Svar: Umodne tarme
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Det lille barns tarme modnes hele tiden. Når det lille barn bliver født, så er der ikke særlig mange bakterier i barnets mave-tarmflora. Den flora barnet har i mave og tarm udvikles i forbindelse med fødslen og i månederne efter - og miljø og føde har her stor betydning.
En stor del af vores immunforsvar sidder i vores tarmsystem og nyere undersøgelser viser, at måden man bliver født på kan have betydning her. Når børn fødes vaginalt bliver de naturligt udsat for tarmbakterier fra deres mor og vil fra starten få en anden tarmflora, end hvis barnet fødes ved kejsersnit. Man ved også at amning har betydning for immunforsvaret, men stadig vil børn der er blevet fuldt ammet, godt kunne få problemer med maveinfektioner eller børneeksem og allergi. Amning menes dog at kunne have langtidseffekter på immunsystemet.
Man ved også at mælkesyrebakterier er vigtige for udviklingen af en sund og balanceret tarmflora. Probiotiske mælkesyrebakterier fæstner sig på tarmens overflade og kan dermed udkonkurrere de dårlige sygdomsfremkaldende bakterier og på den måde både ...
... forebygge, men også afhjælpe på barnets urolige mave. Derfor anbefales det nogle gange, at tilbyde små børn f.eks. Bifiform minidråber eller BioGaia, som er mælkesyrebakterier i flydende form. Ligesom nogle producenter af modermælkserstatning tilsætter mælkesyrebakterier til deres modermælkserstatninger. Mælken som barnet får, kan således også spille ind på bakteriefloraen og dermed uroen i maven og f.eks. er lactobacillus bifidus dominerende hos de brysternærede børn.
Nu hvor jeres datter er 3.5 måned gammel, så vil der højst sandsynligt komme lidt mere ro i hendes mave. I takt med at hun begynder at trille, sparke med benene og bruge sig selv mere motorisk, så vil det ofte hjælpe, og det vil have en naturlig effekt på hendes mave- og tarmsystem. Der sker også nogle enzymændringer i hendes mave og tarm, så hun begynder at kunne fordøje andre fødevarer end mælk, og det vil også påvirke. Hvornår det præcist bliver bedre er svært at sige, men mange forældre fortæller, at de oplever en ændring, når barnet er 3-4 måneder gammelt:)
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







