Brev:

Perfektionistisk datter

Hej Helen.

Jeg skriver til dig vedr. min datter på knap 5 år, som er meget perfektionistisk.

Hun har altid været meget ordentlig. Forstået på den måde, at hun fx sørger for at syningerne i strømperne sidder lige hvor de skal sidde, putter undertrøjen pænt ned i bukserne, når hun dækker bord går hun op i tingene ligger lige, lægger sine bamser pænt til rette i sin seng, hun husker altid sine ting osv. Det er simpelthen et karaktertræk hos hende, hvilket er fint og også ret sødt :-)

Jeg er ikke selv specielt perfektionistisk anlagt og var det slet ikke som barn (kom meget tit med tøjet omvendt på, havde glemt mine ting osv), hvorimod min kæreste (og også hans mor) er meget perfektionistiske - så det er nok der, hun har det fra:-) Ligemeget hvor umage han har gjort sig med noget eller hvor godt det er lavet, er han aldrig helt tilfreds og han synes altid, at han kunne have gjort det lidt bedre. Så det er højst sandsynligt "bare" et karaktertræk.

Men der hvor det nogle gange bliver en hæmsko for hende er, at hun ofte ikke kan håndtere, når hun ikke (efter hendes egen målestok) kan ting godt nok. Det kan fx være, at hun sidder og skriver bogstaver eller tegner og hun så godt kan se, at stregerne bliver skæve eller at det ikke ligner en bjørn - eller hvad det nu er hun er i gang med at tegne. Det kan også være rim eller remser eller sange, som hun ...

... først vil være med til at sige/synge, når hun ved hun kan det udenad. Når hun ikke kan tingene bliver hun som regel ked af det og giver op over for det (som i; "når jeg alligevel ikke kan det helt perfekt, så vil jeg heller ikke").

Det jeg vil høre dig om er, hvordan jeg kan hjælpe min datter i ikke at give op, men blive ved med at prøve (det er jo også kun sådan man kan blive bedre til noget) og ikke mindst synes de ting hun laver er ok?

Det jeg plejer at gøre er at have sådan en lidt "pyt-tilgang" til det og sige: "Pyt, så prøver vi bare igen" eller hvis jeg kan fornemme, at det går hende meget på, så siger jeg at vi bare kan prøve igen en anden dag. Ofte siger jeg også at jeg kan da sagtens se, at det er en bjørn og sikke nogle flotte bogstaver, du har skrevet. Jeg taler også med hende om, at alt er svært til at begynde med og at jeg fx har øvet mig i meget meget lang tid før jeg kunne tegne en bjørn eller skrive osv. Jeg kan også finde på at fortælle hende, at der også var engang hun slet ikke kunne skrive nogle bogstaver, men at nu kan hun dem alle sammen og at hun lige så stille er blevet bedre og bedre for at få hende til at se, at det også er en proces og at man ikke kan noget perfekt med det samme. Men det er som om det ikke rigtig gør den store forskel, hvad jeg siger. Hun er lige fortvivlet og frustreret over det.

Håber du har et par råd :-)

Læs Helens svar »

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her

Viden om børn: