Annonce

Annonce

Svar: Madroderi - 22 mdr.


21. oktober 2014

Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor D

Tak for dit brev :)

Der kan sagtens være en sammenhæng mellem din drengs lyst til at lege med maden og det faktum, at han nu er begyndt i institution. Det gør ham naturligt ekstra træt og han kan derfor ikke overskue måltidet, maden på tallerkenen og leger derfor i stedet for at spise.

Som jeg læser dit brev, så får han frokost i institutionen før du henter ham kl 12 og det går fint med at spise der - men derhjemme er det svært. Det er stadig vigtigt, at du giver ham mange små måltider dagen igennem og at du varierer hans indtag, så han får lidt fra alle fødevaregrupper og det lyder det faktisk som om at han gør. Det er helt okay at han nogle gange spiser mere af noget end af andet. Det er vigtigt, at du ser på hans indtag over flere dage og når du gør det, vil han ofte spise tilstrækkeligt varieret.

De dage, hvor han spiser frokost hjemme, kan du bruge rester fra aftensmaden. Nogle gange smager maden bedre dagen efter og nogle børn kan også godt lide kold mad - og en frikadelle kan serveres både kold og varm:)

Det er en god idé at give ham mad af en tallerken, som er inddelt i rum. Og det er vigtigt ikke at fylde for meget på tallerkenen af gangen. Lidt forskelligt i hvert rum, det giver ham mulighed for at tage det han gerne vil have og han går naturligt igang med at spise, når I sætter jer til bords - i stedet for at han starter med at lege med maden.

Selvom han nu godt kan spise med både ske og gaffel, så har han stadig brug for at kunne mærke maden med hænderne og i det hele taget fornemme form, konsistens osv. Det er her en rigtig god idé, at du forsøger at stimulere dette uden for middagsbordet. Det vil sige, at hvis han er rigtig glad for at putte maden op i vandglasset, hælde vand ud i tallerkenen eller lignende, så kan du stimulere dette ved at lade ham lege med vand, give ham små bøtter, en lille kande osv. som han kan lege med i haven, når han er i bad osv. Hvis han er glad for at lege med lyd - banker skeen eller tallerkenen i bordet, smider den på gulvet, for at høre et ordentligt brag osv. så kan du stimulere dette uden for middagsbordet ved at give ham en tromme, et hammerbræt eller lignende. Og hvis ...


Annonce

... han er glad for at sidde med maden hånden, smatte den ud mellem fingrene osv. så vil det være en rigtig god idé at du lader ham være med til at bage boller og lader ham sidde med bolledejen i hånden, forme boller osv. Jo mere du kan stimulere hans lyst til at mærke, lytte og lege uden for middagsbordet, jo mindre behøver han at gøre det ved bordet.

Det er vigtigt, at du giver ham mad, når han viser at han er sulten og gerne vil spise. Pas på ikke at trække tiden og undgå for mange "nu må du lige vente lidt", for når I så kommer til spisetid, så føler han sig ikke længere sulten. Det er derfor en god idé, at du giver ham mad, når han viser behov for mad. Så er sandsynligheden for at han spiser maden naturligt større.

Du skal også holde fast i jeres rutiner om at maden indtages i stolen, så han ved, at når han skal spise, så foregår det der og ikke foran fjernsynet eller imens han leger eller laver andre ting - mad indtages ved middagsbordet. Det er rigtig godt, hvis han selv kan kravle op på sin stol og sætte sig parat, når det er spisetid. Når han nogle gange viser behov for mad eller drikke, så kan du således lytte til dette "vil du gerne have noget at spise? Sæt dig hen på stolen, så får du lidt frugt?" og så kravler han op og er parat til at spise den mad, som du så serverer.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og hvis han leger for meget med maden, så må du også gerne sige nej - men prøv at holde fokus på det, som du gerne vil have ham til og ikke på det han gør forkert. Hvis du skælder for meget ud, så kan du forstærke hans lyst til at gøre det, som han ikke må, fordi han naturligt også er interesseret i at finde ud af, hvordan du reagerer på ham. Prøv derfor at sætte ord på det du vil "mmm dejlig mad, smager godt", "ind i munden skat, ind i munden", "må mor smage?", "vil du smage den her?" osv. så fokus er på at spise maden.

Og nogle gange kan du naturligvis også være nødt til at afslutte måltidet. Han er færdig med at spise, kan ikke spise mere og leger derfor med maden. Her er det fint at sige "tak for mad", tørre hans hænder og sætte ham ned og så kan han lege videre med sit legetøj:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce