Svar: Putning og amning om natten
Kære J
Tak for dit brev :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu og jeg tænker, at det er dette, som du lige nu derfor oplever. Det er nemlig sådan, at søvnen rent fysiologisk ændrer sig i 4 måneders alderen.
Jeres datters søvn begynder at indholde flere stadier, som minder mere om den søvn vi voksne har. Hun begynder også at opleve verden mere bevidst, suger indtryk til sig og skal bearbejde alt hvad hun oplever, hvorfor hun ofte vil drømme ekstra meget lige nu. Og fordi dette sker, så vil man ofte opleve, at hun begynder at powernappe lidt mere i løbet af dagen, hendes lure er ikke længere helt så lange som tidligere og hun vil ofte gå sent i seng. Rigtig mange børn vil i denne alder faktisk ikke være parat til at sove før klokken måske er 22 om aftenen - det er normalt for alderen og det ændrer sig igen, når hun bliver ældre.
Det kan være en god idé, hvis I kan arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Dagens 3. lur kan godt ligge omkring kl 18-19 og herefter vil hun så være vågen i et par timer, før hun så er klar til at blive puttet for natten. At hun ofte virker træt og parat til at sove omkring kl 19 kan altså være reelt nok, men det samme kan at hun efterfølgende vågner og ikke kan sove igen før senere:)
Udover at hun måske sover lidt mere kortvarigt end tidligere, vil hun måske også vise behov for lidt mere mad. Hendes øgede opmærksomhed på verden gør, at hun lt lader sig forstyrre når hun spiser. Når du ammer hende om dagen, så slipper hun måske brystet, kikker på dig, tager fat, dier lidt, slipper igen, smiler til dig, tager fat, dier og spiser lidt igen, slipper igen og pludrer med dig. Og man kan derfor godt komme ind i en rytme, hvor barnet får tendens til både at slatspise og slatsove lidt hele dagen igennem.
Der er derfor rigtig vigtigt, at du er opmærksom på at din datter får mælk nok og fyldes godt op i løbet af dagen og amning bør indgå som en fast del af hendes putteritual. Du må godt prøve at køre en rytme, hvor du f.eks. ammer hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur, herefter leger, tumler, pludrer osv. Så skifter du hende og så ammer du hende fra modsatte bryst, før hun så lægges til at sove. På den måde får du ...
... fyldt hende lidt ekstra op og sikrer dig, at hun ikke vågner og søger brystet ekstra mange gange om natten, fordi hun er sulten. Hun skal dog stadig have mælk om natten, men hun må meget gerne sove 4 timer uden mælk, hvis hun kan.
Det vil ofte også være sådan, at hun om aftenen vil være meget ved brystet. Din mælk er om aftenen mere koncentreret, så ved at die hyppigt om aftenen, få hun små mængder koncentreret mælk og fyldes derfor ekstra op til natten, hvor hun så kan tage et lidt længere søvnstræk.
En dagsrytme kan se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre og vågner ofte med en ekstra amning, når dagen starter
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost: Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag/tidlig aften: Ammes og puttes til dagens 3. lur
Aften/sen aften: Ammes og puttes til natten
Midt nat: Ammes og sover videre
Som udgangspunkt vil hun vågne og søge brystet, hvis hun har brug for det, men lige nu kan det være en god idé at du hjælper hende med at blive fyldt godt op hele dagen igennem, for at vænne hende til at sove et lidt længere søvnstræk om natten. Natamningen er dog vigtig for produktionen af din mælk og de fleste børn ere 6 måneder før de kan undvære mælk om natten. I takt med at hun begynder med skemad, vil amningen naturligt blive trappet ud, men det er ikke endnu:)
Alt efter hendes rytme, så er det svært at sætte tidspunkter på amning, men hun kan f.eks. blive ammet kl 19, 22, 02 og 06. Det vil være et reelt behov i forhold til hendes alder…
Nogle gange vil børn også melde sig hyppigt om natten, fordi det er deres måde at vise, at de har brug for at mælkeproduktionen sættes op. At de nu er så fysisk store, at de har brug for mere mælk, mere mad. I første omgang vil det være rigtig godt at amme hende ekstra, så du sikrer hende ekstra mælk og hvis dette ikke viser sig til strækkeligt, så kan du overveje om hun skal begynde med lidt skemad.
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og søvn", hvori du kan læse om netop søvnen i 3-4 måneders alderen, og hvad det er der sker her. Min bog "Helens bog om børn og mad" kunne også være en idé:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idé om, hvad der nok sker hos jer lige nu:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









