Brev:
Mad 6 1/2 md. - og et enkelt spørgsmål om søvn i barnevogn
Kære Helen!
Så er det tid til spørgsmål igen. Mest om mad, men også lidt om at sove i barnevogn i voksipose.
Først en opdatering siden sidst. Min dreng er nu 6 mdr. og 10 dage gammel og har haft svært ved at sove ordentligt om natten i et par måneder. Jeg er alene med ham, så det virkede logisk bare at sove med ham i dobbeltsengen. Men efterhånden var han sværere og sværere at få til ro om aftenen og derudover ville han småammes ca. en gang i timen på de rigtig dårlige nætter. Da han for tre uger siden også fik en tand og begyndte at lave "bid-hårdt-sammen-og-hiv-til"-tricket, begyndte jeg at få nok. I forvejen var/er amning kun til lidt hygge, ikke noget han gider om dagen, så selvom jeg har værnet lidt om det for intimitetens og antistoffernes skyld, syntes jeg, det var på tide at gøre noget andet.
Så nu er han kommet over i sin egen seng (dog stadig i mit soveværelse) og falder faktisk selv i søvn om aftenen mens han leger med en sut (han bruger den ikke rigtig til andet end at tygge på). Mirakel.
Jeg lægger ham tidligere - kl. 19 allerede, jeg har fået slukket natlampe og clock radio (som jeg tror også forstyrrede) og han har fået en uldbody indenunder nattøjet.
Alle disse ting - en ad gangen hen ad vejen, tror jeg hjælper ham til at sove bedre. Han har i hvert fald sovet rigtig godt i en hel uge nu. Kun afbrudt af flaske kl. 23/24, 3/4 og 6/7. Natteflasken kan jeg sagtens leve med et godt stykke tid endnu. Han tømmer den i ét drag og bare jeg slipper for alle de mange små opvågninger og krampagtige liggestillinger til evindelig liggende amning, er jeg nærmest lykkelig.
Han tager som regel en halv-hel time mere efter morgenflaske og vågner først rigtigt kl. 7-8 stykker, glad og pludrende. Jeg synes, det er så skønt, at han glad for sit eget selskab, så jeg lader ham som regel ligge og snakke lidt, før jeg går ind til ham. Det er meget kendetegnende for ham, at han er god til at være med sig selv, lege alene, ligge og pludre, lige have noget kontakt og så gå videre med det, han var i gang med.
Selvom han stadig er så lillebitte, er der masser af ting, han kan og vil selv. Sove f.eks. :-), hvis denne uges dejlige søvn er en tendens og ikke bare en kort periode. Jeg krydser fingre.
Ud over de ca. 12 timers nattesøvn tager han ca. 3 timer om dagen i barnevognen, fordelt på tre kvarter kl. 9.30, 2 timer ca. 12 og alt efter hvor sent, han vågner af middagslur og om han har sovet godt eller ej også tre kvarter fra ca. kl. 15.30. Hvis han sover sent og længe til middag, springer vi eftermiddagsluren over.
Jeg har lagt mærke til, at når han sover alene i sin seng, ligger han mest på maven (Han kan trille frit begge veje nu).
Og her kommer mit søvn-spørgsmål:
Kan jeg putte ham i barnevognen på maven? I voksipose og det hele, som jo er nødvendig på denne årstid. Han er ikke begyndt på sele endnu, men det kan ikke være længe, så kan man så lægge ham på maven i den? For når jeg først lægger ham på ryggen, så kan han ikke røre sig ud af flækken pga. Voksiposen.
Nå, det var en lang indledning, jeg synes bare, du skulle have lidt baggrund og fornemmelse for, hvordan det står til, når jeg nu vil spørge noget om mad.
Jeg begyndte at give ham grød og mos, da han var 4 1/2 måned i et forgæves forsøg på at få ham til at sove bedre. Ham har det meste af tiden spist med appetit, men uden den store interesse. Det har jeg sådan set hele tiden bemærket. At han glad og gerne åbnede munden for skeen, men ikke på nogen måde udtrykte glæde eller nogen rigtig interesse for maden. I modsætning til, hvordan han hilser en flaske mælk velkommen og smågræder, hvis det går for langsomt. Det er vel nærliggende at sige, at han bare ikke var rigtig klar til den mad.
Nu er han til gengæld begyndt at afvise at spise mere end et par skefulde til måltiderne. Ikke med de store armbevægelser han lukker ganske enkelt munden og kigger den anden vej.
Han har i lang tid siddet på mit skød, når jeg gav ham mad, så jeg kunne sørge for at det ikke kom ud over det hele. (Forsøgte mig i starten med at stable ham op i en stol og det gik ikke godt - han ...
... var heller ikke selv rigtig glad for kartoffelmos op i næsen.) Men nu er jeg begyndt at sætte ham i den høje stol (han kan næææsten sidde selv) og også give ham en ske selv. Når jeg nu på så mange andre områder har bemærket hans selvstændighedstrang, tænkte jeg, det kunne gøre en forskel.
Men det gør det ikke. Han er glad for at sidde med skeen, men maden....det er som om han slet ikke forstår, hvad den skal gøre godt for. Lyder det mærkeligt, når jeg skirver sådan? Det er bare fordi, han så tydeligt forstår, hvad flasken er til for og hvor godt det er at få fat i dén. Maden er han helt indifferent overfor - også når han faktisk spiser den.
Han får tilbudt to måltider om dagen.
Grød og frugt om morgenen (8/9) og grøntsagsmos/andet mos/frugt ved 17-tiden. (Jeg har valgt morgenmaden i stedet for frokosten, fordi det er lettere, når vi skal noget i løbet af dagen, men hvis der er en grund til at du anbefaler kl. 11-måltidet i stedet for morgen, så ændrer jeg det.) Og så får han små bidder avokado, banan, ost eller andet han kan tygge enkelte gange i løbet af dagen (meget små mængder). Jeg har holdt mig til max. 1/2 dl grød og mos, som du anbefaler, men nu spiser han kun et to-tre skefulde før han lukker munden.
Jeg havde lidt forventet at efter knap to mdr. med grød og mos, ville han selv øge sit inddtag og måske skulle snart til at lægge et tredje måltid ind, men nu går det altså den anden vej. Lige som jeg tænkte, at jeg ville til at introducere en lille smule bondebrød med blødt pålæg f.eks. Det er udskudt indtil videre.
Altså, jeg er klar over, det ikke er noget ernæringsmæssigt problem lige nu. Han spiser 8-900 ml mme dagligt og har ikke ernæringsmæssigt brug for mere lige nu.
Han er 73 cm lang og vejer 9.5 kg. Han mangler ikke noget, som alle siger, når de ser ham.
Jeg tænker selv, jeg skal forsøge at gøre det hyggeligt med måltiderne. Og så lade være med at hænge mig i, hvor meget eller hvor lidt, han spiser. At det er vigtigere, at han sidder med noget mad i hånden og at han selv prøver med skeen og forhåbentlig får øjnene op for, at det kan stille sulten. I stedet for at forsøge at få ham til at spise liige en skefuld mere.
Men det er vel om ikke så længe, at maden - gradvist - skal erstatte mælken?
Kan han være påvirket af at få tænder ift. grød/mos?
Så vores "skema" er sådan her lige nu:
6/7 flaske max. 170 ml. Tager som regel det hele.
7/8 Vågne
8/9 grød/frugt
ca. 9.30 lur
11/12 flaske max. 170 ml - kan godt levne lidt.
Måske en bid banan eller noget andet.
ca. 12 lur
måske også eftermiddagslur alt efter træthed.
16 - flaske max. 170 ml - kan godt levne lidt
17/17.30 grøntsagmos/lidt af min mad blendet/frugtmos
18.30 ca - aftenritual med bad og sang
19 - flaske i sengen max. 170 ml - tager det hele
23/24 - flaske i sengen max. 170 ml - tager det hele
3/4 - flaske i sengen max. 170 ml - tager det hele.
Søvn: ca. 15 timer/døgn. MME: ca. 900 ml
Nej, hvor interessant, netop i dag, som jeg sidder og skriver er han utilfreds og spiste grådigt en flaske med 130 ml, selvom det kun er en time siden han fik sin kl 11-flaske.
Det plejer han ikke, men kan måske hænge sammen med, at han ikke gad sin grød i morges?
Kunne det evt. være en ide at øge mme-mængden om dagen (ikke ift. grøden med ift. måske på sigt at slippe natflasken)? Nå, det er ikke det vigtigste lige nu - det er det med den faste føde, jeg er mest forvirret over.
Han er en meget aktiv dreng og ligger ikke stille mange minutter ad gangen. Får hele tiden øje på noget nyt, der skal undersøges og er begyndt at krabbe sig frem for at nå hen til det, han nu har fået øje på. Stole- og bordben er gode venner, man kan bruge til fremdrift.
Det blev en ordentlig smøre! Håber, det er til at finde hoved og hale i. En af de svære ting, ved at være alene med ham er, at selvom jeg har rigtig gode venner, der gerne vil deltage og høre, hvordan det går, er der ikke andre end mig, der går så meget op i alle de små ting. Det er klart.
Derfor er det rart, at kunne skrive det ned detaljeret og spørge konkret ind til nogle ting.
Med venlig hilsen,
Solomor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine