Svar: Far må ikke kysse eller kramme mor først. Jalousi?
Kære SMO
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter:)
Jeg tror egentlig ikke, at det for jeres datter handler så meget om, at blive kysset først. Det er ikke konkurrencen som på den måde har betydning for hende, det er mere følelsen af at kyssene skal være til hende. Tænk hvis I pludselig løb tør for kys og der ikke var flere tilbage, og mor så var kysset først… Og jeg tror, at I lige nu mere skal se tingene fra den vinkel og ikke fra en vinkel om at "verden ikke roterer omkring hende og at hun må lære at vente" - det skal hun naturligvis også lære, men ikke når det kommer til kys.
Og da hun er en kvik tænkende pige og faktisk stiller rigtig mange spørgsmål, så kunne I sige spørgsmålet højt "tænk hvis der pludselig ikke var flere kys i verden, hvad skulle vi så gøre?" og arbejde lidt med den tanke. I kan også tale med hende om, hvordan det egentlig er med kys - må man kysse alle? Hvem kysser egentlig hvem og hvorfor kysser man? Hun er knap 5 år gammel, og det kan være relevant at tage en snak med hende om personlige grænser og her bruge det at kysse, som et eksempel, et udgangspunkt.
I selve situationen skal I naturligvis også berolige hende, når far f.eks. kysser mor og hun siger "hvorfor kysser du ikke mig først?" - så kan far svare "der er masser af kys til dig - jeg kysser din næse, dit øre, dit hår" eller lignende, så hun får lidt ekstra kys. Eller når hun siger "hvorfor er der ingen der kysser mig?", så kan I begge sige "vil du gerne kysses, så skal du blive kysset!" og så kysse hende begge to.
For mange ...
... gange, så er det hun siger faktisk "jeg vil også være med" og "jeg vil ikke føle mig uden for", og når hun ser jer forældre være kærlige, kysse og kramme hinanden, så ser hun, at I har noget, som hun ikke er en del af. I ser på hinanden på en særlig måde, I kysser måske hinanden anderledes, end når I kysser hende. I rører ved hinanden på en anden måde, hvisker ting i øret osv. og hun oplever "de to har noget, som jeg ikke er med i", og det er dette hun reagerer på.
Det betyder ikke, at I forældre skal stoppe med at kysse og kramme, det skal I bestemt ikke. Det er rigtig dejligt, at I gør det, og at I åbent viser, hvor glade I er for hinanden. Det har meget stor betydning for, hvordan hun vokser op og hvor godt hun trives, at I har det godt med hinanden. Og faktisk viser det hende også, at I forældre er en enhed. Hun kan ikke spille jeg ud mod hinanden, I hører sammen og I deles om beslutninger, regler osv. hjemme hos jer.
I skal tillade jer selv at blive ved med at kysse og kramme og ja, så må hun jo nogle gange blive sur - hun skal ikke føle sig udenfor, men hun skal heller ikke bestemme om far må kysse mor:) Det der er vigtigt er, at I igen og igen fortæller hende, at der er massere af kærlighed til jer alle tre, og at I elsker hende meget højt. Faktisk er det jo fordi I er så glade for hinanden, at I har valgt at få hende - og hvor har I været heldige, at få så fantastisk et barn! Endda en pige, som rigtig godt kan lide at kysse - hvor heldig har man lov til at være:)
Håber at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










