Svar: Pige på 2,5 år prøver virkelig grænser

---

Kære Christina

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar og at det går bedre med søvnen hjemme hos jer:) Og stort tillykke med at du venter dig igen! Dejligt - jeg krydser fingre for, at alt går som det skal de næste mange uger:)

Det er rigtig vigtigt, at du lytter til din krop og de signaler kroppen sender - og det er vigtigt at du ikke bærer din datter og følger de råd din læge og jordemoder giver dig. Det betyder alt for det lille barn, at blive i maven så længe som muligt og det skal prioriteres - også selvom jeres knap 2.5 årige datter har svært ved at forstå det.

Det er rigtig godt, at du viser hende forståelse og ro, når hun søger dig og gerne vil løftes op. Sæt dig ned, så du kommer i øjenhøjde og tag hende på skødet, når du sidder. Sæt dig på en stol eller i sofaen og bed hende om at komme hen til dig. Køb en lille skammel, som hun kan klatre op på, så hun på den måde gøres lidt mere selvhjulpen og dermed med lidt støtte kan klatre op til dig, når hun har brug for det. Brug også gerne en skammel eller en lille trappestol ved hendes puslebord, så du ikke skal løfte hende op, når hun skal skiftes, eller lad hende stå op og få skiftet ble, når hun kun har tisset, så du kan sidde på gulvet imens.

Vis hende forståelse med ord "det er også dumt", "sååå lille ven, det er ikke let" eller lignende, så hun hører, at du forstår hende - og tilbyd hende så alternativer som at hun kan holde dig i hånden eller som sagt sæt dig på en måde eller et sted, hvor hun selv kan komme op til dig "vil du gerne op og kramme?", "kom skat, vi kan sætte os her i sofaen, kom op til mig her, sådan ja, stort kram" osv. Så hun guides i hvordan hun kan få den nærhed som hun naturligt søger og har brug for.

Hun kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, hvornår det er fredag og hun kan heller ikke forholde sig til hvorfor hun nogle gange må få slik og andre gange ikke må. Derfor kan det være en rigtig god idé, at du fjerner slikket, så hun ikke kan finde det, så hun ikke ved, hvor det er. Jo mere hun ser det ligger der, jo mere fristet vil hun naturligt blive og jo sværere bliver det for hende at skulle vente eller skulle undvære det. Hvis hun selv åbner skuffen eller skabet med slik, så find en ny placerinng som hun ikke kender og vis hende at der ikke er noget slik.

Og tilbyd hende så alternativer "vil du have slik, er du sulten?", "se her skat, her er dejlig frugt, mmm smager godt", "her er lidt at drikke, kom skal vi læse en bog imens?" osv. Så hun glemmer slikket og får noget, som er bedre for hende og som du synes det er okay, at hun får.

Det samme i forhold til små film, sange, klip fra youtube osv. Da du skal ligge meget ned, så er det praktisk hvis I kan se en film osv. sammen en gang imellem og det må du naturligvis gerne. Men det er dig, som bestemmer hvad I skal se og prøv om du kan undgå at give hende en masse valgmuligheder. Når du har valgt en film, en sang osv. så er det sådan og gør så situationen hyggelig "kom skat, nu ser vi lige Traktor Tom, kom og lig her ved mig lidt", så det er det at I er sammen og hygger er er mest i fokus og ikke så meget om det lige er traktor tom eller Bamse og Kylling. Afled hende igen "Hov se Bamse, hvad laver han nu den fjollede bamse?!" så hun igen bliver hjulpet til at holde interessen for det der nu er valgt.

Det er også vigtigt at du ved, at din datter får det der kaldes anfald af fortvivlelse. Det gør hun, fordi hendes hjerne stadig er meget umoden. Der er masser af hjerneceller, men forbindelsen mellem dem fungerer ikke særlig godt. Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn ...

---

---

... og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske osv.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres datter mærker modstand, når hun mærker at skoene driller, når maden falder af skeen, når hun får nej, fordi I skal køre, eller når du siger nej til at løfte hende på, siger nej til slik osv. Eller når du f.eks. slukker for fjernsynet, fjerner jeres ipad, giver hende æble i stedet for banan osv. så vil hun reagere fysisk. Hun er styret af sin mellemhjerne og vil derfor løbe sin vej, smide sig ned i jorden, sparke, slå, græde, måske kaste med ting - hun vil tydeligt være i fysisk oprør. Dette fordi der sker en aktivitet i pattedyrhjernen. Man kan sige at hun reagerer næsten dyrisk ...

---

---

Pattedyrhjernen eller mellemhjernen styres af den rationelle hjerne og for at få dannet de vigtige forbindelser mellem disse to hjernehalvdele, så skal du reagere på en måde, der aktivere hendes rationelle hjerne. Og det gør du, når du viser hende det, som du gerne vil lære hende. Det vil sige, når du viser hende at du kan bevare roen, når du viser hende at du godt kan rumme, at hun er gal, ked af det, frustreret, vred osv. Og når du sætter ord på det der sker, så hun føler sig forstået og mødt. Ligesom når du viser hende alternativer, nye måde at klare tingene på.

Når hendes indre er i oprør, så drøner der adrenalin rundt i kroppen og det virker som ild - hvis man puster til det f.eks. ved at sige "hold op med at være hysterisk" eller "nu må du lige slappe lidt af" eller lignende, så bliver det værre. Men hvis man bevarer roen, overblikket og spørger ind til hende, sætte ord på og viser forståelse "ssååå bliver du bare så ked af det, sååå", så slapper hun naturligt mere af og så dannes de vigtige forbindelser som på sigt vil lære hende, at bevare roen i andre lignende situationer…

Med hensyn til hendes angst for hunde, så hører dette alderen til. De fleste børn vil netop omkring 2.5 års alderen vise angst - mange viser angst for mørke. De vil ikke have lyset slukket, når de skal sove. De vil ikke ligge i tremmesengen, men vil ud! De viser også angst for dyr - det kan være hunde og det kan også være små dyr som bænkebidere, fluer og edderkopper. Og nogle børn viser også angst for vand og vil pludselig ikke i bad…

Jeres datter har fået pirket til sin angst, fordi hun har oplevet en hund, som har væltet hende omkuld og den erfaring sidder i kroppen. Det har hun svært ved at slippe og det må have sin tid. Samtidig er hun så lille, at hun ikke kan aflæse hundens signaler. Hun ser bare den mund, skarpe tænder osv. og kan ikke på det hun ser, se om hunden er glad eller glad.

Det bedste I kan gøre er at være helt rolige og vise hende, at hunden er glad, blød og sød. Hun spejler sig i jer og jo mere rolige I er, jo mere rolig vil hun også være:) I kan også læse bøger om hunde og om hvordan hunden er, hvad den kan, at være venner med en hund osv. Der findes mange søde billedebøger, som kan bruges.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---