Svar: Savner mere ro om natten

---

Kære Camilla

Tak for dit brev :)

Jo - i princippet burde din datter kunne sove mere end 4 timer om natten, men det ved hun jo ikke :) og der kan være mange årsager til at hun vågner. Og ofte er det ikke det samme som spiller ind, så forklaringen på at hun måske ikke kunne sove mere end 3-4 timer af gangen da hun var 7 måneder, behøver altså ikke være forklaringen på, hvorfor hun ikke kan nu, hvor hun er 9 måneder. Der er rigtig mange faktorer, som gør sig gældende.

En lille liste med ting, der spiller ind kan se således ud:

- Hendes alder, udvikling og det at hun lige nu går igennem separationfasen er en god forklaring…Her både motorisk og mental udvikling

- Tandfrembrud, ondt i ørerne, forkølelse, hoste osv. kan også give afbrudt søvn.

- Hele hende rytme, hvordan dagen forløber, hvornår hun sover, spiser, er aktiv osv. har også betydning for, hvordan hun sover om natten.

- Hvad hun spiser, hvor meget hun spiser, spiller ind.

- Om hun er hjemme i dagtimerne eller afleveres i dagpleje/vuggestue vil have betydning for hvordan hun sover om natten.

- Hvordan I har det sammen hjemme, om I hygger jer, der er en god stemning eller om I skændes meget, virker stressede osv. vil også kunne spille ind.

- Søvnassociationer, de rutiner I har, når hun skal sove, har også betydning

Du spørger til sutten og til det at du "forsvinder". Og man kan tale om gode og mindre gode søvnassociationer.

De gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

De mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis din datter forbinder det at sove med at være i din favn og få bryst, så kan hun blive uhensigtsmæssigt afhængig af dig - fordi hun netop når hun skifter søvnstadie i løbet af natten vil vågne op og søge dig og mangle dig - og derfor først kunne sove, når du atter tager hende op, vugger hende eller giver hende brystet.

Derfor er det som udgangspunkt godt, at du netop lærer hende at sove i egen seng og det er rigtig fint, at du bruger spilledåsen. Hun må også gerne få sin sut, når hun skal sove, men du skal passe på, at du ikke per automatik kommer sutten i munden på hende, hver gang hun vågner om natten, fordi det kan gøre, at hun så pludselig ikke kan sove uden. ...

---

---

... Derfor vil det være godt at du hjælper hende med stillingsskift, beroligende hænder, små ord, kærtegn osv.

Og du må godt være der, det er ikke noget problem at du sidder hos hende og bliver hos hende og hjælper hende med at falde i søvn, hvis det betyder at hun så falder trygt og roligt i søvn. Hun har en alder, hvor hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig og hvis du går fra hende, vil hun kunne føle sig forladt og alene og kan blive rigtigt ked af det. Det er lagt bedre at være der og hun så falder trygt i søvn inden for 15 minutter end at du går og hun så græder sig i søvne eller putningen trækker ud i timer.

Og så må du nogle gange også gerne gå - det afhænger helt af, hvad signaler hun sender og hvad hun viser behov for. Hvis I har problemer med at putte hende om aftenen og få hende til at overgive sig til søvnen, så kan I bruge det jeg kalder for "se-til-metoden". Det handler om at putte hende, sødt, omsorgsfuldt, nærværende og gå kortvarigt - aldrig væk i mere end 3 minutter af gangen, altid vende tilbage uanset om hun græder ikke ikke gør. Det handler om hele tiden at vise hende at I der der, selvom hun ikke kan se jer. Det er ikke for at hun skal græde, men for at lære hende, at I er der og at hun trygt kan være i sin seng - I er ikke forsvundet. Derfor skal I være der, gå tilbage, også selvom hun ikke er ked af det - altså gå tilbage før hun bliver ked af det:) Netop fordi hun er i separationsfasen, har hun brug for dette. Hun har brug for at se jer, for at forstå at I ikke er gået og har forladt hende for evigt. Lige nu føler hun sig alene i verden, når I går ...

---

---

Du kan amme hende, putte hende så hun ligger godt, evt. med en putteklud, lidt kærtegn eller lignende, og så kan du prøve at gå. Du skal vende tilbage hele tiden. Hvis hun rejser sig op, så lægger du hende ned igen, putter igen, kærtegner hende, fortæller hende blidt at nu skal hun sove, går igen.

MEN obs! Hvis hun slet ikke kan klare, at du går, så skal du ikke gå. Så må du tage hende op, berolige og betrygge og prioritere at være der. Hvis hun rejser sig, strækker armene op mod dig og signalerer "gå ikke fra mig" "tag mig op", så skal du lytte til hende og ikke ignorere dette, for så er hun ikke parat til at du går. Modsat, hvis hun har det fint med at tumle lidt rundt i sin seng alene og du så går tilbage til hende efter lidt tid og hun der er parat til at falde til ro og falde i søvn, fordi du sidder der, så må du gerne på den måde gå lidt til og fra. Hun skal hele tiden være tryg og må ikke føle sig forladt.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---