Svar: Overgang til tremmeseng

---

Kære Helle

Tak for dit brev :)

Du har helt ret i at lige nu, hvor det ikke går særlig godt i vuggestuen og din datter græder næsten dagligt, så skal hun naturligvis have den tryghed og nærhed, som hun søger om natten. Du beskriver jo en pige, som om natten tydeligt har brug for at ligge tæt med dig og næsten "kryber tilbage i dig" og det vigtigste er lige nu, at hun er tryg og rolig ved at sove og i det hele taget bare være til. Den fysiske kontakt og nærhed, som du giver hende er guld værd. Det er hendes mor-depot der fyldes om og det gør at hun om dagen har noget at "tære af", når I er adskilt.

Når det er sagt, så forstår jeg dog til fulde dit ønske om snart at få lidt nattesøvn og at det er usigeligt hårdt! Og hvordan skal ser fremtiden ud… Man kan sige at med den alder din datter har lige nu, så vil mange børn sove dårligt. Især i 18-20 måneders alderen mærker man, at børn har svært ved at overgive sig til søvnen og når de endelig sover, så sover de uroligt, drømmer rigtig meget og kan vågne med skrig, næsten som har de mareridt. Mange børn har især også anfald af natteskræk i denne alder.

I 2.5 års alderen kommer ofte en urolig periode igen. Mange børn vil i denne alder f.eks. kunne vise angst for mørke og vil ikke sove, hvis lyset slukkes. Ligesom mange børn i denne alder begynder at protestere over deres tremmeseng. De vil ikke ligge i en åben seng, men vil kunne komme ud, kunne søge mor og far, hvis og når de vågner om natten.

Man kan godt overveje om jeres datter omkring 2 års alderen (altså imellem de to perioder) vil kunne lære at sove på eget værelse i egen seng. Dette ved at du bruger det jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på, at du putter hende i seng og derefter stiller dig på værelset eller i døråbningen og stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt at du er et sted, hvor hun kan se dig og hvor du kan se hende. Der skal være kontakt. Du skal altså putte hende og derefter stille dig i nærheden, så hun kan se dig og derved oplever at du ikke går - men hvor du samtidig viser hende, at du har noget praktisk og kedeligt at lave, når hun skal sove.

Det at være i gang med noget praktisk, som at stryge tøj eller lægge tøj sammen, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Når du skal sove, så har mor og far kedelige ting at lave, der sker ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan du så verbalt ...

---

---

... betrygge hende ved at fortælle at du er der hele tiden, du går ikke fra hende.

Hun kan kalde på dig "moooaaarrrr?!" og du kan svare "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", "nat-nat, skatterpige" eller lignende, så hun mærker at I har kontakt, det er ikke fordi du ikke vil hende, men så hun samtidig lærer, at hun trygt og roligt kan ligge i sin seng og at det er sovetid og ikke legetid nu. Du betrygger og lader hende mærke, at du er der, selvom du er der på afstand.

Hu vil naturligt blive mere og mere bevidst og også afprøve grænser. Hun ved godt, at når hun bliver puttet i seng om aftenen, så sidder du inde i stuen og hygger sammen med far, og det vil hun naturligt gerne være en del af. Hun bryder sig ikke om at føle sig udenfor. Derfor vil hun naturligt protestere, hvis du går, fordi hun vil føle sig udelukket fra det hyggelige. Og her er stryge-tøj-metoden netop godt, fordi du på en gang er der, men samtidig viser hende, at du har noget praktisk at lave, når hun skal sove. Du sidder ikke og hygger, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove.

---

---

Samtidig kan denne metode så udvides med at du begynder at gå til og fra. Du siger f.eks. "jeg henter lige noget mere tøj", så går du, er kortvarigt væk og kommer tilabe med lidt tøj i favnen. På den måde lærer hun, at hun kan regne med dig og det du siger - du er kun væk i kort tid, så er du tilbage. Hun kan ligge og lytte til dine skridt, høre dig nærme dig igen osv. Og der er ikke noget pres om at hun skal sove. Du siger ikke "nu skal du sove, så nu går jeg", hvilket kan få hende til at stritte imod. Du har et praktisk formål med at gå og det kan hjælpe hende på sigt.

Man kan også hos jer overveje, om det ville være en idé at I gjorde jeres seng ekstra bred. Evt. ved at koble tremmesengen til jeres seng eller ved at købe en større seng, som bliver sat sammen med jeres seng. Evt en åben seng, som hun så naturligt senere vil kunne bruge. Jeg tænker, at hun måske vil nyde at sove i samme rum som jer og lige nu tæt på dig, men stille og roligt kan du måske lære hende at sove på afstand af dig. Om ikke andet, når hun er faldet i søvn, så kan du lade hende ligge og når du så selv går i seng, så kan du flytte hende over på hendes egen plads, hendes egen seng og derved får du også selv mere plads og ro til at sove, så din nattesøvn også bedres…

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---