Svar: 1½ årig vil ikke vinke farvel i vuggestuen

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen tilbage, hvor dejligt at høre fra dig igen - det lyder som om at I har det godt og trives som familie:)

Jeres datter har en alder, hvor det faktisk er meget normalt, at hun har svært ved både at blive afleveret og også hentet i vuggestue. Og det handler om, at det er svært at skifte situation.

Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet.

Jeres datter græder ikke - hun protesterer ikke med gråd og fysisk reaktion - men det er stadig helt normalt og jeg tænker, at der hos jer er tale om en mere "stille protest". Det er svært at sige farvel til dig, når du skal gå. Hvis hun skal kramme og kysse dig farvel, så er det for hårdt og derfor vælger hun at ignorere at du går - hun ser du går, hun er helt sikkert bevidst om det, men for at kunne klare den situation så vælger hun at lade som ingenting. ...

---

---

... Og når du henter hende sker lidt det samme - hun ser dig, mærker at du er der og er helt bevidst om, at du er der - men så er det svært at slippe dagen og igen at lade som om at du ikke er der.

Man kan nogle gange se det samme hos børn, som er blevet passet gennem længere tid og hvor forældrene f.eks. er taget i byen eller taget på ferie uden børnene. Når forældre og børn mødes igen, så falder barnet ikke forældrene om halsen og viser ikke savn lige med det samme - man ser snarere at barnet afviser forældrene. En måde ligesom at sige "det var ikke i orden, at du gik fra mig!".

---

---

Jeres datter er stadig så lille, at hun ikke med ord kan forklare hvorfor hun reagerer som hun gør. At det er svært for hende at undvære dig, at det er svært at forstå, hvorfor du går eller hvor du går hen - eller hvornår du kommer igen. Og hun reagerer derfor med sit kropssprog…

Det bedste du kan gøre, er det du allerede gør - viser glæde ved at se hende, fortæller hende, at du har savnet hende, forsøger at skabe lidt fysisk kontakt mellem jer, så hun mærker, at du rigtig gerne vil hende. Netop berøring sætter gang i oxytocin som er kærlighedshormonet:) Du skal ikke presse hende til kys og kram lige med det samme, men du kan f.eks. tage hende på skødet, når hun skal hjælpes skoene på og der så kysse og kramme hende lidt, så hele situationen virker så naturlig som muligt:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---