Svar: 10 mdr. gammel pige har aldrig sovet godt?
Kære Lars
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille pige :)
Der er især en ting, jeg hæfter mig ved, når jeg læser dit brev, og det er de to sætninger "Hun bliver puttet til formiddagslur ved ca. 9 tiden og får i den forbindelse 150ml mme, som hun drikker mens hun langsomt falder i søvn" og om aftenen foregår det således "Her falder hun i søvn sammen med flasken og vi giver hende hurtigt sutten når flasken er tom, dette sker i søvne for hende"…
Jeg er helt med på, at hun inden middagsluren sover uden at få flaske, men måske med sin sut? Men jeg er ret sikker på, at jeres udfordringer skyldes, at jeres datter er afhængig af at have sin flaske eller sut i munden, for at kunne sove. Hun har det, som jeg vil kalde for et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er bestemt ting eller faste rutiner, som vi forbinder med at skulle sove. Det er de små ritualer vi har for at kunne falde i søvn. Voksne læser tit en bog (eller falder måske i søvn foran fjernsynet:)), små børn har brug for at få en sut, få flaske, få brystet eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Jeres datter lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med stedet, hvor hun sover. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af jer voksne.
Hvis jeres datter er afhængig af at få flaske eller sut, for at kunne sove - så betyder det at hun ikke kan komme videre i søvnen uden at hun igen og igen bliver tilbudt dette. I skal altså ind og tilbyde hende flaske eller sut i munden flere gange i løbet af natten, for at hun kan sove videre.
Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange hver nat. I vender os, sparker dynen af, retter på hovedpuden, trækker dynen på, drejer om på den anden side, putter os ind til vores partner osv. Det er helt naturligt og jeres datter vil på den måde også have mange små opvågninger om natten. Og det er her vigtigt, at hun fornemmer at alt er, som da hun faldt i søvn.
Det er super fint med de to flasker mælk dagligt. Hun har brug for mælken og mængden er passende i forhold til hendes alder. Men det er vigtigt, at hun ikke længere falder i søvn med flasken i munden. Hun skal have sin mælk, men skal slippe flasken og registrere at den er væk, når hun overgiver sig til søvnen. Det er her også vigtigt, at hun registrerer, at hun ligger i sin seng. Hun bør ikke få flaske og falde i søvn i jeres favn og derefter blive puttet i sengen sovende - det er vigtigt, at hun ved, at hun er i sin seng og forbinder sin seng med en god søvnassociation, så hun ikke vågner, fordi hun savner jeres favn.
Og så er der jo det med sutten. Sutten kan i princippet være en god søvnassociation, men det kan også udvikle sig uhensigtsmæssigt… Og jeres datter har måske det jeg kalder for ...
... vanebetinget afbrudt søvn og det handler netop om sutten.
Hun må gerne blive puttet med en sut, men når hun har sine små opvågninger natten igennem, hvor I skal hjælpe hende med at blive lagt rigtigt, få dynen på sig, blive puttet og beroliget lidt, så er det vigtigt, at I ikke gentagende gange per automatik kommer sutten i munden på hende.
Det vil være sådan, at når hun sover og sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen - også kæbemusklen - og sutten falder derfor ud af munden. Og hvis I så konsekvent kommer sutten i munden på hende, hver gang I hjælper hende med stillingsskift, så lærer hun at hun skal vågne, hver gang hun taber sutten - og at I kommer den i munden på hende - og det er naturligt uhensigtsmæssigt for både hende og jer. I har alle tre brug for sammenhængende søvn om natten:)
Der er absolut intet i vejen med at I hjælper hende med stillingsskift osv. om natten - det skal I gøre - hun har en alder lige nu, hvor hun har særligt brug for dette. Hun er igang med separationsfasen og sover lige nu meget uroligt og drømmer også meget. Det er en urolig periode og I gør det helt rigtige ved at være der, trøste, berolige, hjælpe hende med at finde fysisk ro. Og ja - hun er naturligt afhængig af jeres hjælp til stillingsskift og få dynen om sig, blive lagt ned igen osv. Og det skal I hjælpe med, det er ikke forkert - men det er sutten I skal væk fra.
Hun øver sig motorisk - hun øver sig om dagen og hun øver sig også, når hun sover. Og derfor ligger hun uroligt. Det ændrer sig - I må gerne hjælpe hende med stillingsskift, fordi hun meget hurtigt (læs inden for 1 max 2 måneder) vil lære selv at finde en stilling, som er rar for hende at sove i og derfor bedre vil kunne putte sig selv om natten. Det er en periode, hvor hun skal hjælpes her. Hjælp hende med at trille, kravle, rejse sig, sætte sig osv. i løbet af dagen. Jo bedre hun bliver til det om dagen, jo bedre vil hun også blive til det om natten.
Det kan være en mulighed at lære hende at finde sin sut selv. Det er her en god idé at starte om dagen og i første omgang handler det om, at hun om dagen skal have sin sut i hånden og ikke i munden. Hun skal lære selv at tage sin sut og putte den i munden. Når hun kan det om dagen, så kan I begynde at komme ekstra sutter i sengen om natten, hjælpe hende med at søge efter dem, få en i hånden og hun kommer den selv i munden.
Det kan være en god idé at give hende en ny søvnassociation f.eks. en putteklud, evt. koblet med en sut, det kan gøre det lettere for hende at finde sutten og på sigt gøre hende selvhjulpen. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst vil kunne begynde at bruge en putte-sutte-klud men I må godt forsøge at introducere den nu.
I skal altså prøve at skelne lidt imellem, hvordan I hjælper jeres datter om natten. Hun skal hjælpes - hun skal have hjælp til stillingsskift, klappes lidt i numsen, lægges ned, få dynen på sig, kærtegnes, hjælpes til ro, men sutten i munden skal minimeres og flasken skal hun lære at falde i søvn uden, og så skal hun forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover - og måske have introduceret en putteklud i stedet.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









