Svar: Vuggestue-start
Kære Frederiks mor
Tak for dit brev og ærlige, åbne tanker:)
Jeg synes, det lyder rigtig godt, at I har fået tilbudt plads i den institution, som I kender og er trygge ved. Storebror har gået der og pædagogerne kender jer og jeres familie, og det er super dejligt.
Jeg synes også, det lyder rigtig godt, at du har mulighed for at lave en stille og rolig indkøring og give det den tid, det nu engang må tage. Det er korrekt, at Frederik stadig er en lille dreng, men du har jo netop mulighed for at være fleksibel og lade ham vænne sig til det hele stille og roligt. Og ja - du har naturligvis ret i, at det ikke nødvendigvis er hans behov, men det er vel reelt nok at sige, at det vil få hele familien til at fungere bedre, hvis han kan være i institutionen nogle timer hver dag, og det er helt okay:) Det er jo netop et trygt og godt sted, som I kender, og selvom det bliver nyt for ham, så vil I signalere ro og tryghed.
Det sker nogle gange, at det går super fint og let i starten. Frederik vil måske virke glad, fint lade ...
... sig passe og virke til hurtigt at vænne sig til pædagogerne og den nye hverdag. Og det er godt. Men så efter måske 3 uger, så begynder han måske at reagere. Han kan blive ked af det, vil pludselig ikke sove deromme, spiser ikke så meget, klynger sig til dig osv. Det er helt normalt - men her vil det så være rigtig godt, at du netop har mulighed for at være fleksibel og give ham lidt kortere dage osv. og ganske enkelt følge hans signaler og behov.
Når han starter nu, så får han ud over en længere indkøring og fleksibilitet også en generelt længere periode i institutionen, før I skal rejse til Thailand i december. Det kan gøre det lidt lettere for jer, at komme tilbage og ind i institutionen igen, når I atter er hjemme fra ferie - samtidig med at du har ferie her, så du stadig kan være fleksibel i forhold til hans behov.
Det lyder således som om, at du har taget alle de forholdsregler du kan og forberedt det hele så godt som muligt, og det er rigtig fint:)
Rigtig meget held og lykke med indkøringen! Knus med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








