Brev:
Vil ikke spise og får min datter nok væske

Min datter blev født en dag efter termin, vejede 2670 gr og var 49 cm lang. Nu knap 7 mdr. gammel vejer hun 6800 gr og er 68 cm lang.
Hun er blevet ammet fuldt indtil hun var fire måneder, hvor vi så småt begyndte på grød. I starten spiste hun en halv portion grød to gange om dagen siddende på mit skød og blev ammet for resten. Efter ca en måned begyndte hun at sige "utilfredse lyde" og rimpe munden sammen under måltidet. Jeg tænkte at hun måske trængte til noget nyt, så jeg introducerede kartoffelmos, men det fik/får hun brækfornemmelser af, så for overhovedet at få nogle grøntsager i hende, blander jeg hjemmelavet gulerodsmos i risgrøden til frokost (Om morgenen får hun pæremos i).
Hun er rigtigt glad for begge slags mos, så det er sådan set fint nok. Men kan hun blive ved med at spise det i risgrøden? Jeg tænker på, at hun jo skal til at spise lidt mere klumpet mad. Jeg har prøvet at lave gulerodsmosen lidt grovere, men det får hun opkastninsfornemmelser af og bliver flitsbue og græder.
Det samme med kartoffelmos, selv hvis jeg bare blander en ganske lille smule i gulerodsmosen, så kaster hun op. Hun vil heller ikke høre tale om bondebrød med smør og pålæg eller fisk, havregrød og youghurt med pæremos. Hun siger utilfredse lyde og rimpermunden sammen. Det eneste jeg kan få i hende er risgrød, men hun skal virkelig overtales, man skal faktisk lege det i hende, for at hun gider spise det. Men jeg får ca en halv portion grød samt ret meget gulerod og pære i hende to-tre gange om dagen. Men er det nok?
I starten tog jeg det ikke så tungt fordi jeg stadig ammede hende, men i den sidste måned har hun ikke rigtigt gidet at amme - vender hovedet væk og bider mig i brystet, så jeg malker i stedet lidt mælk ud i en kop som hun får ind imellem måltiderne.
Til måltiderne drikker hun vand af kop med ...
... stor fornøjelse. Om aftenen får hun to flasker nan a ca 150 ml; Én når hun bliver puttet ca kl. 19 og én kl ca 23. Så sover hun hele natten indtil kl 5 hvor hun bliver ammet. Kl 6 får hun grød, som hun spiser ca en halv portion af. Til frokost spiser hun ofte slet ikke noget men vender sig væk og græder når skeen kommer. Til aften spiser hun ca en halv portion. Hun melder sig sjældent selv af sult, selvom hun på denne måde ofte går en hel dag uden særlig meget mad. Er det i orden? Kan hun tåle det?
Jeg er meget i vildrede og ked af at måltidet snart er ved at udvikle sig til noget, hvor jeg på forhånd tænker: Åh nej, fordi hun ikke gider spise. Det er jo ikke rart at give et barn mad, der helst vil slippe. Hun nyder at sidde i sin høje stol når min mand og jeg spiser, og hun ser interesseret på vores mad, men så snart hun får lov at smage vores mad rimper hun munden sammnen. Skal jeg bare acceptere at hun ikke spiser og så lade hende sidde i fred og kigge på os? Vi hygger os meget ved bordet og det nyder hun at være med til.
Hun er i øvrigt en glad og harmonisk pige og det virker ikke som om hun mangler noget. Hun er godt på vej til at kravle og har vendt sig både fra mave til ryg og omvendt i flere måneder og sidder næsten selv. Så rent motorisk og humørmæssigt trives hun fuldt ud.
Hendes bleer er dog ikke synderligt våde, når hun bliver skiftet ca. hver 4. time, og det bekymrer mig.
1. Jeg vil meget gerne have hjælp til en kostplan og
2. have at vide hvor meget væske hun har brug for. Hun får ialt ca 500 ml mælk i døgnet plus vand.
3. Hvordan får jeg hende til at spise mere rigtig mad og
4. Hvad skal jeg gøre når hun bliver flitsbue?
5. Kan hun tåle at spise så lidt?
Jeg håber meget, at du kan hjælpe og at du kan finde hoved og hale i denne lange smøre.
Mange hilsener
Den bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





