Annonce

Annonce

Svar: Ammeproblemer


22. oktober 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Stine

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I er ved at få lidt mere rytme ind i dagen og også som om, at jeres dreng sover bedre, sover længere lure både formiddag- og middagslur og det er super dejligt. Jeg kan dog godt forstå, du bliver frustreret, når du oplever, at han ikke rigtig virker interesseret i brystet, og det er netop hans manglende interesse i brystet, som gør, at du nu fornemmer at mælkemængden nedsættes.

Som det er lige nu, så ammes din dreng 2-3 gange i døgnet og din mælkeproduktion afhænger af hvor meget han lægges til, altså hvor hyppigt han dier. Jo hyppigere han dier, jo mere mælk producerer du. Det betyder, at det giver mere mælk at amme hver 3 time i stedet for hver 6 time - det giver ikke tilsvarende mere mælk at amme i 30 minutter i stedet for i 15 minutter.

De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med 5-6 amninger i døgnet og i 7 måneders alderen skrues ned til 4 amninger i døgnet. De fire amninger ligger hensigtmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften og jeg tænker, at du måske lige nu skal prøve at indføre en rytme, hvor han netop tilbydes brystet disse fire gange.

Det er samtidig vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, som stadig levner plads til mælken. Det betyder, at det er bedre at du giver ham f.eks. ¾-1 dl. grød af gangen end at du giver ham 1 ½ dl. grød af gangen og han så afviser brystet eller ikke drikker nok. Hvis han er meget glad for skemad og kan spise store portioner, så kan det altså nogle gange være nødvendigt at du holder mængden lidt nede, netop for at få ham til at drikke ved brystet.

Det vil også være rigtig godt, hvis der kan gå 1-1.5 time mellem at han tilbydes skemad og at han ammes - netop for igen at give bedst mulig plads i maven til begge dele.

Jo mere du giver flaske, jo mere vil din mælkemængde nedsættes. Når du giver flaske i stedet for at amme, så vil din krop tro, at din dreng ikke har behov for mælken og derfor dannes der ikke så meget mælk. Det er naturligt svært at finde balancen mellem, hvor meget du vil amme, og hvor meget du vil give flaske - for du har jo også brug for den tryghed der er ved flasken - du ved præcist, hvor meget mælk han får fra flasken, og det ved du jo ikke, når han drikker ved brystet. Men samtidig vil du gerne amme og gerne bibeholde amning til han er 1 år - og så skal du passe på med at give for meget flaske. Det er betydeligt lettere at drikke af en flaske end at spise af et bryst, og derfor vil mange børn foretrække flasken fremfor brystet, hvis de har denne mulighed - derfor skal man overveje, hvad man gør, når man begynder at give flaske...

Du skal naturligvis overveje amning, og hvad det betyder for dig, og hvor meget du vil kæmpe for det. Amning er godt, ingen tvivl om det og jeg vil meget gerne rådgive dig omkring, hvordan du kan bibeholde din amning længst muligt, men det skal ikke være amning for enhver pris. Der er også mange fordele ved at give flaske - en af fordelene er, at far f.eks. også kan give ham mælk, og at du således kan få lidt ro og tid til dig selv, hvilket det også lyder, som om at du har brug for - og det er helt reelt og helt okay:)

Hvis du gerne vil væk fra ...


Annonce

... flaske, så kan det være en god idé, at du de næste tre dage, forsøger at holde fast i at det er brystet han tilbydes - og gerne altså 4 gange dagligt. Du skal heller ikke presse ham for meget, så han slet ikke vil.

Hvis du ønsker at amme og han lige nu slet ikke vil brystet, så må du give ham flaske, så han får sit behov for mælk/væske dækket. Derudover bør du så begyne at malke ud, for at stimulere til mere mælk. Når du stimulerer til mere mælk, så vil han mærke, at der er noget at komme efter med det samme han lægges til og hans lyst til at die hos dig vil derfor ofte øges igen. Du kan også prøve at lægge ham til brystet og med en 2 ml sprøjte dryppe mælk i mundvigene på ham, imens han ligger ved brystet, for han kan kan smage af mælken er der og derfor tager fat og dier. Og så kan du også starte med at stimulere brystet og få nedløbsrefleksen sat igang og derefter lægge ham til, så han ikke skal sutte for længe, før mælken løber og han derved mister tålmodigheden og fravælger brystet. Du kan købe 2 ml sprøjter på apoteket, og du kan give ham både udmalket modermælk og modermælkserstatning ved brystet.

En dagsplan med fire amninger og lavet ud fra dine angivne tider kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes (eller flaske) og sover videre

Morgen 7.30-8: ¾-1 dl. Havregrød eller øllebrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ dl. Frugtmos, d-dråber, nexium osv. gives, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at blive ammet (eller få flaske) først - du kan prøve, men hvis han ikke vil det, så accepter det.

Frokost 11.30: ¾-1 dl. Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ammes (eller flaske) og puttes til lur 13-13.30 - fint at du lige nu lægger dig med ham og forsøger at amme ham i din seng. Og fint at du lader ham die hos dig, hvis han vil efter en lille times tid, hvorefter han så sover videre. Det er helt okay:)

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, ½ dl. frugtmos (sveske eller blommemos), vand af kop. Normalt skal han ammes (eller have flaske) her, men hvis han ikke vil, så accepter det og spring den over:)

Aften 18: ¾-1 dl. Grøntsagsmos med kød/fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Ammes (eller flaske) og sover videre

Det er okay, hvis du lige nu prøver med 4 amninger (eller flasker) i døgnet. Det er vigtigt, at han ikke føler sig presset til brystet og derfor afviser det ekstra meget. Og så skal du naturligvis holde øje med hans tissebleer og sikre dig, at han ikke mangler væske. Hans urin må ikke blive gul og virke koncentreret.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre, og at du ud fra ovenstående har fået lidt idéer omkring, hvorvidt du vil bibeholde amning, og hvad det kræver, eller du vil gå over til at give mere flaske. Uanset hvad, så vil det være rigtig godt, hvis han får mælk mindst fire gange i døgnet - og uanset hvad du vælger, så er du stadig en god mor! At være en god mor handler ikke om mælk, bryster eller flaske, men det er kun dig, der kan mærke, hvad der lige nu er bedst for jer begge:)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce