Svar: Søvn hysteri

---

Kære desperate mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, for der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer.

For det første, så er det rigtig vigtigt, at I forsøger at følge en helt fast plan for dagen. Det vil sige op til samme tid hver morgen, spise mad til faste tider dagen igennem, blive puttet til faste tider om dagen osv. Og ud fra dette, så vurdere, hvornår det rette puttetidspunkt om aftenen er. For jeres datter kan naturligt ikke sove, hvis hun bliver puttet, når hun ikke er parat. Hun kan ikke sove på kommando eller fordi klokken er 19.30, hvis hun måske først er parat til at sove en time senere.

I fortæller at hun ofte sover 3-3.5 time samlet i løbet af dagen, det er super fint, det må hun meget gerne. Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er ca 14 timer i døgnet, så det betyder at hun om natten skal sove ca. 10.5-11 timer f.eks. fra kl 20-20.30 og til kl 07 om morgenen. Det kan måske være en rettesnor for jer.

Det vil også være en rigtig god idé at I om aftenen indfører et bad og en godnatgrød som en fast del af putteritualet - en rytme kan f.eks. være at I spiser aftensmad kl 18, herefter kommer hun i bad, når klokken er 19:45, tilbydes hun godnatgrød i køkkenet, sammen med lidt mælk af en kop, så får hun børstet tænder og så bliver hun puttet med flaske ca kl 20-20.30…

I fortæller at I aldrig har ladet hende græde selv, da I er imod dette (super!), men I fortæller samtidig at hun til tider har grædt så meget, at hun har kastet op. Og samtidig fortæller I, at hun nu er rigtigt ked af det, bare I nærmer jer hendes seng. Der er ingen tvivl om, at hun forbinder det at komme i seng med noget, som ikke er rart, og hun er lige nu ikke tryg ved sin seng.

Jeg vil derfor foreslå jer, at I lige nu lader hende falde i søvn i jeres seng. At en af jer lægger jer sammen med hende i dobbeltsengen om aftenen, giver hende flaske liggende hos hende, og at I lige nu arbejder på, at det at skulle sove og overgive sig til søvnen igen bliver noget trygt og rart. Først når hun atter forbinder det at sove med noget som er rart, kan I arbejde på at putte hende i egen seng og lære hende at sove der. Lige nu hvor hun græder bare hun ser sengen, er hun nødt til at komme væk fra sengen, for at glemme det ubehagelige.

Jeres datter er ikke hysterisk, men utryg og lige nu oprigtigt ked af det. Hun er i separationsfasen og det betyder, at hun øver sig i at være på afstand af jer, øver sin selvstændighed. Når børn øver selvstændighed og ...

---

---

... dermed øver sig i at adskille sig fra deres forældre, så bliver de naturligt også mere tryghedssøgende, pylrede, klynkende. De søger ofte nærheden ekstra og har brug for at være lidt ekstra i favn og man ser det ofte om aftenen. Der hvor roen skal falde over dem, hvor de skal give slip på dagen og alle oplevelserne, ja så søger det ekstra nærhed, ekstra fysisk kontakt.

Når børn i denne alder skal sove om aftenen vil de således helst ikke ned i seng, de græder, protesterer, har ofte brug for at sidde lidt længere tid på skødet, blive holdt i hånden osv. Selvom jeres datter får flaske, kan hun godt have behov for at være mere i favn og generelt virke mere søgende end tidligere. Og hendes behov for nærhed kan samtidig godt forstærkes af, at mor nu er startet på arbejde og selvom far er en god far og højst sandsynligt gør det rigtig godt - så mangler mor jo i hverdagen.

Og jeres datter er så lille, at hun simpelthen ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun føler sig forladt og alene, når I er ude af syne - det gælder om dagen, hvor mor pludselig er forsvundet, det gælder også hvis I lader hende være alene i stuen og går ud i køkkenet - hun vil græde og protestere, når I går og vil tydeligt savne jer. Og det gælder så også, når I putter hende i seng og går fra hende - hun kan blive helt panisk, fordi hun tror I er forsvundet for evigt.

---

---

Hun vil også kunne vågne om natten, fordi hun drømmer og fordi hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke kan komme væk fra. Hun vil have brug for jeres hjælp til at komme videre i søvnen. Nogle gange er I nødt til at tage hende op, trøste hende, berolige, give lidt ekstra mælk og så putte hende igen. Andre gange er det bedre at hjælpe hende med at blive vendt op, blive lagt i en god stilling, få dynen på sig igen og med kærtegn og beroligene hænder komme videre i søvnen. Og atter andre gange er I nødt til at sove sammen, så hun har jer helt tæt på og kan mærke jer, få den fysiske kontakt, som bekræfter hende i at I ikke er forsvundet.

I skal ikke bruge 1-3 timer på at få hende til at sove. Hvis hun ikke kan falde i søvn inden for 15 minutter, men bare er oprigtigt ked af det, så skal I afbryde putningen og tage hende med tilbage i stuen. Få ro på og prøv så at putte hende senere. I skal ikke kæmpe med hende hver aften - lige nu er det vigtigste ikke, hvordan hun falder i søvn, men at hun igen bliver tryg ved at falde i søvn og forbinder det at skulle sove med noget dejligt, noget rart.

Jeg håber, I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---