Svar: Som brødre vi dele
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om at det er svært at skulle dele med legetøj med sin lillebror - og det er og bliver bestemt ikke lettere nu - for lillebror er jo godt igang med at udvikle sig motorisk og det giver nye udfordringer.
Hvor Loui tidligere blot lå på et tæppe eller i sin lift, så ligger han ikke længere stille - han flytter på sig, han går bevidst efter legetøj og andre ting, som han ser I og storebror har fat i. Det er eksra spændende at undersøge netop dette og han kan naturligt ikke styre det. Han ødelægger tingene, putter dem i munden, savler på dem, taber dem eller smider dem og han er på den måde meget irriterende og det er naturligt at storebror reagerer. Faktisk vil der hos en del ældre søskende netop komme lidt mere jalousi nu, fordi lillebror "fylder mere" end han har gjort tidligere og det bliver derfor ekstra vigtigt for Victor at kræve sin plads.
I skal derfor være opmærksomme på at protesten mode at Loui leger med i stuen ikke nødvendigvis kun handler om, at Loui ikke må tage hans legetøj, men at det sagtens kan handle om, at Victor føler at han fylder for meget, tager hans plads. Han bliver usikker på, om han for jer fylder ligeså meget som før eller om I mon synes lidt bedre om lillebror end ham. Han bliver bange for at lillebror vil tage hans plads. Og den vrede han udtrykker kan sagtens handle om, at han bliver vred på jer over, at han er sat i denne situation - han vil jo gerne have jer alene, vil gerne at ha kunne lege i stuen uden at blive forstyrret af lillebror, og det kan han ikke og det frustrerer ham naturligvis.
Det er som I skriver en balance der skal findes. Og ja - det er lige nu rigtig fint, at I lader Victor have sit værelse for sig selv og når der leges der, så er det på hans præmisser - men i stuen, skal alle kunne være. Det betyder at drengene nogle gange må lege sammen og deles om legetøjet og andre gange kan de lege ved siden af hinanden med hvert deres legetøj.
Det er vigtigt at I hjælper dem, mægler mellem dem, sætte ord på for lillebror, som jo ikke kan forklare sig, samtidig med at I også skal vise storebror forståelse. I skal være opmærksomme på at de ikke bør lege alene, hvis I kan mærke, at de har svært ved det. Det kan hurtigt udvikle sig fysisk, - så det bliver bid, skub, slag osv. og det har ingen af dem glæde af.
Hvis der er ting, som storebror er særligt ...
... glad for, så må disse ting sættes væk, så de er uden for lillebrors rækkevidde. Det er ikke godt, hvis lillebror får fat i det og det så går i stykker - lillebror ved ikke hvad han gør, storebror kan ikke få ham til at stoppe - her er I nødt til at træde ind og forebygge situationer ved at tingene sættes væk.
Så er det også en god idé at spørge storebror, hvad lillebror må lege med. På den måde lærer storebror, at han er med til at styre, hvad lillebror kan bruge samtidig med at lillebror føler, at storebror ser ham og tager hensyn til ham.
Der er også forskel i deres alder - der er meget legetøj, som man kan lege med, når man er 3 år, men som er forbudt for børn under 3 år - og dette kan I også inddrage storebror i. Det er f.eks. en god idé at købe en legetøjstester - det er en lille plastikbeholder. Og alt hvad der kan gå ned i beholderen er for lille for Loui at lege med, det må man kun lege med, når man er 3 år eller mere. På den måde inddrages storebror, han tager ansvar og samtidig får han fornemmelsen for, at der er forskel på at være ham og på at være baby, som lillebror jo stadig er.
Retfærdighed har ofte stor betydning for børn, så at dele ting - "du leger med den røde bil, han leger med den blå" kan ofte hjælpe.
At lade Victor være med til at bestemme, hvilket legetøj der skal gå i arv til lillebror. Han er sikkert noget, som han er blevet for gammel til og ikke bruger mere og som lillebror kan arve. Det at give legetøjet videre er en milepæl - nogle gange svært, og noget vil han ikke være parat til at give væk endnu, men noget kan lillebror godt få og storebror roses for at give det fra sig.
Det er også en god idé at I i hverdagen mellem jer og Victor øver det at dele "se jeg har en mandarin her, vil du dele den med mig?", eller hvis Victor kan lide at tegne, så er det en rigtig god øvelse i at dele "nu bruger jeg den røde blyant, du får den når jeg har tegnet bilen færdig", "må jeg få den gule blyant, når du er færdig?" osv.
Det er også en god idé at sætte ord på, når I gør noget sammen og hvor tingene lykkes netop fordi I deles om opgaverne "se vi fik bygget puslespillet - det var fordi vi hjalp hinanden".
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre :)
I min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse", finder du flere gode råd til at mægle mellem søskende, og hvordan man lærer sine børn at dele :)
Fortsat god lørdag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig











