tager ham op, over til mor, over til far, tilbage til mor, forsøger med flasken, forsøger med en rangle, tjekker bleen, forsøger igen med mad, forsøger med en sut, ned at ligge igen, tilbage til far, over til mor, forsøger med aktivitetsstativet, ligge selv osv. osv. Alt sammen naturligvis i håb om at et eller andet virker. Men det eneste der sker er at I får tilført ham endnu flere stimuli, som faktisk er det han protesterer over og det gør derfor ofte kun gråden og uroen værre. Derfor skal I prøve i stedet at hjælpe ham til at koble fra.
Det kan I som sagt gøre ved at have ham i en vikle. Det vil også være rigtig godt, at du nu forsøger at skabe en rytme, hvor mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Det vil sige at hver gang han skal sove, så skal du skifte ham, svøbe ham, give ham en flaske og putte ham. Du kan bære ham i viklen, du kan også vælge at lægge dig sammen med ham i dobbeltsengen eller du kan putte ham i barnevognen og køre en tur.
I skal slukke for TV, radio osv. i løbet af dagen, netop for at give ham fuldstændig ro eller lade ham stå ud og sove i en barnevogn i haven… eller lade ham sove i liften i soveværelset i soveværelset på afstand af lys og lyd.
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst". I den kan du finde flere forklaringer på hvorfor børn græder og hvad du kan gøre for at hjælpe:)
Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine








