Svar: Projekt putning

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev:)

Hvordan bærer du dig dog af med at ligge i tremmesengen..? Det må du naturligvis gerne, hvis det virker for jer, men måske vil det være ligeså fint med en madras på gulvet eller at hun får lov at falde i søvn i jeres seng - eller at I bliver hos hende, men lader hende selv putte sig i sengen…

Jeg tror, I putter hende lidt for tidligt og vil anbefale jer, at I forsøger at putte hende tidligst kl 19. Det er rigtig fint med godnatgrøden i køkkenet, og det er også rigtig fint, at I nu har forsøgt at introducere en godnathistorie. Prøv om I kan starte med at have hende på skødet, sidde og læse lidt højt, måske kan du synge en sang imens du ammer hende og derefter flytte hende til egen seng, hvor du så synger videre eller læser lidt videre, og hun så får lov til at falde i søvn.

Stille og roligt skal amningen så erstattes af en kop med mælk, men resten af ritualet bibeholdes. I sidder stadig med hende, læser i bog, kikker billeder, hun flyttes over i sin seng, I læser videre, synger godnatsang, holder lidt i hånden og hun falder til ro og falder i søvn.

Godnatbamse, putteklud eller lignende kan stille og roligt introduceres nu og det er vigtigt at bruge dette hele dagen og lade det følge med over.

Det handler altså meget om, at I introducere et nyt ritual sammen med amningen og imens amningen så fjernes og erstattes af mælk af kop, så bibeholdes det nye ritual. Der sker altså så lidt ændringer som muligt, så ritualet ligner stort set sig selv, eneste forskel er måden hun tilbydes mælk på.

I kan godt vælge at holde fast i at hun nu puttes i egen seng. Det er her vigtigt, at I hele tiden sikrer jer at hun virker tryg. Hun lyder til at have behov for meget nærhed og behov for at mærke jer helt tæt på og det er helt okay. Far kan sagtens sætte sig med hende på værelset og lade hende falde til ro i sine arme, ligesom mor også kan, men hun skal ikke falde i søvn i jeres favn og ikke falde i søvn med brystet. Hun skal registrere, at hun nu ligger i sin seng og forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover. Nogle gange er man nødt til at lave en overgang, hvor far putter med hende i soveværelset eller på en madras på gulvet, men andre gange vil det være fint at gå direkte til at sove i egen seng og netop arbejde bevidst med dette. Hvad der er bedst hos jer, afhænger af hvad signaler hun sender og hvad I fornemmer og også hvad I har lyst til:) Der er her ikke rigtig nogen regler, og I er nødt til at gøre det som I fornemmer vil fungere bedst for jer alle tre. Eneste regel er, at jeres datter ikke må være utryg ved at sove. Det skal være rart at overgive sig til søvnen, det skal være en stund på dagen, som hun ikke er bange for, men lærer at se frem til.

I lærer hende at falde i søvn i egen seng, ved at putte hende i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover og så sengen og det at være i sengen er noget trygt, dejligt og rart. Derfor skal hun heller ikke ligge og græde ulykkeligt i sin seng. Det kan hos jer også være, at koppen med mælk skal gives i sengen, måske en tudkop eller drypfri kop en ...

---

---

... overgang, så hun får mælken der, hvor I ønsker hun skal sove, kan lægge sig ned og få læst historie og få sunget en sang. Hen af vejen kan mælken så blive til en tår vand i stedet, det er bedre for hendes tænder.

Jeres datter vil have glæde af faste rammer og struktur, fordi det giver genkendelighed og det er tryghed. Så at I følger samme rutine hver aften og bruger samme ritual, vil derfor hjælpe jer på sigt. Men man kan sagtens give faste rammer samtidig med at man også giver tryghed og skaber ro og det er her rigtig vigtigt, at I forsøger at skelne hendes reaktioner, når hun bliver puttet og forsøger at lytte til hendes gråd.

Hvis I putter hende i seng og hun ligger og småklynker lidt, er morotisk urolig og virker til at have svært ved at koble fra og finde ro, så er det rigtig fint at lade hende ligge og med jeres hænder og nærhed, hjælpe hende til ro. Hun kan mærke, at I er der, I sidder der og hun føler at I passer på hende. Her skal I ikke tage hende op, men blot være der og hjælpe hende til trygt at overgive sig til søvnen i sengen.

---

---

Bliver hun derimod ulykkelig, rejser sig, strækker armene op mod jer, så er det et stærkt signal om, at hun har brug for jer, brug for at komme op. Det er sådan hun siger "gå ikke fra mig", "tag mig op" og så skal I naturligvis tage hende op og sidde med hende, berolige hende og betrygge hende - og ikke nødvendigvis amme hende igen - men give hende ro med kærtegn og favn og så putte hende tilbage til egen seng igen, når hun atter er rolig og atter virker klar. En slags "op-ned-metode", hvor hun kommer op, beroliges og trøstes, men hele tiden lægges tilbage, så hun fornemmer og stadig lærer at falde i søvn i sin seng.

Og så kan det også være, at hun kommer med en slags protestgråd, en slags "jeg vil ikke sove nu, jeg vil hellere lege gråd". Hvis det sker, så er det vigtigt at I signalere, at det ikke er legetid, men sovetid. Og lige netop i denne situation, kan det godt være nødvendigt at gå kortvarigt fra hende. I går ikke fra hende, fordi at hun skal græde og det er netop ikke en "kontrolleret gråd metode". I går fra hende, for at vise hende, at det ikke er legetid, men sovetid. Jeg kalder denne metode for se-til-metoden og det er her rigtig vigtigt, at man ikke er væk i mere end 3 minutter af gangen og man skal også gå tilbage, selvom hun ikke græder. Hun forstår ikke hvor I går hen, når hun ikke kan se jer og kan ikke forholde sig til, at I er på den anden side af væggen. Når I går føler hun sig alene og forladt og bliver derfor ulykkelig. Netop derfor skal hun ikke græde, det handler kun om at lære hende at hun skal sove og ikke lege nu og at I ikke sidder der for at underholde, men for at give ro.

Og ofte vil det være sådan, at I måske kun skal gå frem og tilbage 1-2 gange, så har hun forstået, at I Ikke vil lege, og at hun skal sove og vil så være mere parat til at lægge sig ned, og I sidder der så, holder hænderne på hende, hun putter med sin bamse, klud osv. og I synger en sang, natlampen lyser osv. og hun falder så trygt i søvn.

Jeg håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---