Svar: Søskendejalousi, frustrationer, magtesløshed ang. storebror på 3,5 år

---

Kære forældre

Tak for jeres brev, og tak for dine fine og udførlige beskrivelse af jeres liv gennem de sidste år og jeres lille dreng - og tillykke med at I har fået en lillesøster.

Der er ingen tvivl om, at netop det at I har fået en lille spille ind hos jer og det er meget store følelser som er på spil. Man sammenligner ofte det at bringe et nyt barn ind i familien med, at I voksne kom hjem med en ny partner - at mor f.eks. kom hjem med en ny mand eller far kom hjem med en ny kone. Hvilke følelser ville det frembringe i jer? At se jer sidde og kysse, kæle, kramme med en anden i sofaen. At se jer tale sammen og fornemme at sproget mellem jer er helt specielt, når I ser på hinanden er det med et særligt blik, en særlig varme, en særlig kærlighed. Hvilke følelser ville det skabe i jer - det er de følelser, som jeres dreng har.

Det er følelesen af at I ikke længere elsker ham på samme måde som før. Han er naturligt bange for at I vil elske lillesøster mere. Man siger at der er tale om 3 store følelser: Sorg, vrede og angst.

Det er sorgen over ikke længere at have jer for sig selv, det er vreden over at lillesøster er bragt ind i familien og det er angsten for, at han ikke længere betyder det samme for jer som før lillesøster kom… Og det er rigtig vigtigt at lytte til og anderkende disse følelser.

Og jeg kan godt forstå, at I savner jeres glade dreng, for han er ikke glad. Han er ked af det, vred og bange og faktisk er han rigtig god til at vise det. Han viser sin vrede ved at sparke, slå, spytte, skrige, råbe - han reagerer fysisk fordi han mangler ord og selvom han så kunnen sætte ord på, så er det jo ofte ikke tilladt at sige højt, at man helst ville have at lillesøster ikke er der… som I selv skriver, så ligger det jo ligesom i luften at han skal synes hun er sød og dejlig og "hun skal også have opmærksomhed og kærlighed, og derfor må han nu dele jer"…

Han viser sit behov for at have jer alene meget flot ved nu at komme med løsningsforslag til hvordan "kan du ikke putte mig med to hænder mor?" og "kan du ikke lægge lillesøster der?" - det er så fint og så præcist - og naturligvis skal han opleve at du nogle gange er der blot for ham.

Og det er nok her en af jeres store udfordringer er - mor er rigtig meget alene med begge børn. Far tager af sted om morgenen kl 05 og kommer hjem kl 18 og dette seks dage om ugen. Og jeg bliver nødt til at spørge - er det nødvendigt? Det er rigtig vigtigt, at far passer på sig selv! Og det er rigtig vigtigt, at I prioriterer jeres familie og er der for hinanden imens børnene er små og lige nu har jeres dreng rigtig meget brug for jer begge to.

Han har brug for, at far er der, når mor af gode grunde er nødt til at tage sig af lillesøster. Han har brug for, at far nogle gange tager lillesøster, så han kan have mor for sig selv. Han har brug for, at I prioriterer f.eks. puttetidspunktet med ham, det er det tidspunkt på dagen, hvor han kan have mor eller far for sig selv. Hvor I kan sidde på ...

---

---

... sengekanten, tale om dagen, læse, holde i hånd, kysse, kramme og vise ham, at I stadig er der for ham 100 % - han har brug for den tid!

Lige nu skal han dele jer med lillesøster og især dele mor hele dagen og der er ikke rigtig noget frirum - jo han har sin børnehave, men imens alt er nyt derhjemme, så er alt også nyt der. Og det er naturligt rigtig svært for ham at skulle forholde sig til sin nye rolle hjemme og samtidig skulle finde en ny rolle som børnehavebarn. Jeg kan godt forstå at jeres lille dreng reagerer.

Det er rigtig vigtigt, at I viser ham forståelse - både med ord og med jeres kropssprog. Giv ham masser af fysisk kontakt og nærhed. Det er vigtigt, at I holder ham i hånden, lader ham sidde på skøde, kysser ham, krammer ham, tumler med ham, kilder ham osv. Han skal mærke jer tæt fysisk.

I skal passe på når I irrettesætter ham - hvis han bevidst gør noget som at sparke eller slå ud efter jer, så må I naturligvis godt sige nej eller stop, men prøv hele tiden at fornemme, hvad der ligger bag - og sæt ord på, så han hører, at I forstår det. Ikke spøge, men sige det for ham "det er også dumt, at jeg er nødt til at skifte lillesøster l lige nu" eller "bliver du bare så ked af det?" og han kan svare "jeg er ikke ked, jeg er sur!" og I kan tage udgangspunkt i det "jeg kan godt forstå du bliver sur, jeg skynder mig" eller lignende.

---

---

Og ja - W. kan godt mærke at I trækker jer, og I skal her prøve at finde balancen mellem at sikre, at han ikke gør skade på lillesøster, men samtidig også vise ham, at I vil ham. Hvis han fornemmer, at I trækker jer, så vil hans følelse af at I elsker lillesøster højere end ham jo blive forstærket og hans behov for at sparke, slå, spytte osv. naturligt også blive forstærket.

I skal fortælle ham med ord og kærtegn, hvorfor han er noget ganske særligt. Hvad der gør lige præcis ham til den bedste dreng i hele verden og hvorfor INGEN nogensinde kan tage hans plads. Han må ikke tvivle på jeres kærlighed og på at I altid vil elske ham - ikke for det han gør, men fordi han er den han er - der findes kun en W og hvor er I heldige, at han bor hos jer:)

Når I skælder ud, så puster I til ilden og forstærker igen hans følelse af at I hellere ville være uden ham og at lillesøster kan tage hans plads. Har han brug for at få sat nogle grænser, så skal det derfor gøres med respekt for hans person og på en værdig måde. Her kan I bruge flere af eksemplerne fra min bog om opdragelse med at formulere jer tydeligt "jeg vil ikke have at du sparker, det gør ondt!", så I tydeligt gør klart, hvad I ikke synes om. Men I skal også tage ham op til jer, holde ham, vise ham at I forstår at det er rigtig svært at være ham og at lillesøster og den tid I bruger på hende er irriterende "jeg kan godt forstå du synes lillesøster er irriterende, men jeg vil ikke have at du slår". Kysse, kramme, give ham omsorg:)

Håber at I kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke:)

Og rigtig god jul til jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---