Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer!


2. december 2014

Kategori:
Alder:
7 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære C

Tak for dit brev :)

Det er rigtig vigtigt, at I forsøger at finde ud af, om der sker noget i skolen eller på SFO´en, som jeres datter er ked af og bekymrer sig om, og at det er derfor, at hun ikke kan sove. Du fortæller, at hun ikke har haft problemer med at sove før, men at det er kommet efter at hun er begyndt i skole og det er nærliggende at tænke, at der må være en sammenhæng her.

Du har naturligvis ret i at de lange dage godt kan udmatte hende, ligesom nye krav både fagligt og socialt naturligt kan spille ind - men det er vigtigt at sikre, at der ikke er andre ting, - drilleri, mobning og lignende. Det viser sig netop ofte om aftenen, når børn skal sove. For når man sover, så går tiden jo hurtigt og når de vågner, så starter det hele forfra … derfor vil man godt kunne opleve at børn som er udsat for mobning eller lignende ikke vil eller kan lægge sig til at sove…

I skal naturligvis tale med jeres datter og spørge ind til, hvordan det går i skolen. Prøv også at tale med hende om følelser og om hvordan man mærker eller ser om andre er kede af det og hvad der kan gøre hende ked af det og hvad der gør hende glad. I kan evt. vise hende billeder af forskellige angsigtsudtryk og tale om, hvad personerne signalerer - hvordan man ser om de er kede af det, vrede, overraskede, bange osv. I kan også med fordel tale med hende om, at man kan se anderledes ud uden på end man føler sig indeni.

Nogle børn vil i jeres datters alder have lettere ved at forholde sig til forskellige smileys - en glad, en neutral, en ked af det - og vil på den måde kunne peje på den smiley som viser det de føler og på den måde kan I måske kredse jer lidt ind på, hvordan hun har det i forskellige situationer i skolen.

Det kan også være en rigtig god idé at læse historier om børn, der bliver drillet eller holdt udenfor. Det kan være lettere at tale om andre og hvordan de får løst tingene end at tale om sig selv - og på den måde kan hun stadig få hjælp eller vil måske ...


Annonce

... fortælle nogen ting.

Hun er også stadig så lille, at hun ikke ved, hvad hun kan forvente og hvad er er okay og hvad der ikke er. Hun ved måske ikke, at det hun oplever er forkert, det føles ikke rart, men hun tror måske, at det er sådan at gå i skole.. Hun ved sandsynligvis heller ikke, at man kan skifte skole, hvis man ikke har det godt, hvor man er…

Og når alt dette er sagt, så lyder det rigtig godt at I læser, taler om dagen, hjælper hende med at slappe af, masserer hende osv. Og det er rigtig fint, at hun ligger stille, prøver at slappe af og forsøger at sove - men hvad skal der til? I er nødt til at gøre det, som I lige umiddelbart fornemmer vil hjælpe hende bedst. Kan det f.eks. hjælpe, at hun får lov til at falde i søvn i soveværelset på en madras på gulvet eller måske i stuen? Så kan hun hjælpes på toilettet og derfra ind i sin egen seng, når I selv går i seng…


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Undgå for meget lys, da det kan appellere til vågenhed og undgå derfor at se film eller lade hende spille på ipad eller lignende. Måske kan det hjælpe hende at ligge og lytte til en historie eller noget beroligende musik? Hun kan måske også ligge og løse rebus, lave små opgaver osv. Noget som kræver koncentration og derfor kører hende træt - laver hun disse opgaver, skal I gå ind og slukke lyset efter ca 15 minutter eller hun skal lave dem i meget svag belysning.

Måske har hun selv en idé til, hvad der kan hjælpe hende - lyt til hendes forslag og se om noget af det hun sige kan lade sig gøre…

Pres hende ikke til at sove. Prøv at undgå sætningen "Du skal sove nu!", hun vil prøve, men vil ligge og sige til sig selv "jeg kan ikke, jeg kan ikke" og så kan hun naturligvis ikke. Ingen kan sove på kommando. Prøv derfor at fjerne presset om at skulle sove og gør det legalt bare at hvile sig, så når hun siger "jeg kan ikke sove", så svarer I "det er okay, du behøver ikke sove, bare ligge og hvile dig" eller lignende.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce