Annonce

Annonce

Svar: Rytme - 18 mdr.


21. januar 2015

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lina

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at I synes det er synd at vække jeres datter om morgenen, hvor hun sover allerbedst og som udgangspunkt skal børn også have lov til at sove, når de sover. Man kan sige at børn sover, når de har brug for at sove og vågner, når de ikke har brug for mere søvn…

MEN, hverdagen skal også fungere og når man ikke er ældre end 1.5 år gammel og skal have overskud til vuggestue og leg og udvikling hele dagen, så kan tingene ikke hænge sammen, hvis man først sover kl 22. Derfor er der noget fornuftigt i at jeres datter lærer at sove allerede kl 20. For at lære hende dette, så skal I putte hende så sent, at I med sikkerhed ved, at hun vil kunne sove og stille og roligt rykke hendes puttetidspunkt frem - jf. mit tidligere brev. Men samtidig med at I gør dette, så skal hendes dagsplan holdes. Det er nemlig ikke meningen at nattesøvnen skal forlænges om morgenen - den skal forlænges om aftenen. Ligesom hendes dagssøvn heller ikke skal forlænges. Hun skalk ikke pluddelig begynde at sove 5 timer om dagen og 8 timer om natten, hun skal hjælpes ind i en rytme, som vil være god for hende og den hverdag hun jo har.

Og det betyder faktisk at I skal vække hende om morgenen, hvis hun ikke vågner af sig selv, så dagen ikke nogle gange starter kl 07 og andre gange kl 10. Jo mere fast stå op tidspunkt hun har, jo mere fast vil hendes middagslur også ligge, ligesom hun vil have faste spisetider, faste legetider osv. Det vil alt sammen påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for hvornår hun har brug for at sove og hvornår det er tid til at være vågen og aktiv - og dermed vil hendes puttetidspunkt om aftenen også stille og roligt passe sig ind.

En plan for ...


Annonce

... dagen, som vil passe til hendes alder og den rytme hun sandsynligvis forventes at skulle passe ind i i vuggestuen kan se således ud:

Tidlig morgen - vækkes, hvis hun ikke vågner af sig selv, så hun er parat til at spise morgenmad samme tid hver dag.

Morgen 7-7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Afleveres i vuggestuen

Formiddag 9: Tilbydes lidt brød og frugt, vand af kop.

Frokost 11: Rugbrød med forskellige pålæg, det kan også være varm mad. Variation mellem kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, brød osv. Vand af kop.

Puttes til middagslur - sover f.eks. fra 12-14


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15: Frugt og brød, måske lidt tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop

Før aftensmad 17: Tilbydes lidt grønt, vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca kl 19-19.30, letmælk af kop. Får børstet tænder.

Puttes med godnathistorie, sang osv. som nu og ca kl 19.30-20 og sover uden mælk eller vand til næste morgen tidlig, hvor hun så vækkes stille og roligt, hvis hun ikke vågner af sig selv, så hele rytmen ikke skrider.

Det betyder også at I skal passe på i weekenden. Når hun ikke er ældre end hun er vil hun have meget svært ved at variere sin rytme. Det vil derfor være en god idé, at I forøger at holde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend. Hvis hun i weekenden får lov til at sove til f.eks. kl 9 (selvom det kan være super dejligt), så vil hele rytmen ændre sig og så har I problemer igen, når hverdagen starter mandag morgen…:)

Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce