Svar: Hjælp til dagsrytme og gode sovevaner
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev, velkommen til og tillykke med jeres dejlige guldklump:)
Det lyder som en rigtig god idé, at I nu gerne vil arbejde på at få lidt mere fast rytme og struktur ind i dagen. Det kan I meget fint med den alder jeres dreng har nu.
Det lyder også rigtig fint med skemad to gange dagligt. Det er med til at skabe rytme og stille og roligt vil han naturligvis kunne få skemad flere gange - i løbet af de næste 2-4 uger vil I sandsynligvis kunne begynde at tilbyde ham grød om morgenen, så han får 3 måltider dagligt - og det er alt sammen med til at give lidt mere struktur og overblik - og dermed også mulighed for at planlægge lidt:)
Omkring 6 måneders alderen vil det ofte være en god idé at arbejde på at starte dagen til nogen lunde samme tid hver morgen - og her altså tilbyde morgengrød. Når dagen starter til samme tid hver dag, så vil det naturligt have indflydelse på hvordan resten af dagen forløber.
Der er to meget vigtige ting i forhold til det I fortæller:
1: Mængden af skemad
2: Måden han falder i søvn på
Med hensyn til mængden af skemad, så er det vigtigt, at han tilbydes en mængde, som stadig levner plads i maven til mælk. Han bør altså ikke spise så store mængder skemad, at han afviser mælken. Skemaden skal komme ud over det vanlige indtag af mælk. Hvis han ikke får mælk nok i løbet af dagen, vil han naturligt søge det om natten, fordi han jo skal have sit væskebehov dækket.
Det er derfor bedre, at han tilbydes ½-¾ dl. skemad og han så tager imod bryst eller flaske - end at han spiser 1-1.5 dl og afviser bryst eller flaske.
Når det er sagt, så er det dog ikke sådan at mælken skal gives lige efter skemaden - han skal have vand sammen med sin skemad og så skal mælken gives før han puttes, altså 1-1.5 time efter han er tilbudt skemad. Og det handler om måden han skal falde i søvn på.
Det er vigtigt, at han får mælk, når han skal sove. Mælk (bryst eller flaske) skal indgå som en helt fast del af hans putteritual. Og jeg får lidt på fornemmelsen, at I har arbejdet rigtig meget på ikke at lære ham dette - at I har forsøgt at putte ham uden bryst eller flaske, fordi han har skulle lære at sove uden… Men han er stadig så lille, at det er helt naturligt at han skal have mælk, når han skal sove. Og ja - han må faktisk lige nu godt falde næsten i søvn med bryst eller flaske i munden. Det er lagt bedre at han falder i søvn på denne måde end at han græder og bliver ulykkelig og begynder at føle, at det at sove er noget ubehageligt, noget som ikke er rart. Det skal være rart at falde i søvn og det er rart, hvis man får bryst eller flaske, når man skal sove.
Med udgangspunkt i dette ser mit forslag til en dagsplan således ...
... ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Dagen startere ofte med, at han får en ekstra lille amning.
Formiddag 9-9.30: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan variere lidt efter, hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16-17: Ammes eller flaske og puttes til dagens 3. lur som ofte er en powernap.
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten mellem 20-21 - tidspunktet varierer efter hvor sent han er stået op fra sin 3. lur
Sen aften 24: Ammes eller flaske - det der også hedder et drømmemåltid.
Midt nat 03: Evt. amning eller flaske - de fleste børn er 6 måneder, før man kan arbejde på at trappe mælken midt nat ud.
Som I kan se, så er rytmen lavet sådan, at han tilbydes skemad, når han vågner af en lur, sammen med vand af kop og så tilbydes han bryst eller flaske, før han skal sove næste lur. Hvis I på den måde kan skabe plads i maven til begge dele, så vil I sandsynligvis opleve, at hans søgning mod brystet om natten bliver mindre. Samtidig vil I kunne arbejde på, at han om natten kan hjælpes til ro med jeres hænder, stillingsskift kærtegn osv. og uden at han behøver komme op i jeres favn.
Når I putter ham er det vigtigt, at det ikke ender i "skrig og skrål". Han er for lille til at I kan sidde ved siden af ham og nusse og at blive vugget i jeres arme er ikke nok - det er bryst eller flaske han har brug for. Det betyder at I skal sidde med ham, give ham mælk, se på hans øjne, lytte til hans vejrtrækning og først lægge ham fra jer, når I kan se at han næsten sover helt. Flytte ham fra jeres favn ned i sengen, stå ved ham, berolige og betrygge og lulle ham i søvn - altså ikke hvor han er vågen, men der, hvor han næsten sover.
Det er også helt okay at mor lægger sig og ammer ham i søvn i dobbeltsengen eller I kan lægge jer med ham og give ham flaske. Han kan også tilbydes flaske i sengen, hvor I ønsker han skal sove og falde i søvn med den der. Hvis I vælger denne løsning vil det være rigtig godt at elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt ved f.eks. at komme en lille pude ind under hans madras ved hovedgærdet. Ligesom det vil være rigtig godt, hvis I på sigt kan arbejde på at han får bryst eller flaske, slipper, smiler til jer, triller om på siden og sover. Altså helt ro på, fuldstændig trygt og dejligt at falde i søvn, ingen gråd, kamp eller protester - det skal være dejligt at sove:)
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Fortsat god lørdag! Og glæder mig til at følge jeres lille familie.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!








