Annonce

Annonce

Brev:

Ked ved aflevering i børnehaven


20. januar 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Ked ved aflevering i børnehaven

Kære Helen

Mange tak for dit svar vedr det at indgå i leg for vores søn på 3 år og 2 måneder. Dejligt at få din konstruktive og brugbare feedback!!!

Jeg har allerede flere spørgsmål, men de kommer lige ét af gangen efter emne :o)

Vores søn er for tiden ked af det og græder, når jeg skal aflevere ham i børnehave om morgenen.

I torsdags (nu er det efterfølgende tirsdag) blev han hjemme sammen med mig, da han kastede voldsomt op, lige inden vi skulle afsted. Resten af dagen var der ikke noget som helst. Jeg var selv lidt forkvalmet så vi delte en cola - hvilket sker yderst sjældent, så det var jo specielt dejligt for ham. Senere på eftermiddagen ville skæbnen så, at posten kom med en pakke med dagligvarer, jeg havde bestilt, hvor jeg også havde bestilt en del forskellige øko-slikposer. M synes det var rigtig spændende at der kom sådan en stor pakke, og hjalp ivrigt til med at åbne, og blev selvfølgelig begejstret, da han så slikposer. Så vi blev lige "nødt" til at åbne og smage lidt på de forskellige ting. Det var jo også en særlig oplevelse for ham. Og sidst på eftermiddagen kom mormor så og legede et par timer med ham, da det egentlig var min eksamenslæsningsdag.

Fredag var han helt frisk igen, selvom han prøvede at sige det modsatte. "Mor, jeg hoster, jeg skal ikke i børnehave i dag". Men det skulle han jo. Han græd da vi skulle sige farvel, og det samme har så gentaget sig - og temmelig meget endda - her mandag og tirsdag morgen. Han vil holde fast i mine fingre og hænder og ikke give slip og græder rigtig højt. Mandag ringede jeg efter en halv time til børnehaven og de fortalte at det var meget hurtigt gået over. I eftermiddags havde han så været ret "pivet" som det blev udtrykt i børnehaven og ville have sin mor - hvilket de forklarede med at han ikke havde kunnet sove middagssøvn.

Her til aften var han meget, meget træt. På et tidspunkt faldt han og slog sig en smule, og jeg satte mig hen og se lidt fjernsyn med ham på skødet. Han holdt rigtig godt fast i min arm kunne jeg mærke, han ville i hvert fald ikke have, at jeg skulle gå.

Og så har der været det andet, som du svarede på, med at vi har været meget fokuseret på, hvordan han leger og med hvem. Vi har tendens til næsten dagligt at spørge ...


Annonce

... ham om, hvem han har leget med, og han vil aldrig rigtig svare. Og han har tit fået at vide, at man skal lege med flere andre børn - så det vil vi helt bestemt til at holde op med at sige til ham.

Kan det have medvirket til at han er ked af at komme i børnehave??

Og så er jeg endelig færdig med min uddannelse per i går, hvilket er en stor lettelse. Da jeg har haft forskellige mødetider, men hovedsagligt har kunnet aflevere ham halv-sent, er han fortrinsvist blevet afleveret mellem kl. 8 og 9:30, når det er allersenest. Er det skidt for ham? Han har jo heller ikke gået i børnehave så voldsomt længe.

Hans bedste ven i børnehaven bliver også afleveret på meget afvekslende tider, fordi hans mor er på barsel. Jeg ville jo ønske at jeg kunne være sikker på at han var der, når vi afleverede vores dreng...

Og så skal jeg jo til at søge job her fremadrettet, og går jo dermed hjemme i en periode, forhåbentligt ikke så lang tid. Hvad er så bedst ift aflevering om morgenen: skal jeg finde et fast tidspunkt, som skal være det samme hver dag, så vi/han kan få en rutine?

Og hvordan kan jeg bedst hjælpe min søn om morgenen ift. at han er ked af at skulle sige farvel/give slip?

Jeg siger fx til ham at nu skal han ind og se hvad de andre leger med. Og så spørger han mig om jeg vil gå med ham ind og spørge for ham om de vil lege med ham. Og det siger jeg nej til, for jeg er bange for at det lynhurtigt ville kunne blive et mønster. Skal jeg tage fat i en pædagog og spørge om hun kan hjælpe ham med at komme i gang? Skal jeg i det hele taget få taget en snak med børnehaven om det? Han har endnu ikke gået i børnehaven i 5 måneder, og jeg oplever at det er lidt svært at komme igennem til pædagogerne, de har jo travlt, og jeg kan egentlig godt forstå at de ikke lige kan engagere sig i en samtale uplanlagt, selvom det er ærgerligt.

Når han så bliver ked af at jeg skal gå, beder jeg en pædagog om at komme og vinke farvel med ham, fordi jeg selvfølgelig ikke vil lade ham stå alene, grædende, når jeg går.

Der har heldigvis været en periode forud for dette, hvor han ikke har været grædende-ked-af at skulle blive afleveret, selvom han heller ikke har været ovenud lykkelig for det.

Ser meget frem til dit svar.

De bedste hilsner M

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce