Svar: Nægter kød og grøntsager. Og spørgsmål om tunpålæg
Kære M
Tak for dit brev :)
De fleste børn har en periode - ofte i 8-10 måneders alderen - hvor de lukker munden for skeen, skubber maden væk, ryster på hovet og gør tegn til ikke rigtig at ville spise. Det handler ofte ikke om kræsenhed, men derimod om, at de gerne vil spise selv, og også om, at hun naturligt nu begynder at forstå, at når hun afviser maden, så gør det noget ved dig…:)
Det er rigtig vigtigt, at du giver hende madro, og at du tilbyder hende mad, som hun selv kan sidde med. Det kan være brødhapsere, små stykker frikadelle, kylling, pølse, kogt hamburgerryg eller lignende, ligesom du kan tilbyde hende større stykker f.eks. en kogt broccolibuket, blomkålsbuket, kartoffelbåd bag i ovnen, rodfrugter bagt i ovnen osv.
Hun er for lille til at kunne spise med en ske, men hun vil godt kunne spise med en gaffel, og det kan være en god idé, at du forsøger dig med to gafler. Så kan du komme mad på gaflen, giv hende den og hun spiser selv, imens du kommer mad på den anden gaffel og I bytter og hun spiser selv. Hun kan samtidig spejle sig i dig og på den måde lære selv at komme mad på gaflen og dermed lære at spise selv:)
Udnyt at hun er glad for rugbrødshapsere, du kan lave meget forskelligt pålæg og du kan med fordel bruge f.eks. grøntsagsmos som smørbart pålæg:)
Du kan også bage brød selv og bruge forskellige grøntsager i dit brød. Det kan også være en måde at få hendes indtag af grøntsager øget lidt og få lidt variation ind. Du kan f.eks. bage spinatboller eller du kan bage med græskar, kartofler, gulerod… Da hun er glad for at spise rugbrødshapsere, vil hun måske også være glad for at spise små hapsere af en hjemmebagbolle med spinat - eller måske vil hun nyde at sidde med en kvartbolle med lidt smør eller postej...
Det er vigtigt, at du ikke laver specielle retter til din datter, men at du laver almindelige børnevenlige retter, så I om aftenen spiser samme mad. Hendes mad naturligvis skåret ud og lavet i en konsistens som hun kan kapere - men som udgangspunkt skal I spise det samme. Det kan være retter med ris, som ...
... f.eks. boller i karry eller rødspætte med mild karrysovs. Det kan være frikadelle (kød eller fiskedelle), farsbrød, kartoffelmos og millionbøf. Det kan være laks, lakselasagne, rødspætter eller lignende - og du må gerne lave sovs, dressing osv.
Det er vigtigt at maden smager af noget. Det er også godt, hvis der både er mad i stykker og også moset mad. Kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker og på den måde kan du nogle gange få lov til at supplere med lidt på en gaffel eller ske, imens hun også selv spiser lidt:)
Faste spisetider er vigtigt, fordi det er med til at skabe fornemmelse for mæthed og sult. Og det er vigtigt, at din dater tilbydes mange små måltider dagen igennem. Hvis hun så ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt mere til det næste:)
Med hensyn til tunpålæg, så må hun gerne få dette, men du har naturligvis ret i at det er en god idé at variere hende indtag, så hun ikke kun spiser tun, men også tilbydes andre former for fisk og fiskepålæg. Jo mere variation jo bedre er det.
Jeg tænker at tunpålæg jo er meget lyst i farven, og du kan derfor prøve at gå efter de lidt lyse fisketyper, for at se om hun vil kunne lide dem. Det kan være rødspætte, skrubbe, torsk, sandart, hellefisk og mange flere. Prøv at spørge den lokale fiskehandler, de har ofte også "dagens tilbud", som kan være værd at benytte sig af.
Du kan lave smørbart fiskepålæg selv ved at blande den kogte fisk med f.eks. smøreost og se om hun vil kunne lide det…
I min bog "Helens bog om børn og mad" finder du også en opskrift på smørbart laksemousse:
100 gram koldrøget laks
1 lille gulerod
evt 1/2 tsk lime
1 lille skalotteløg
2 spsk cremefraiche 38 %
Skær laksen i stykker og kom i et bæger. Skræl gulerod, kog den mør og kom i bægeret med laksen. Blend og tilsæt lime og fintakket løg. Blend evt. igen og bland med cremefraiche til passende konsistens.
Et lille tip: Kom kogte ærter i laksemoussen i stedet for gulerod.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!