Svar: Får min datter nok at spise
Hej med dig
Tak for dit brev:)
Jeg forstår godt, hvad du mener. Det er naturligvis rigtigt svært for dig helt at finde ud af, om din datter får mad nok, og du bliver naturligt i tvivl, når hun samtidig ikke holder sin kurve. Og der er flere ting, som jeg gerne vil dele med dig.
For det første, så tror jeg ikke at din datter mangler mad. Det lyder umiddelbart fint det du fortæller, men jeg har et par forslag til ændringer.
Selvom hun nu er blevet et år, så vil det være rigtig godt at du stadig energiberiger hendes kost lidt ekstra. Det vil sige, at du skal bruge mælk i hendes grød og mos og også gerne tilsætte ekstra fedtstof. Hun skal stadig have smør på brødet og du må meget gerne lave retter med sovs osv. så hun får ekstra fedstof den vej igennem. I stedet for letmælk, må du også gerne fortsætte med sødmælk lidt endnu og også gerne give surmælksprodukter af sødmælkstypen, altså med 3.5% fedtindhold.
Både fedt og protein har betydning for barnets vækst og udvikling. Nogle af de vigtige fedtstoffer er de langkædede flerumættede fedtsyrer, som hun f.eks. får gennem fisk og helst fede fisk. Det kan være makrel, sild, laks… Protein kan hun på samme måde få via fisk og også f.eks. via kød og indmad. Det er derfor vigtigt at du forsøger at servere så varieret en kost til hende som muligt og at du medtænker fedstof og protein i sammensætningen af hendes kost.
Derudover, så er det okay at hun springer formiddagsmåltidet over, det lyder som om at dette passer hende bedst og passer bedst ind i hverdagen. Jeg tænker dog, at du kan prøve at servere lidt frugt sammen med morgengrøden om morgenen, eller give hende lidt frisk frugt på vej til dagpleje. På den måde slår du morgenmad og formiddagsmad sammen og sikrer hende lidt ekstra - og giver samtidig plads til frokosten, som jo ligger tidligt på dagen:)
Det er ...
... rigtig fint, at hun får to små måltider i løbet af eftermiddagen og det lyder som en god idé, hvis I kan spise allerede 17.30, da du oplever at hun ofte er sulten der. Derudover vil det være rigtig fint at tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Du sikrer hende på den måde et ekstra mættende måltid inden sengetid, og stille og roligt i løbet af de næste måneder vil behovet for flaske stille og roligt kunne udtrappes og mælk af kop gives sammen med godnatgrøden om aftenen. Hun må gerne få de ca. 200 ml mme - det sikrer hende også ekstra næringsstoffer.
Og ja - i princippet kan hun godt vænne sig til ikke at spise så meget, hvis hun ikke tilbydes mad. Det er generelt en god idé at tilbyde hende mange små måltider dagen igennem - men det gør du jo også:) Du skal være opmærksom på, at hun også har en alder lige nu, hvor hun naturligt begynder at lukke munden mere, skubber maden væk, leger med den osv. i stedet for at spise den. Det hører alder og udvikling til:)
Prøv at appellere til hendes lyst til at spise ved at tilbyde små mængder, som hun kan overskue. Varierer de fødevarer du giver hende, så der er noget hun kender og er tryg ved, men så hun også introduceres for lidt nyt og måske vil smage og stille og roligt vænne sig til det.
Og så skal du se på hende, se hvordan hun udvikler sig og trives - det er okay at hun motorisk har brug for lidt tid endnu og det er helt okay, at hun ikke er en fysisk stor pige, men du skal have fornemmelsen af at hun har det godt. Du skal fornemme at hun er glad, har overskud til at møde verden, opleve og lære. Hendes mave skal fungere, hun skal have gode tissebleer, hun skal virke glad og tilfreds, sove godt osv. Alt sammen tegn på, at hun har det rigtig fint:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











