Svar: Kostplan 5-6 mdr´s baby
Kære Susanne K
Nedtrapning af amning plejer at ske helt automatisk og gradvist i takt med at barnet begynder at få mere skemad, således at skemaden fra i begyndelsen kun at udgøre smagsprøver bliver til deciderede måltider og dermed udgør et ammemåltid. Mælk eller vand kan så tilbydes i kop ved siden af skemåltidet.
Det er individuelt hvor hurtigt barnet er parat til skemad og hvor hurtigt man kan øge mængden af mad. Et barn der begynder med skemad i 4 mdr´s alderen vil naturligt have en længere overgangsperiode end et barn der begynder i 6 mdr´s alderen. Samtidig er nogle børn også meget sultne og spiser hurtigt store mængder, hvor mange andre børn er langt mere småtspisende. Det er derfor vigtigt hele tiden at vurdere, hvordan ens barn har det bedst og hvor parat barnet er til ændring. Også imellem søskende kan der være store forskelle.
I princippet er det bedre at give mindre men hyppige måltider og ikke få og store måltider, for på den måde at sikre barnet energi nok.
Med hensyn til antallet af måltider, så er dette o også individuelt og afhænger af, hvad alder man begynder med skemaden i. Et bud vil dog være at børn mellem 4-6 mdr. tilbydes 1, men forholdsvis hurtigt 2 måltider dagligt og i 7 mdr´s alderen 3-4 måltider dagligt. Udover disse måltider tilbydes amning eller mælk af flaske og til måltiderne vand eller mælk af kop.
Et forslag til en kostplan med to-tre måltider skemad kunne se således ud:
Morgen: bryst
Formiddag: Evt. grød, evt. bryst
Frokost: grød eller grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert og evt bryst
Eftermiddag: bryst
Aften: grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert og evt. ...
... bryst
Sen aften: bryst
Nat: evt. bryst
Med hensyn til smag og tilvænning til ny mad, så er det fint at skifte til en anden type grød/mos efter en uge, men hvis det går rigtig godt, så kan du også prøve med noget nyt efter 3 dage og andre andre børn har brug for længere tilvænning. Igen er det individuelt.
Det er normalt at amningen fortsat er uregelmæssig, men med den alder han har nu kan du godt forsøge at 'køre ham ind' i en mere fast rytme og rutine. Netop ved at tilbyde skemad, kan du få ændret på ammerytmen og også komme ind i en mere fast rytme omkring amning, spisning, putning.
Hvorvidt grød skal blandes op med vand eller mælk afhænger af hvor meget mælk han i øvrigt får i løbet af døgnet. Det er jo vigtigt at han får sit behov dækket og i vand er der jo ingen næring. Normalt vil det dog være sådan at den grød man selv laver laves både med vand og mælk, således at melen/grødpulveret kommes i gryden med vand, koger op og tages af blusset og herefter tilsættes smør og mælk. Mange af de industrielt fremstillede produkter indeholder mælkepulver, hvorfor disse kun skal tilsættes vand.
Med hensyn til hans gylperi og lidt tynde mave, så tror jeg det er noget forbipasserende, som du skal se an.
Jeg vil forøvrigt foreslå dig at få fat på bogen 'Mad til spædbørn og småbørn' som kan købes hos komiteen for sundhedsoplysning (www.sundkom.dk) og som også kan hentes ned fra nettet på sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk (her dog uden billeder). Den er rigtig god og især for dig, som bor i udlandet og gerne vil have lidt viden om, hvad anbefalinger der er i Danmark, danske opskrifter osv.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








