Svar: Hun vil ikke høre efter i skolen

---

Kære bekymrede og frustrerede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg kan godt forstå du bliver rigtigt ked af det og frustreret, når du hører fra din datters lærer, hvordan det er foregået i skolen. Og din datter skal naturligvis lære at høre, hvad læreren siger, ligesom hun skal lære, at der er visse regler, som skal følges, når man går i skole. Og ja - det er rigtigt synd, hvis hun allerede nu får skabt en situation, som på sigt vil påvirke hendes forhold til både lærerne og klassekammeraterne negativt.

Hvordan har din datter haft det i børnehaven? Her er der jo også visse regler, som skal følges. Hvordan har pædagogerne omtalt hende, hendes evne til at indgå i leg, evne til at være i samspil med andre børn og voksne? Er det her noget, som har været et problem tidligere eller er det noget helt nyt? Hvordan oplever I hende derhjemme? Har hun hjemme svært ved at modtage en besked, svært ved at sidde stille, taler hun grimt til jer og andre, hvæser hun af jer og andre osv? Alle disse spørgsmål er vigtige at overveje og finde svar på, fordi det naturligvis har betydning for, hvordan jeres datter kan blive hjulpet bedst.

I skal naturligvis overveje om hun er skoleparat. Måske har hun brug for et år mere i børnehave, hvor hun kan lege og har lidt mere frie rammer. At være skoleparat betyder blandt andet, at hun skal have en psykisk robusthed, som gør at hun kan indgå i socialt fællesskab med andre børn. Hun skal kunne være "en god ven", hvor hun kan dele med sin sidekammerat og hvor den anden ikke bliver bange for hende. Hun skal kunne sætte sig i andres sted og have en fornemmelse for, hvad der gør andre glade og hvad der gør andre kede af det.

Hun skal også kunne give udtryk for sine følelser og behov - og her tænker jeg, at det vil være oplagt, at I taler med hende om, hvorfor hun reagerer som hun gør. Det vil være rigtig godt, at I fortæller hende, at I har talt med klasselæreren, og at I er bekymret for, hvordan jeres datter har det i skolen, om hun synes det er sjovt og rart at gå i skole. I kan f.eks. sige "din lærer har fortalt mig, at du kastede med biblioteksbøgerne. Jeg ved, at du ved, at man ikke må kaste med bøger, det må man jo heller ikke herhjemme, så jeg vil rigtig gerne høre dig fortælle, hvorfor du kastede med bøgerne?", og så lade hende sætte ord på.

Det er rigtig vigtigt, at I lytter til hende, forsøger at indgå i en dialog, for at finde ud af, hvad der foregår og hvorfor hun reagerer som hun gør. Der er ...

---

---

... jo en grund til at hun reagerer - det sker ikke bare af sig selv. Man kan naturligvis godt diskutere lærerens måde at håndtere det på - jeg synes det lyder som om at der er megen "hakken på" jeres datter og det lyder som om, at hun meget hurtigt vil føle sig forkert. Det er lige nu ikke særlig rart at være jeres datter i klassen, hun er ikke rigtig, opfører sig ikke som man skal, og det er naturligvis ikke nogen rar følelse for hende at have. Når du henter hende, så får hun en snak med dig - men igen lyder det lidt som om at hun rettes på og får at vide, hvordan hun skal opføre sig. Og det skal hun naturligvis også vide, men får hun at vide, hvad hun skal i stedet og hvorfor?

Det lyder lidt for mig som om at kommunikationen er meget "du skal tie stille", "du skal høre efter", "du kan sætte dig ned bagerst i klassen" osv. Det er "dig, dig, dig, det er galt med". Og jeg tænker, at hun har rigtig meget brug for at få at vide, at det er svært at gå i skole, men at I gerne vil hjælpe hende, og hvorfor I gerne vil hjælpe hende. Så hun får støtte og ikke skæld ud… Og nej, hun skal ikke sendes på værelset, når hun kommer hjem, det lærer hun ikke noget af.

Det kan måske være en god idé at I holder et møde med hendes klasselærer, hvor jeres datter ikke er med og hvor I diskuterer, hvad der skal ske og laver en fælles plan. Efterfølgende kan I så holde et nyt møde, hvor I alle er der, og hvor jeres datter hører de aftaler, der er lavet og hvorfor. Så hun mærker, at I forældre og klasselæreren er enige om, at noget skal ændres, at I vil hjælpe hende og har besluttet dette i fællesskab. Det er meget vigtigt, at jeres datter oplever, at I bakker op om klasselæreren og skolen:)

---

---

Når ingen af os er der, er det naturligvis svært at vide, hvad der helt præcist foregår i skolen, men måske kan du bruge disse tanker lidt videre.

Jeg tænker også - har jeres datter generelt svært ved at sidde stille? Måske skyldes en del af hendes protest mod at være i klassen, det svære ved at høre, hvad lægen siger, det svære ved at sidde og tegne stille med sidemanden, at hun ikke kan sidde stille. Måske ville hun have glæde af en sansepude. Det er en speciel pude, som lægges på stolen, så når hun sidder på stolen, så kan hun flytte på sig, samtidig med at hun sidder. Du kan prøve at søge på f.eks. "Sansepude", "Protac Kuglepude", Togu Dynair siddepude" - der findes forskellige slags.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---