Brev:
Ondt i maven
Kære Helen
Vi er nu blevet forældre til en dejlig lillesøster. Hun kom ud i uge 40 plus 3, og vi var indlagt et par dage grundet en hård fødsel med to timers presseveer. Hendes fødselsvægt var 3275, og hun tabte sig næsten ikke i starten. Amningen er kommet godt igang, og hun tog fat lige umiddelbart efter at hun kom over til mig. Da vores sundhedsplejerske vejede hende efter en uge hjemme, havde hun taget 200 g på, så det var fint.
Når jeg nu skriver til dig, så handler det om, at vi oplever at hun har rigtig ondt i maven, hvilket giver en høj, høj rumlen, som også tydeligt kan mærkes, når vi holder hende på maven. Hun bliver ked af det og har svært ved at sove for det, og bliver forstyrret i sin søvn.
Jeg overvejer, om mine ammevaner kan give hende for meget af den vandholdige mælk og dermed være med til at forårsage mavekneb. Når hun vågner, starter jeg med at amme hende på det bryst, hvor jeg sluttede sidst. Jeg forsøger at holde hende ved det samme bryst i ca 20 minutter, men hun drysser let i søvn og spiser derfor ikke effektivt hele tiden. Jeg ammer i forskellige stillinger for at holde hende igang og stimulere mælkeproduktionen så godt som muligt. Dernæst ...
... pusler jeg og forsøger, om hun vil pludre lidt. Det er langt fra altid, hun vil affinde sig med et bryst, og så knapper vi hul på det næste bryst, med samme procedure som foranstående. Herefter vil hun gerne pludre, bades eller lignende.
Inden hun er klar til at putte, søger hun igen, og jeg lægger hende nu til det bryst, hvor vi sluttede sidst. Det bliver til rigtig mange amninger, men jeg tænker, at det må være ok, når hun efterspørger det.
Om natten vågner hun typisk efter en time til to og er klar til at blive ammet igen. Derfor er der ikke altid så meget mælk at komme efter, og hun får derfor igen behov for at komme til begge bryster. Hun virker til at have ondt i maven, men er samtidig søgende, og falder til ro ved brystet. Så snart vi forsøger at putte hende i liften, vågner hun og græder.
Hun har ca. to store afhøringer dagligt samt flere tunge våde bleer. Afføringen er tynd og gul.
Når hun græder kan jeg mærke, at jeg bliver usikker på, hvorvidt hun får nok mælk, men hun har tilsyneladende taget på som hun skulle, da sundhedsplejersken var her for en uge siden og hun har også gode bleer.
Glæder mig til at høre fra dig Helen.
Kærlige hilsner fra
Karina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.