Annonce

Annonce

Svar: Gider ikke spise rigtig mad


2. oktober 2014

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej igen Anja :)

Tak for dit brev. Der er ingen tvivl om, at din drengs udvikling og den fase, som han går igennem i øjeblikket, naturligt spiller ind på hans søgning mod brystet og behovet for ekstra nærhed fra dig, ligesom det også påvirker hans søvn. Det er dog vigtigt, at du forsøger at sikre ham nærhed og kontakt, uden at tilbyde brystet for meget, netop for at sikre, at han stadig spiser nok og får mere og mere rigtig mad.

Jf. dit første brev, så skal antallet af amninger nu skrues ned, for at sikre plads til mere rigtig mad i maven og for at nå frem til dette, vil det være en rigtig god idé, at du nu forsøger at følge en fast plan for dagen. Det betyder, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at stå op til samme tid hver dag. Hvis dagen starter til samme tid, så er der større sandsynlighed for at han også vil kunne sove formiddagslur og middagslur til samme tid hver dag. Samtidig så skal hans måltider ligge til fast tid. Og han skal tilbydes mange måltider dagen igennem.

Han har brug for 3 hovedmåltider - morgen, frokost og aften. Derudover skal han have mellemmåltid formiddag og eftermiddag og når han bliver 8 måneder, vil det være relevant at introducere en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual.

Jeg er helt med på, at han lige nu ikke er så meget for grød og hellere vil have mos, og det er okay. Grød er dog som du selv skriver godt at starte dagen på og jeg tænker, at når han begynder ikke længere at blive ammet om natten, så vil hans appetit og lyst til grød naturligt blive større. Du må variere mellem forskellige typer af grød, for at holde hans interesse. Og du må lige nu gerne variere mellem hjemmelavet og færdiglavet grød, hvis det kan få ham til at spise mere grød:)

Det vil være rigtig godt, at du også giver ham mad i hånden. Det kan være en fordel at du starter hvert måltid med mad i hånden, som han selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. Det styrker ham mundmotorisk, men hjælper ham også til at fornemme at det er spisetid og det fremmer hans lyst til at spise. Du kan derfor starte med lidt mad i hånden og følge efter med skemaden derefter.

Det er vigtigt at du hjælper ham med at få sovet en længere middagslur. Dette for at sikre ham nok søvn og bedre rytme generelt. Du kan vælge at lægge dig med ham, amme ham og sove sammen med ham i din seng, så får du også selv lidt hvile. Du kan også vælge at amme ham og trille ham en tur i barnevognen.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre. Denne amning trappes ud i løbet af den næste lille måneds ...


Annonce

... tid:)

Morgen 7-7.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med havregrød, øllebrød eller lignende. Vand af kop.

Formiddag 8.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos (hjemmelavet eller fra glas), små bitte bider af blød bolle med smør, vand af kop.

Puttes til formiddagslur. Sættes i barnevognen og I triller en tur, så han lærer at sove uden at få bryst først. Sover er måske 45 minutter. Da du ikke længere skal amme ham i søvn om formiddagen, vil han sandsynligvis ikke sove helt så tidligt, men vil skulle puttes lidt senere til sin formiddagslur...

Frokost 11.30-12: Ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på selv og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet, rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan variere efter, hvor lang formiddagslur han tager, må gerne sove et par timer her. Du kan trille ham i barnevognen eller lægge dig med ham i dobbeltsengen for på den måde at lære ham at sove længere lur midt på dagen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med en flerkornsgrød med frugtmos som topping, Vand af kop.

Aften 17.30-18: Udgangspunktet er den mad du selv spiser, retter med hakket kød, ris, mild fisk, sovs. Der skal være mad i hånden og moset mad. Kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd eller lignende i hånden og du følger efter med mos. Maden skal smage af noget. Vand af kop.

Ammes, skiftes, ammes igen og puttes til natten ca 19.30. Skal nu lære at sove uden at have brystet i munden.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre

Som du kan se, så skal der nu indføres fast rutine omkring både mad og søvn. Og du skal tilbyde ham mad til faste tidspunkter hele dagen igennem. Når han tilbydes mad til fast tid, så hjælper du ham med at fornemme mæthed og sult, så han begynder netop at føle sig sulten, føle behov for at spise, når han så sættes til bords.

Mine tider er vejledende, men de skulle gerne give dig en idé om, hvordan en dag kan skrues sammen, så det passer til din drengs alder. Et måltid skal ikke vare mere end ca 20 minutter. I skal ikke sidde og kæmpe om maden. Det er bedre at du accepterer, at han nogle gange spiser mindre og andre gange måske spiser lidt mere. Hold ikke fokus på mængden, men på lysten til at spise og på spisetiderne. Og hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste. Det er vigtigt at mætheden skabes hele dagen igennem.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce