Svar: Hjælp til søvn

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer og det første jeg tænker er, at I skal sikre jer at jeres datter ikke har ondt - det kan være ondt i ørerne, blære betændelse eller lignende. De at hun vågner, klynker, smågræder gennem natten selvom hun kommer ind til jer og får masser af nærhed og tryghed, kan godt være tegn på at hun har ondt… Og det er årstiden for forskellige infektioner.

Det er derudover vigtigt at jeres datter ikke falder i søvn med flasken i munden og at hun ikke falder i søvn i jeres arme, men i sin seng. Det er vigtigt at hun lige registrerer at være i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover, så hun kan orientere sig og være helt tryg, når hun har sine opvågninger om natten.

Det er også vigtigt, at hun får mad og mælk nok og det vil være rigtig godt, hvis I har indført en godnatgrød som en fast del af hendes putteritual. Gerne serveret sammen med en kop lun mælk, så flasken stille og roligt kan trappes helt ud.

Sutten skal I også være opmærksomme på. Det er vigtigt, at hun selv er i stand til at finde sin sut om natten og at I ikke har fået skabt en vane, hvor I skal give hende den i munden hver gang hun taber den. Allebedst er det, hvis hun kan sove uden at hun behøver den i munden hele natten, men hvis hun har brug for den, så er det en god idé, at hun selv søger den, finder den, putter den i munden og at det ikke er noget I gør for hende om natten… Det handler om det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn.

Stor drømmeaktivitet kan spille ind og I skal være opmærksomme på, hvor mange af hendes lyde og klynk I skal reagere på. Hvis hun er vågen og ked af det, så skal I naturligvis trøste hende, berolige hende osv. Men hvis hun klynker i søvne, så er det nogle gange godt at trække tiden lidt og se om hun så selv kan komme videre i søvnen, andre gange er det bedre hurtigt at lægge en hånd på hende, hjælpe hende med at skifte stilling, få dynen på igen osv. I skal altså prøve at vurdere, hvor meget hjælp hun har brug for om natten og som udgangspunkt hjælpe hende med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Gøre det som gør hende tryg og hjælper hende videre, men uden at få skabt nye vaner i forkert retning…

Anfald af natteskræk kan være forklaringen, hvis hun vågner med skrig først på natten og måske ser vågen ud, men skubber jer fra sig og tydeligt er svær at berolige. Det lyder dog ikke til helt at være på denne måde hos jer.

Og så er der hendes alder og udvikling. Hos rigtig mange børn vil man især i 18-20 måneders alderen opleve urolige nætter og børn der har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Jeres datter er endnu ikke helt så gammel, men det kan stadig spille ind - børn i denne alder begynder at få mere farefornemmelse. Og det kan godt være det som påvirker jeres datters søvn lige nu.

Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun er motorisk stærkere, kommer mere omkring, klatrer måske op på sin høje stol og kan ikke selv komme ned, hun går/løber hurtigere, falder og slår sig. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske, og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Hun skal ...

---

---

... naturligvis have den tryghed og ro, om hun lige nu viser behov for og det er rigtig fint, at I netop sidder hos hende, viser hende at I er der, passer på hende osv. når hun skal ove - tryghed er alfa omega. Men det kan også være, at I er ved at komme ind i en rytme, hvor hun forventer at I skal være der hele tiden…

I kan gøre flere ting. Det kan godt være en mulighed, som I selv nævner, at have en madras på hendes værelse og at en af jer sover der i en periode. Dette fordi I så med det samme kan berolige og betrygge med jeres lyde "ssshh-ssshh - jeg er lige her skat" og kærtegn, holde hånden på hende osv. så hun kan høre jer og mærke jer og med det samme fornemme, at hun ikke er alene - og samtidig holde fast i at hun sover på eget værelse.

I kan også arbejde på at hun måske er lidt mere vågen og bevidst, når hun puttes, og hvor I prøver at lade hende være i sin seng, når hun skal sove. I sidder der, læser for hende, synger en sang eller lignende, men ritualet starter i hendes seng. Det er her rigtig vigtigt, at puttetidspunktet er rigtigt og I skal evt. putte hende 20 minutter senere end I normalt ville gøre, for at være sikker på at hun er parat til at sove. Indfør gerne et aftenbad og en godnatgrød som en del af putteritualet før hun skal i seng og da hun stadig får flaske, kan denne gives i sengen imens hun så får læst højt eller lignende og så skal de stille og roligt trappes ud - også af hensyn til hendes tænder.

Og så kan I også bruge det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Hun skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige uden for døren.

Det vil betyde, at I kan give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde med hende eller sidde direkte hos hende. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.

---

---

Det at være i gang med noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor eller far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Barnet får også en fornemmelse af, at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove.

Jeres datter kan kalde "Mooaaar", "faaaaar" og I kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører, at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi I ikke går fra hende, I er der, passer på hende.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet mere rolig ved at være i sin seng.

Det kan være en metode der er god at bruge, når barnet skal lære at sove, falde i søvn trygt vidende om at mor og far er der - men uden at man behøver sidde og vente på at barnet sover :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---