Svar: Aktive drenge

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev - jeg kan godt forstå at du er træt, for det er virkelig opslidende, når børnene skændes, driller og slås igen og igen og igen og… Jeg kender det godt!

Og ja - et eller andet sted, så er vi nok nødt til at acceptere at vores børn har indbyrdes konflikter. Søskende er jo rivaler og slås om at blive set af deres forældre, de slås om forældrenes kærlighed og slås for at finde deres plads i familien. MEN, når det er sagt, så er det rigtig vigtigt at I stadig forsøger at holde lidt øje med, hvad der egentlig foregår og hvor dybt det stikker.

For de må jo ikke gøre hinanden ondt og det kan meget hurtigt kamme over. Det der starter som en leg, et lille dask eller skub, kan meget hurtigt kamme over, så de ender i en reel slåskamp og det er ikke godt - det skal helst ikke ske. Og ofte vil børnene ende med at slås på en måde, hvor de faktisk ikke er sjovt, men hvor de ikke selv kan sige fra.. Derfor skal du se på dem, se på deres ansigtsudtryk - ser de sammenbidte ud i ansigtet, så skal du gribe ind - smiler de begge to, så kan de klare det selv lidt endnu.

Det er vigtigt at du ikke møder dem med skrig og råb, men prøver at bevare roen, når de ikke kan. Når drengene slås og skændes, så skal du prøve at møde dem med beroligelse og gerne fysisk kontakt. Det vil være rigtig godt, hvis du kan komme til at røre ved dem begge to, så de mærker dig og hvis du kan sætte dig ned i øjenhøjde og få øjenkontakt med dem. Det er vigtigt at du lyder bestemt, men stadig rolig. De skal få fornemmelsen af at "hjælpen er på vej".

Det er rigtig vigtigt, at du er opmærksom ikke per automatik at tænke "sådan er drenge" eller "de leger jo bare", som man naturligt meget hurtigt kan komme til. Det er en rigtig svær balance, for en gang imellem skal du naturligvis give dem frihed til at løse deres uoverensstemmelser selv og hvis det er overstået på 20 sekunder og de så er blevet enige om, hvordan de kommer videre, så er ...

---

---

... det super. Men de gange, hvor de ikke er i stand til at komme videre, hvor de har brug for hjælp, for at de ikke skal udvikle sig for voldsomt, her skal du naturligvis være der og gribe ind.

Det er vigtigt at du giver dem begge mulighed for at sætte ord på, hvad der sker og at du lytter til dem begge. De må ikke føle at du tager parti eller at du lytter til sladder "det var ham der begyndte". Som du selv nævner, så har du ikke altid været der og ved derfor ikke præcist hvad der er foregået og som du også nævner, så er de ofte lige gode om det - den ene dag, starter den ene, den næste dag den anden. Hvis du tager parti, så vil den der får din medfølelse jo fryde sig over at den anden bliver straffet og det er ofte ikke fair:)

Hjælp dem med at sætte ord på. De er stadig ikke så gamle, så det er naturligt svært for dem at sætte ord på hvad de føler og tænker - og i stedet bruger de så deres fysisk og begynder at skubbe, slå, sparke. Prøv at hjælpe dem med at bruge ord i stedet "prøv at fortælle, hvorfor du bliver så vred?" eller "du blev vred fordi han tog bolden og du ville lege med den?", så de lærer at kommunikere i stedet for at slås.

---

---

Nogle gange kan børn også lære at sige "stop!". Når man siger stop, så er det ikke sjovt mere. Samtidig kan du høre, når der bliver sagt stop og kan derfor nå at komme til og hjælpe dem med at komme videre og få løst konflikten før den trapper for meget op.

Og så kan det også nogle gange være nødvendigt at skille dem ad - "du sætter dig her og du er her", ligesom du også skal anerkende, at de måske ikke altid er i humør til at lege sammen. Det er helt okay at have brug for en pause fra hinanden, man behøver ikke lege sammen hver dag og hele tiden, bare fordi man er søskende.

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre :) Derudover vil jeg anbefale min nyeste bog, som udkommer i morgen "Helens bog om børn og opdragelse". I den er også et kapitel om at skabe et godt søskendeforhold:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---