Brev:

Nej til alt - også til at sove

Kære Helen,

Jeg håber sådan at du kan komme med nogle gode råd ang. Bertrams udvikling. Han blev 2 år i starten af måneden. For en måneds tids siden satte selvstændigheds alderen virkelig ind i vort lille hjem. Man blir lidt træt! :-)

Han er i rivende udvikling og han siger "NEJ" til alt. Han starter konsekvent med et "NEJ", til alle spørgsmål, bare lige for at være på den sikre side.

I det daglige synes jeg egentlig fint, at vi kan rumme og imødekomme ham i hans vredesudbrud. Anerkendelse, trøst og efterfølgende afledning, når Bertram får et "nej" til noget, er en stor del af hverdagen for tiden.

For nogle uger siden fik han diarré. Et døgn tog det, og han var på intet tidspunkt mærket af det. Ej heller havde han feber. Men, i den forbindelse fik han kløende eksem i håndflader og på hæle. Vi har været ved egen læge og hudlæge. Begge mener, at det enten er udslæt der er kommet i forbindelse med mavevirussen eller måske mund, hånd og fodsyge i en variant uden blærer (på hud eller i mund). Vi har, i dag, opgraderet til en stærkere hormoncreme og en antihistamin mixture, for at dæmpe hans natlige kløe. Det er klar, at denne situation ikke bidrager positiv til putningen. Alligevel tror jeg godt, at vi kan skille de to ting ad, da putteproblemerne opstod inden udslættet/kløen.

Putningen herhjemme er gået helt i hårknude, og har været det længe.
Putningen er i perioder gået uden problemer og i andre perioder, har vi været nødt til at lade ham falde i søvn i vores seng.

For nogle uger siden, da han var han syg med diarré, lod jeg han falde i søvn ved siden af mig, i en periode på et par dage. Noget vi har gjort kane gange før, uden det har voldt problemer på længere sigt. Han far sov på sofaen (så vi alle kunne sove bedst muligt). Siden da har han været totalt umulig at putte.

Når vi har børstet tænder og læst godnathistorie i vores seng, plejer jeg at bære ham ind i hans egen seng, og putte ham der. Den sidste uge har fanden været løs, når han bliver puttet. Han skriger og græder helt vanvittigt. Kaster sig rundt i sengen, slå ud til højre og venstre og bliver SÅ vred og ked. Jeg har prøvet med alt muligt. Sidde roligt ved siden af ham, stået derinde og lagt tøj sammen mens jeg forsøgt at synge "hjulene på bussen" mens han skreg og græd. Nusse. Kysse. Tysse. Aflede. Lige meget hjælper det.

Det ender altid med, at jeg giver mig, og lægger mig ind med ham i vores seng. Men, det ender også altid med, at ...

... jeg bliver frygrelig irriteret da jeg efterhånden føler, at det er blevet en magtkamp som det IKKE er mig, der vinder! Vi har forsøgt at lade far putte, og så går det helt galt. Han skriger og græder til han dårligt kan få luft, og jeg kan ikke holde ud at sidde inde i stuen og høre på det!

Det har ikke før har været i problem, at lade ham komme ind til os og blive puttet, når han var sløj. Det er tydeligt for os, at han skriger og græder til jeg giver mig!

Bertram er en MEGET viljestærk, vedholdende og stædig ung herre!

Jeg har SÅ svært ved hans gråd og hysteri. Jeg har forsøgt og forsøgt at nå igennem til ham, men han er "uden for pædagogisk rækkevidde", når han kokser inde i sin seng. Han starter i sekundet i bærer han derind. Jeg føler, at jeg svigter ham, hvis ikke tager ham ind i vores seng. Omvendt bliver jeg simpelthen så irriteret og gal over at "tabe kampen", og det kan han jo også godt mærke... og så synes jeg igen, at jeg svigter. Det skal siges, at jeg på ingen måde kan få ham til ro i eget værelse/seng. Jo mere jeg synger, nusser og beroliger/betrygger, jo mere opildner det ham.

Hvad skal vi stille op?

Vi har overvejet at flytte hans tremmeseng tilbage i soveværelset, da han også vågner mange gange om natten (når ikke han sover mellem os). Og, når han sover mellem os er han den eneste af os 3, der sover dejligt! Men, vi synes egentlig, at det er et tilbageskridt? Han har sovet i eget værelse siden han var 10 mrd. Og, blir han umulig at få tilbage i eget værelse igen? Det ER fristende, men måske også forvirrende for ham at skulle tilbage til eget værelse!

Han har kun sovet igennem i egen seng i ganske korte perioder, siden han kom ind og sove på eget værelse . Jeg er stadig derinde 2-3 gange om natten, og berolige.

Det er vel lidt for tidligt med en juniorseng, ikke??

Skal vi droppe at putte han i egen seng for en periode, og bare putte ham direkte i vores seng? Men, det er vel egentlig også et forkert signal at sende, synes jeg? Eller?

Humlen er, at JEG ikke kan holde ud, at han skriger og græder sådan ved sengetid, men at jeg alligevel bliver møg irriteret over, at jeg selv tager ham ind i vores seng. Ikke fordi det er besværligt eller irriterende, men mere fordi at jeg føler, at jeg taber kampen og lader ham på sin vilje!?

Hvad gør vi, kære Helen?

Jeg ser meget frem til at høre dit bud på sagen.

Endnu engang tak for en fantastisk brevkasse! :-)

Mange hilsner,
En træt mor.

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar

25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar

21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år

Tilknytning - 2 år

Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...

Læs hele brevet og Helens svar

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: