Brev:
Om at være der 110% for sit barn
Kære Helen
Det bliver nok et rodet brev, det her, så er du advaret, jeg har svært ved at samle tankerne.
Ok, så. Jeg går jo stadig hjemme med vores dreng. Vi har søgt efter vuggestue plads, som tidligere skrevet, men desværre er der 20+ måneders ventetid på den vuggestue. Og de andre to vi er blevet tilbudt er vi ikke trygge ved.
Vi har så kigget dagplejer, og fundet privat, der havde plads, men hun har desværre ingen børn og har brug for 2 andre børn til at starte op igen. Jeg hjælper hende med ophæng osv. i nærområdet, for at se, om det kan give noget.
Så har vi søgt kommunal dagplejeplads, men der er først en ledig plads en gang i det nye år, da en af deres dagplejere er sygemeldt og hendes børn er i de andre dagplejere.
Det er så ærgerligt :( Jeg er ked af det på min drengs vegne, at hans start i livet (Du ved hvad det har indebæret og kommer til at indebære om et halvt år igen) gør, at han ikke kan være sammen med andre børn. Der er ikke noget i nærområdet til hans alder, jeg har virkelig undersøgt meget (vi har ingen bil).
Så langt, så "godt". Jeg har tit følt mig "forkert", når jeg en sjælden gang hører om andre hjemmegående mødre. De nyder det SÅ meget. Det gør jeg naturligvis også, at se min drengs udvikling og altid være der for ham. Men jeg er så udkørt. Min man kan ikke hjælpe meget desværre. Vi har søgt efter reserve bedsteforældre i mange måneder uden held. Barnepige har vi svært ved, sådan at stole på at åbne vores hjem for og lade en fremmed passe det vigtigste i vores liv.
Jeg har endelig fundet frem til, at der hvor jeg virkelig kæmper er, at jeg har svært ved ikke at være mor 110 %, hele tiden.
Dvs. jeg har svært ved ikke at give min dreng min fulde opmærksomhed altid. Så alting sejler herhjemme, vasketøj, opvask, rengøring osv. Og nu bliver jeg sådan i tvivl, hvordan jeg kommer overens med, at han må "klare sig selv" til tider.
Jeg kan desværre ikke lave praktiske gøremål, når han sover, fordi vores hjem er lille, og han vågner af det. Så jeg er nødt til at gøre det, når han er vågen. Jeg forsøger ...
... at inkludere ham så godt jeg kan, ved at lade ham "hjælpe" med vasketøj, tænde vaskemaskinen, tale om hvad der sker, osv. Men nogle gange er jeg jo nødt til at stå og lave mad osv. Jeg sætter ham i højstol ved siden af, giver ham måske nogle køkkenting osv., men til tider opstår der jo stunder, hvor jeg er nødt til at have fokus et andet sted.
Det var jo hele tiden min plan, at han skulle i vuggestue i 3-4 timer om dagen, hvor jeg kunne lave alt det praktiske, således at når jeg hentede ham, så kunne vi være sammen, uden jeg skulle andet.
For at gøre det konkret, så kan jeg stå i køkkenet over gryden, og han er i stuen få meter væk, og når jeg kan høre på hans lyde, at nu peger han for eksempel i bogen, og venter på jeg fortæller ham, hvad det er, så iler jeg til ham med det samme for at "være med" og se ham. Eller hvis jeg kan høre, at han vil vise mig noget andet, så har jeg svært ved eksempelvis at sige "Ja, det kan jeg godt se, hvor er din fin" for så at gå tilbage til køkkenet, for det virker ikke som om, jeg så er der 110% og ser ham.
Og det slider på mig, at jeg sjældent har et øjeblik for mig selv uden at blive forstyrret (Han er et meget lille søvnbehov, og jeg er selv udkørt, så sover ofte når han gør)
Men hans behov kommer først, så derfor denne (rodede!) henvendelse, kære Helen;
Hvordan finder man en balance?
Jeg ved, at man ikke kan forkæle dem med opmærksomhed, men han skal vel også lære at lege selv? Og det gavner ham måske ikke, at jeg er der hele hele tiden? Eller? Og hvordan ser det lige ud rent udviklingsmæssigt? (Ja, jeg beklager, jeg har ellers alle dine bøger, og kunne nok læse en masse om det dér, men jeg har ingen kræfter til at sætte mig ned med dem for tiden)
Allerhelst ville jeg jo bare sidde på gulvet, være på legeplads, ude, inde, sammen med ham, uden at have fokus noget andet sted. Og dele hans begejstring over ting. Jeg kan jo se, at han virkelig nyder at have opmærksomhed og at han altid bliver "set", forsøgt forstået, og fulgt.
Kan du hitte hoved og hale i dette, på forhånd mange tak, igen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre