Svar: Abrikoser og grød
Kære Stine
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går så fint med skemaden og dagsrytmen:)
I produktion af forskellige fødevare kan der tilsættes svovldioxid og sulfitter. Disse stoffer har flere funktioner, blandt andet virker de som konservering, fordi de hæmmer vækst af bakterier-, gær og skimmelsvampe. Derudover virker de som antioxidanter, og de kan forhindre brunfavning af f.eks. abrikoser og hvide grøntsager, som f.eks. kartofler.
Man kan godt være overfølsom overfor svovldioxd og sulfitter, men det ses hyppigst hos personer med astma. Nogle får dog, trods det at de ikke har astma, "høfeber-symptomer" med f.eks. kløe og hævelse i huden, samt nældefeber. Man anbefaler dog generelt ikke at undlade visse fødevarer, fordi man er bange for om barnet senere vil udvikle allergi. I stedet anbefales, at man introducerer en frugt af gangen og i små mængder, for at se om barnet tåler det.
I forhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger omkring abrikoser og mad til børn, så kan du, så vidt jeg kan finde ud af, bruge både tørrede og friske abrikoser. Det er korrekt, at de økologiske abrikoser ofte ikke vil indeholder svovldioxid og der kan derfor være god fornuft i at vælge disse. De vil så heller ikke have samme orange farve og sandsynligvis ikke samme holdbarhed, men begge dele kan bruges. Naturligvis skal du sørge for at variere kosten så meget som muligt.
Det ...
... er også korrekt at tørret frugt kan indeholde en del mere sukker end frisk frugt. Uanset om du laver frugtmos af tørret eller frisk frugt, så bør frugtmos dog gives som topping på en grød, som mellemmåltid eller dessert efter en grøntsagsmos. Det er altså et supplement til den øvrige kost. Da grøden f.eks. er en havregrød, som jo ikke er sød, så vil det ofte smage rigtig godt med netop en topping af en lidt sødere frugt- eller bærmos. Og laver man f.eks. frugtmos af jordbær eller lignende, vil det ofte være nødvendigt selv at tilsætte lidt sukker, for at mosen ikke skal blive for sur. Men det er naturligvis også en smagssag.
Hmm… så hvad når jeg frem til… Jo jeg tænker, at du kan lave abrikosmos af både friske og tørrede abrikoser, dog vil usvovlede/økologiske abrikoser nok være at foretrække. Det er dog en god idé at variere, også variere mellem abrikos og andre typer frugt og bær. En mos lavet af f.eks. sveske og æble eller måske blommemos kan også være godt til at sætte lidt gang i maven:)
Hvis du laver en stor portion mos eller grød og gemmer halvdelen i køleskabet til næste dag, så kan du godt lave det med modermælkserstatning. Det kan holde sig et døgn. Der vil naturligt ske et lille tab af vitaminer og mineraler, når mosen eller grøden varmes op igen, men tabet er så lille, at det vil være uden betydning.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.