Svar: Mor kan ikke putte
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
Jeg tror du har helt ret i, at alder og udvikling spiller ind hos jer - og dermed "morsyge". Jeg tænker at K sandsynligvis nu er igang med at rejse sig og gå mere rundt ved tingene og motorisk øver sig i at være mere adskilt og på afstand af dig. Og netop i denne alder - især 13-15 måneders alderen - vil man ofte se at børn kan virke ekstra klyngende. Det minder lidt om separationsfasen, om man ofte ser i 8-10 måneders alderen, og man kan med den alder jeres dreng har nu, tale om en "separation-gentilnærmelses-fase", hvor han på den ene side skubber jer væk, protesterer mod at blive holdt og på den anden siden gerne vil op, holdes om, have et lille knus og det kan være rigtig svært at finde balancen mellem, hvornår man skal være der for ham og hvornår man skal "give slip":)
Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I er når han ikke kan se jer. Hvis du går ud i køkkenet eller går ud i stuen, så forstår han ikke hvor du er. Han begynder dog i kraft af sin motoriske udvikling at kunne følge efter dig, bevæge sig efter dine lyde, ligesom du kan kalde på ham osv. så han kan høre, at han ikke er alene og stille og roligt lære at bevæge sig efter lyd. Det kan i denne alder være en rigtig god idé at lege gemmeleg, hvor I f.eks. gemmer jer og siger en lyd og den anden forældre går så sammen med ham, lytter, leder efter lyden og dermed jer.
Krea og DR har netop lavet en bamse/spil, der er perfekt til dette formål "Find Bamse - Bamses allergoeste gemmeleg". Det kunne måske være en lille ekstra julegave idé - I kan lige nå det :)
Det er vigtigt, at du ikke lige nu kæmper med at få lov til at putte K. hvis far er den som er bedst til det og hvis det gør, at K så falder roligt i søvn og sover bedre. I stedet er det rigtig godt og rigtig vigtigt, at du forsøger at gøre andre ting med K. så det f.eks. er dig der giver ham aftenbad, tilbyder ham godnatgrød osv. Så du er den der sørger for alt det, som leder op ti selve putningen. Jo mere du deltager i dette, jo mere naturligt vil det være, at du tager over og putter ham, hvis far en aften ikke er hjemme. Samtidig må du glæde dig over, at far og søn har fundet en god aften- og putterutine, som de jo i kraft af dit arbejde meget gerne skulle have:)
Med hensyn til at finde det ...
... rette puttetidspunkt, så er I nødt til at regne på dette. Hans søvnbehov er ca 13.5 time i døgnet og hvis han sover f.eks. 1.5 times middagslur, så betyder det ca 12 timers nattesøvn - f.eks. fra kl 19-07. Sover han længere middagslur, vil nattesøvnen naturligt være kortere… Og han må gerne sove en længere lur midt på dagen, hvis han kan.
I skal være opmærksomme på, at det kan påvirke hans evne til at overgive sig til søvnen, at hans ritual er opdelt - det lyder som om at han falder til ro, når han ser Traktor Tom, så kommer han i seng, får mælk og så kvikker han op. Og måske handler det om, at søvn altid er forbundet med adskillelse fra forældrene. Så når I går på værelset så forlader I det trygge og dejlige og i stedet starter den forfærdelige separation og det er dette han så protesterer imod.
Det kan også være skiftet fra favn og over i sengen, som han ikke bryder sig om. Igen fordi han føler, at I slipper ham, forlader ham og det bryder han sig ikke om. Han har som sagt en alder, hvor han har brug for at mærke jer og samtidig nogle gange vil skubbe jer væk, og når roen skal falde over ham og han skal overgive sig til søvnen, så er det rigtig svært for ham at finde ud af, hvad han egentlig vil, skal og han skal slet ikke overskue situationen lige der… I kunne overveje at putte ham i sengen og så give ham flasken imens han ligger der. Elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Gerne ved at komme en pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op ved hovedenden. Hvis han får flasken i sengen, så vil han ikke opleve skiftet fra jeres favn og seng på samme måde som nu. I kan sidde hos ham, holde hænderne på ham, så han kan mærke jer, synge godnatsang for ham osv. Og stille og roligt nå dertil, hvor han slipper flasken, smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn.
Har han fået en juniordyne? Hvis ikke kunne det være en god idé at give ham dette nu, da den vil lægge sig omkring ham på en anden måde. Han vil følge sig mere puttet og den vil også have en vis tyngde, som vil virke beroligende på hans motorisk urolige krop, så han derved lettere falder til ro og overgiver sig til søvnen.
Jeg håber du/I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











