Brev:
Humørsvingninger og vuggestue

Kære Helen
Jeg har tidligere fået brugbare svar fra dig, og har nu brug for råd igen.
Synes det er utroligt svært at skrive, så måske det bliver lidt rodet.
Min datter er nu blevet 14 måneder i dag, og vi har lige været til 3 måneders samtale i vuggestuen. Hun startede i maj, så har gået der i 4 måneder nu. Kun afbrudt af 2 ugers ferie.
Vi havde fra starten regnet med, at det ville blive en lang og svær indkøring, da vores barn altid har krævet lidt ekstra af os, så vi havde faktisk sat 4 uger af til at køre hende ind.
Vi oplever vores datter som en pige med meget stor personlighed, som vil frem i livet. Samtidig opfatter vi hende også som bestemt, temperamentfuld og stædig. Hun har til tider tænkt om hun var/er signalstærk. Men hun er samtidig også humoristisk og sjov.
Jeg har fra start af været helt åben overfor personalet i vuggestuen og fortalt hvad vores oplevelse har været af vores datter, men synes ikke rigtig, at der er nogen som har lyttet.
Jeg synes dog at i takt med at måneder er gået og hun er vokset. Kan gå mm. så er det blevet lidt nemmere.
Vi holdt sommerferie tidligt og vores datter var derfor i vuggestue, mens de fleste børn havde ferie, og dermed var der ikke så mange børn, og det gjorde bare en kæmpe forskel for hende. Lige pludselig var hun glad for at være der og bevægede sig rundt. Kom ud af barnevognen og ned på jorden. Det var helt fantastisk.
Det sidste stykke tid har vi fået af vide, når jeg har spurgt hvordan hendes dag har været, at den har været meget svingende. Hun kan være glad og løbe rundt og det næste øjeblik være sur og bestemt, kalder de det. Det svinger fra ...
... uge til uge, fra dag til dag og fra time til time.
Jeg troede, at det var meget normalt, at små børns humør kunne svinge, men i dag til samtalen med vuggestuen fortæller pædagogen, at hun synes, at hendes væremåde og humør svingede meget, og da jeg spørger om det ikke er meget normalt, så svarer hun, at hun ikke synes det var normalt, at det svingede så meget og fra time til time, og at hun slet ikke kunne sætte ord på, hvad der var skyld i det. Samtidig fortalte hun, at de var begyndt at være mere konsekvent overfor hende, da de mente, at det var det, som hun havde brug for.
Det skal siges, at vi sætter grænser herhjemme, og hun får ikke lov at gøre lige hvad hun har lyst til. Når hun gør noget hun ikke må, så siger vi det til hende, og så bliver hun som regel tosset og så fortæller jeg hende for det meste anerkendende, at hun gerne må være sur, men at hun ikke må tage den ting, men at hun gerne må lege med sit legetøj. Så synes vi gør meget.
Pædagogen fortæller, at de næsten opfatter hende som manipulerende og styrende. Hun bliver ved til hun får sin vilje og hvis hun får den, så griner hun bare af dem. Hun er altså kun lige blevet 14 måneder.
Jeg kan mærke, at jeg som mor bliver ked af det. Vil gerne have, at mit barn har det godt i vuggestuen, og synes måske det er forkert, at de ser hende som manipulerende.
Så tror egentlig mit spørgsmål går på, om du synes, det er den rigtige måde at tackle det på fra vuggestuens side, og er det ikke meget normalt at børn er humørsvingende og nogen er bestemt og andre ikke. Burde de ikke kunne tackle det?
Håber det giver mening.
Venlig hilsen
En lidt frustreret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.









