Brev:
Gråd og skrigeri ved puttetid, især om dagen!

Kære Helen,
Så blev jeg nødt til at melde mig ind, det er simpelthen så god en side du har her! :0) Tak for det! Jeg håber inderligt du kan hjælpe os lidt på vej med nedenstående problemstilling!
Jeg har en dejlig dreng på 3 mdr, som desværre har fået store problemer med at falde i søvn!:(
Lige lidt om de første 3 mdr:
Lige da han blev født (ved akut kejsersnit efter 4 forsøg med cup:-/) sov han rigtig fint. Flere timer ad gangen og faldt i søvn på sofaen, i lift, ved bryst, eller hvor han nu befandt sig, når han blev træt - Bare vi var der…
Da han var ca. 3 uger gammel begyndte de helt store skrigeture om aftenen! Han græd og græd, og jeg ammede og ammede, indtil han til sidst blev fuldstændig udmattet og sov i 5-6 timer!
Efter ca 3 uger på den måde blev min mand og jeg desperate efter lidt ro på om aftenen, og købte en slyngevugge. I starten var min lille dreng lidt skeptisk, men efter noget tid blev han glad for den. FOR glad for den! Derudover sov han stadig i liften i barnevognen hvis vi gik en tur, og ganske få gange på altanen i barnevognen, efter at være blevet trillet.
Om natten har han altid sovet i liften, men kun ved at blive vugget i søvn i slyngen og flyttet over i liften når vi gik i seng. Eller ved at blive ammet i søvn og lagt over uden at vågne. I løbet af natten tager jeg ham over i vores seng og ammer når han gir lyd (ca hver 3. time) og lægger ham retur når han er faldet i søvn ved brystet.. det kører egentlig ok for det meste... Sidst på natten vågner han dog oftere og ligger meget uroligt. omkring kl. 6.00 gider han ikke mere, og så starter dagen:)
Men for 2 uger siden var det pludselig bare slut med hyggeture i barnevognen og det at sove i lift indendørs også (eller bare i det hele taget alle andre steder overhovedet end i slyngen!) Især hvis han er blevet træt! Han skriger og skriger, så jeg slet ikke kan komme i kontakt med ham. Jeg tager ham op af vognen hvis vejret tillader det, men somme tider hjælper det ikke en gang fordi han er blevet kørt sådan op. Jeg skynder mig hjem og kan se han er helt vildt træt, svøber ham og lægger ham i slyngen, kort efter falder han i søvn..
Nogle gange kan det lykkes mig at få ham svøbt give ham sut og en klud og så lægge ham i liften uden han skriger. Så ligger han lidt og roder med kluden og pludrer, maser ansigtet mod kluden og lukker øjnene og lige dér hvor jeg kan se at han bare er træt og soveklar, så begynder han at græde! Som om han ikke kan gi slip eller er bange for at falde i søvn. Han kan kigge op på mig og se totalt skræmt ud, som om jeg skal til at gøre ham ondt når jeg lægger ham! Vi har overvejet om han har ondt i ørerne eller er plaget af refluks og derved forbinder søvnen med noget ubehageligt, derfor har vi lagt bøger både i sengen og i barnevognen så han bliver lidt hævet, men kan det dog være det, når han ellers ikke har noget problem med at ligge ned i de vågne timer? Han kan sagtens ligge på legetæppe uden ...
... at blive ked af det. Men lige så snart han blir træt, så græder han.
Han vil heller ikke længere falde i søvn i sin autostol, hvilket han ellers også har gjort tidligere... det bliver også til skrigeture hvor han vrider sig og vil op lige så snart han begynder at blive træt. Vi har haft nogle VIRKELIG lange ture til Fyn fra København for at besøge familien, da vi konstant må holde ind og trøste ham.
Det skal siges at jeg virkelig prøver at "fange" ham når han begynder at vise træthedstegn. Nogle gange kigger jeg også lidt på tiden, så vi kan holde et rimelig klart mønster. Hvis jeg går ud, gør jeg det kun så det passer ind med ikke at rode rundt i hans rutiner, så han kan få mad, og blive puttet nogenlunde indenfor samme interval som vi plejer. Han er ca. oppe 1 1/2 time max når han er vågen.. Han sover én god lur om dagen på 1 1/2 -2 timer, resten er småt omkring 45 min-1 time. Ved alle lure skal han hjælpes videre ca. hver gang der er gået 40. min. Jeg har aldrig bare kunne lægge ham, sige godnat og så gå, han skal ha meget hjælp med vuggen osv. og det tager lang tid!
Så det eneste sted vi kan putte ham er nu i slyngevuggen. det betyder at vi ikke kan komme ud og jeg føler mig utrolig fanget herhjemme. Jeg er efterhånden blevet nervøs for at gå tur med barnevognen fordi jeg ved han pludselig kan blive rigtig gal. Jeg begynder at tænke det ikke er det værd at komme ud og gå tur, hvis han kvitterer med kæmpe skrigetur indtil vi er hjemme og han kan komme i slyngen og sove...
Kan han være stor nok til allerede nu at prøve at "snøre" mig ved at skrige til han kommer op? Nogle gange virker det som om han prøver at smile og sige "jeg skal nok være sød nu, mor" agtigt, som om jeg prøver at straffe ham ved at han skal sove. Jeg ville jo i den grad ønske at han syntes det var dejligt og trygt at lægge sig til at sove. bare også andre steder end i sin slynge. Ville være en kæmpe befrielse hvis vi kunne komme mere ud med ham. Især i barnevognen!
Jeg har prøvet op/ned metoden, men så kører det bare fuldstændig op i en spids hvor han er ved at kaste op af at græde så meget. For hver gang han bliver lagt tilbage i liften bliver han mere og mere ked af det. Jeg synes det er modbydeligt at han bliver så ulykkelig når han skal sove derfor bruger jeg også slyngen, hvilket måske er at skyde mig selv i foden:(
Skal vi tage en "kold tyrker" og så droppe den fuldstændigt!? Eller skal vi bare acceptere det er det eneste sted han vil sove nu, og så håbe det bliver bedre?
Udover søvnen, så trives han fint. tager på, er glad og opmærksom og en rigtig skøn lille dreng. Vi er så glade for ham, men er totalt magtesløse overfor denne udfordring med søvnen.. Ved jo det er nu her omkring vi skal til at ha ordentligt gang i putteritualer, sovesteder osv. så han kan blive helt tryg og glad for sin søvn.. Sorry, det blev en ordenlig omgang.-/ Håber du kan give et par gode råd!
De bedste hilsner,
fra en træt familie..
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







