Brev:
Putning af pige på 2,5 år

Kære Helen.
Vi har fornøjelsen at have en datter på 2,5 år. Hun har altid været kanon dygtig til mange ting, og kan rigtig meget selv. Og så snakker hun også som et vandfald. Vi nyder hende og hendes finurligheder meget i løbet af dagen.
Men... Om aftenen når hun skal sove, så er det en kamp uden lige. Hun har på ingen måde lyst til at sove.
Vi plejer at lægge hende i seng omkring kl. 19-20 alt efter hvor træt hun er. Så får hun stille og roligt nattøj på, hvor vi stille og roligt snakker om dagen og måske synger en lille sang. Så kommer hun med ud på badeværelset, hvor vi børster tænder - stadig stille og roligt uden nogen form for protest - og hvis hun er tørstig, så får hun lidt vand at drikke. Så går vi ind på værelset, hvor hun lægger sig under dynen, så bliver der læst en godnathistorie, men allerede her opstår problemerne. Mens vi sidder og læser historie, så hopper hun rundt i sengen, står på hovedet, banker fødderne mod væggen og andre ting. Hun gør i hvert fald alt andet end at sidde stille og putte, mens hun lytter til historie, som man kunne håbe på.
Når historien så er læst færdig, så siger vi stille og roligt, at nu skal hun lægge sig ned under dynen, så hun ikke fryser. Vi siger til hende, at hun skal lægge sig ned og slappe af. Som regel så bliver hun liggende, men når først vi har kysset godnat, sagt vi ses i morgen, elsker dig, godnat. Så kan vi næsten sætte klokken efter, at hun få minutter - nogen gange kun sekunder - efter allerede er oppe af sengen første gang.
Så kommer hun ind i stuen, hvor vi er (og hun kan se derind fra sin seng, så hun behøver ikke gå ud af sengen for at se/høre os) Vi følger hende pænt tilbage ...
... i seng igen, siger godnat, vi ses i morgen, elsker dig. Og så kysser vi hende godnat og går ind i stuen igen. Så går der ganske kort tid, så kan vi fortsætte samme mønster. På denne måde kan vi fortsætte i flere timer. Og jo senere hen på aftenen vi kommer jo mere træt bliver hun, og jo mere hysterisk bliver hun. Nogen gange er vi nødt til at sidde og trøste hende for at få hende til at slappe af og nusse, så hun kan "komme ned" på jorden igen.
Undervejs så siger hun, at hun er tørstig, skal tisse, vil sove et andet sted, er tørstig igen, hun vil vugges i søvn i armene eller lign. Og det virker allermest som en undskyldning for ikke at sove for vi kan se, at hun allerede er meget træt. Men hun vil bare ikke overgive sig.
Vi har forsøgt at ændre i putteritualet, men intet hjælper. Vi har læst flere godnathistorier, sørget for at det kun var den ene der puttede og så den anden dagen efter osv. osv. Det skal lige siges at hun for ca. en måned siden stoppede med at sove til middag. Hun sover til middag nogle få dage, hvis hun er træt, men ellers klare hun sig fint igennem dagen uden problemer eller pylren. Men problemet med putningen om aftenen har varet i flere måneder, og vi er begge ved at være meget trætte og frustrerede.
Vi håber, at du kan give os en forståelse og forhåbentlig også nogle gode råd til, hvordan vi kan få hende til at sove i egen seng igen uden problemer.
Bonus info: den 1. november flyttede vi i hus, hvor hun siden dag 1 ikke havde nogen problemer med at sove i sin egen seng. Men efter en 14 dage - 3 uger på den måde, så startede dette trælse, trættende og frustrerende mønster.
Med venlig hilsen
meget trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









