Svar: Natten
Kære Anne-Mette
Tak for dit brev :)
Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker me dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge:)
Du fortæller at din datter spiser godt om dagen og lige nu spiser mere, end hun har gjort tidligere - jeg kan dog ud af dagsplanen se, at hun får rigtig meget skemad og dermed bliver madet, og det er rigtig vigtigt, at hun tilbydes mere rigtig mad. Det vil sige hapsere og mad med mere bid. Hun er nu 1 år gammel og det er vigtigt, at hun spiser mad i stykker og lærer at spise med fingrene og spise med gaffel. Måltidet handler ikke kun om, at hun skal have mad i maven, det er også vigtigt, hvad hun spiser ligesom det er vigtigt, hvordan hun spiser. Og det at spise selv, tygge maden osv. stimulerer hende på en anden måde end når hun bliver madet og det "trætter" hende på en måde, som faktisk er positiv i forhold til hendes søvn.
Som tommelfingerregel bør hun kun tilbydes to grødmåltider dagligt. Hendes øvrige måltider kan være kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, brød, frugt, surmælksprodukter osv. På den måde får hun så bred en variation af fødevarer som muligt.
Når jeres datter vågner først på natten, så fortæller du at hun bliver sur og skubber dig væk, hvis du forsøger at røre hende og på den måde berolige hende - du er nødt til at tage hende op og amme hende.. Det lyder som om at hun ikke er rigtigt vågen og derfor ikke helt registrerer dine kærtegn og i stedet bliver irriteret over det, fordi hun føler at du måske forstyrrer hende. Spørgsmålet er derfor, hvad der ville ske, hvis du lod hende være - altså trækker tiden lidt før du hjælper hende, for at se om hun så ikke selv kan komme videre i søvnen…
Det er helt naturligt, at hun tumler meget rundt om natten, og det er ikke alle lyde og alt hendes rumstering, som I skal reagere på. Du spørger om det vil hjælpe, at hun i en periode kommer ind til jer eller om hun skal være på værelset, hvor du lige nu ofte ender på en madras… Det afhænger lidt af, hvad der sker. Hvis du fornemmer, at du vil hjælpe hende at du er der og med det samme kan berolige med et "shh-shh" eller lignende og hun derved kan høre at du er der og så ...
... sover videre, så er det klart en fordel, at I sover sammen. Hvis du derimod fornemmer at I forstyrrer hinanden, så er det bedre at I sover hver for sig, og at du så først går ind til hende, når hun har rigtigt brug for din hjælp.
Hun har en alder, hvor hun ikke forstår at du er der, når hun ikke kan se dig og derfor kan det nogle gange hjælpe, at I netop vælger at sove i samme rum, så hun ikke føler sig alene - og det kan så være at flytte hende tilbage til soveværelset eller bibeholde madrassen på hendes værelse og i en kortere periode vælge at du bliver hos hende der, hvis det virker.
Du skriver, at du ofte må tage hende i din favn og lægge hende til brystet, for at få hende rolig og du skal her være opmærksom på, hvad det er hun er afhængig af. Er det at komme op i din favn, blive vugget, mærke at du er der eller er hun afhængig af brystet i munden? Det er vigtigt, at hun falder i søvn der, hvor I ønsker hun skal sove, så hun forbinder sin seng og det at ligge ned med at falde i søvn, ligesom hun skal sove uden at have brystet i munden. Jeres datter har dog hele tiden været meget brystsøgende og I har hos jer brugt amningen som et fast ritual for hende, både når hun har skulle sove, og når hun har været ked af det, og det vil naturligt være svært for hende helt at undvære noget, som har betydet så meget for hende (og for dig) hele tiden. Derfor kan hendes søgning mod brystet og din favn lige nu også være det sidste skridt, før I får trappet helt ud, og det skal der naturligvis også være plads til.
Hun må gerne med den alder hun har blive ammet to gange dagligt og måske vil det hjælpe dig, hvis du ammer hende før hun puttes til natten og så ammer hende igen sen aften, før du selv går i seng. Herefter skal hun så klare sig uden bryst og mælk til næste morgen tidlig. Det er måske et realistisk mål for jer at følge… Hun kan altså blive ammet og puttet i sin seng og sen aften, før du selv går i seng, så ammer du hende igen og lader hende på den måde få lidt at drikke, samtidig med at hun mærker, at du er der og derefter puttes hun så tilbage i sin egen seng, hvor hun sover videre - og hvor far så evt. tager over, som vi har talt om tidligere:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire







