Annonce

Annonce

Svar: Hvordan kan jeg få min datter til at bruge sutteflaske?


3. februar 2015

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære næsten desperate Stine :)

Tak for dit brev :)

Der er meget stor forskel på at sutte på en flaske og at sutte på et bryst, og selvom din atter tidligere har accepteret flasken, så lyder det lidt som om, at hun næsten har glemt teknikken… Det kan dog også være smagen af mme ,som hun ikke bryder sig om, derfor er det fint, at du har prøvet med vand for at se om det får hende til at tage imod flasken. Du kan også forsøge med udmalket modermælk, så er mælken den mælk hun er vant til og glad for, og det er flasken hun så skal acceptere.

Børn har brug for modermælk eller modermælkserstatning til de er 1 år. Antallet af amninger/flasker falder naturligt i takt med at barnet bliver ældre og på den måde vil afhængigheden af mor - eller at det lige netop er mor der putter blive mindre. De amninger/flasker der forsvinder sidst vil ofte være amningen/flasken inden putning til natten og sen aften - i 10-12 måneders alderen vil det være passende at tilbyde bryst eller flaske to gange dagligt f.eks kl 20 og kl 24…

Hvis du allerede nu ved, at du ikke ønsker at amme til din datter er et år eller du ved at din datter skal passes af andre, og du derfor gerne vil have at hun skal kunne tage imod en flaske, så vil det være en rigtig god idé at du arbejder fast på at lære hende dette. Der er ingen garanti for at det vil lykkes med den alder hun har, men du kan forsøge.

Det vil være en god idé at forsøge en gang dagligt, så det bliver en fast rutine. Det kan også være et forsøg værd at give flasken sen aften, hvor hun måske vil acceptere den fordi hun der spiser mere eller mindre i søvne.

Du kan forsøge dig frem med forskellige typer af flaskesutter for at se om hun vil syns bedre om noget end noget andet. Nogle børn foretrækker en silikonesut, andre børn har det bedre med en latex sut - evt. en flad, anatomisk model med ventil. Atter andre ...


Annonce

... accepterer bedre en elastisk flaskesut.

Nogle gange hjælper det at du sætter dig med hende som hvis du skulle amme hende, så hun ved hvad der skal ske. Andre gange vil dette frustrere hende, fordi hun hellere vil have brystet. I stedet kan du så prøve at tilbyde hende flasken imens hun f.eks. ligger i sin barnevogn, i sin seng eller er i en skråstol, hvis du har en sådan. Det at være ude af din favn vil nogle gange gøre, at hun lettere accepterer den.

Far kan med fordel forsøge, fordi han ikke dufter af mælk og ikke forbindes med amning.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Nogle gange lykkes det ved at amme lidt og stille og roligt så lirke brystet ud af munden og flasken ind i stedet. Andre gange kan det lykkes ved at du drypper lidt mme i munden på hende med en 1 ml sprøjte, så hun stille og roligt vænner sig til smagen og så komme flasken i munden på hende, når hun har fået smag for det og er tryg ved smagen af erstatning og så vil hun måske acceptere flasken…

Hvis ikke jeres datter vil tage imod en flaske, så bliver det naturligt lidt problematisk, hvis du tager i byen en hel aften. Jeres datter vil have behov for mælk, for at overgive sig til søvnen og hvis far ikke kan give hende det af flaske, så vil han få rigtig svært ved at trøste og hjælpe hende til ro. Det vil være rigtig synd for dem begge. Hun kan måske godt drikke lidt af en kop, men i 6 måneders alderen er hun stadig så lille, at hun naturligt har brug for mere mælk end hun kan indtage på denne måde og samtidig vil det stadig være naturligt at hun sutter/dier, falder til ro og falder i søvn. Samme effekt får hun ikke ud af at drikke af en kop.

I 9-10 måneders alderen kan hun bedre undvære brystet, men om aftenen vil det være naturligt at hun stadig ammes før hun skal sove… Så skal hun passes vil det være bedst, hvis det kan være i dagtimerne:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce