Svar: Alt for tyk baby
Kære Bobbies mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at I har en fysisk stor og dejlig dreng! Og det lyder faktisk ikke som om at han overspiser - men derimod som om at han optager næringen fra det han indtager rigtig godt. Og det lyder ikke som om at du gør noget forkert.
Når børn bliver ammet, så må de i princippet tage alt det på de vil, men når børn får flaske, så er man lidt mere opmærksom på, hvor meget de øger deres vægt. Det er let at spise af en flaske og der er risiko for at barnet derfor kommer til at overspise. Men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer - det lyder meget fint med ca 850 ml mme i døgnet og derudover 3-4 dl. skemad, samt vand af kop. Jeres dreng skal jo have den næring, han har behov for og hans væskebehov skal naturligt dækkes og netop fordi han er en fysisk stor dreng, så vil hans behov for væske være større og derfor må han ikke mangle mælk/væske. Så de ca 850 ml mme i døgnet lyder rigtig fint og derudover skal han drikke vand.
Du fortæller at I bliver fulgt af en børnelæge og det er rigtig godt. På den måde bliver der jo holdt øje med ham og hans vægt :) Du kan naturligvis også drøfte din bekymring med lægen. Når det er sagt, så lyder det dog helt okay, det du fortæller omkring hans motoriske udvikling. Man kan på ingen måde forvente at han vil kunne kravle i en alder af 6.5 måned - de fleste børn kravler først mellem 8-12 måneder - og du fortæller at din dreng faktisk allerede "kommer op på alle 4". Han kan altså på trods af sin vægt, godt lægge sig op i kravlestilling? Det lyder som om, at han så er rigtig godt med.
Nogle gange vil de fysisk store børn være meget stærke børn, så han netop har kræfterne til at bevæge sig mere, og det er derfor ikke sikkert, at det at kravle bliver et problem. Naturligvis kan han godt være så stor, at han ikke kan flytte sig, fordi han ikke kan bære sin egen vægt, men det lyder faktisk ikke helt til at være tilfældet hos jer… Du skal naturligvis hjælpe ham med at bruge sig selv motorisk, stimulere ham motorisk, hjælpe ham med at trille, rulle, få fat i sine tæer, begynde at krybe osv. så han bruger sig selv.
Jeg er ikke umiddelbart tilhænger af at fjerne alt fedtstof fra hans mad - lave hans grød og mos på vand, kun bruge olie en gang dagligt osv. Det er, selvom han er fysisk stor, vigtigt, at han får fedstof til sin hjerne. Jeg synes derfor at du skal drøfte dette med børnelæge, og følge den anbefaling du får ...
... fra jeres læge.
Planen for dagen ser rigtig fin ud og stille og roligt må du gerne begynde at tilbyde ham mere mad i hånden. Når han sidder og gumler på noget selv, så stimuleres han mundmotorisk, men derudover, så forlænges måltidet også lidt. Det betyder at han begynder at fornemme mæthed på en anden måde og det er netop vigtigt i forhold til, at han ikke begynder at overspise. Du må også meget gerne, med den alder han har nu, begynde at tilbyde ham lidt mellemmåltider.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden at sutte på selv, frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød og fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller ligende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 14 som nu
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden at gumle på selv, suppleres med lidt frugtmos, vand af kop og får stadig også sin flaske her om eftermiddagen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Nat 03: Flaske som nu og sover videre
Det vil være rigtig godt, at I tilbyder ham grøntsagsmos med kød og også meget gerne med forskellige typer af fisk. Kød sikrer ham lidt ekstra protein og jern, fisk indeholder de essentielle fedtsyrer Omega 3, som er vigtige for hans hjerne og nervesystem.
Det er en god idé at starte med de lyse fisketyper som f.eks. rødspætte eller torsk. Det skal koges i meget kort tid eller laves i ovnen, det har en fin smag og er let at skille med en gaffel, så konsistensen bliver rigtig. Stille og roligt kan du udvide med flere forskellige fisketyper og din dreng må spise stort set alle slags fisk. Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Prøv at variere i hverdagen, så han får så meget forskelligt som muligt:)
Levertran anbefales IKKE til børn, på grund af den store mængde A-vitamin. Han må dog gerne få leverpostej, som del af en varieret kost:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, forsat held og lykke med ham:)
Og fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







