Annonce

Annonce

Brev:

3 måneder og vil ikke spise


27. august 2014

Alder:
3 mdr.

3 måneder og vil ikke spise

Hej Helen.

Min søn har fra han var helt lille fået en flaske MME om aftenen idet jeg ikke havde mælk nok til ham. Det har fungeret super godt. Flasken blev et fast måltid, som han efterspurgte (afviste blankt min bryster ved flasketiden). Han har længe spiste 200 ml. omkring kl 19.30 og har herefter sovet fra kl. 20 til 05 næste morgen. Hvilket jo er så flot.

For to uger siden da min søn lige var fyldt 3 måneder, oplevede jeg at han blev meget sur efter mange ammemåltider. Selv efter amning på begge bryster var det som om, han ikke fik nok. Så jeg gik over til flere flasker om dagen og sprang først et og så to ammemåltider over. Jeg er nu nede på at amme to gange om dagen. Morgen og sen eftermiddag. Jeg troede at min søn ville blive glad for flaskerne og at det at få mad via dem ville gå gnidningsfrit, men det bliver mere og mere grådfyldt og problematisk for os.

Når min søn har sovet længere lure og er sulten, så spiser han stille og roligt. Han er god til at melde om et bryst er tomt, om han skal have mere, eller om han er mæt – det gælder både flaskemåltider og brystmåltider. Det er dog meget vigtigt at han ikke bliver forstyrret. Gør han det, så spiser han ikke mere.

Hvis min søn bliver sulten, når han er træt eller har været vågen noget tid, så går det helt anderledes. Han melder sig fint ok (jeg læser i hvert fald at han er sulten), vil gerne have sutteflasken eller brystet, sutter i 30 sek. og begynder så at græde. ...


Annonce

... Så meget at han skal trøstes. At jeg må rejse mig, vugge ham osv. Når han er faldet ned prøver vi igen, men så bliver han sur og begynder at skrige igen og så skal jeg trøste mere. Nogen gange giver jeg så op (måske er han jo ikke sulten, tænker jeg). Andre gange bliver jeg ved – fx hvis der er gået 4-5 timer siden han sidst fik mad. Og så ender det ofte i at han pludselig slapper af og spiser hele flasken. Men bestemt ikke altid og så kan der godt gå rigtig mange timer, hvor han ikke spiser.

Hvis han får maden galt i halsen – det gør han tit, måske fordi han er så stresset – eller bliver forstyrret af noget udenoms, så nægter han også at spise videre.

Når vi er ude er der altid gråd, når han skal spise lige gyldig om han får bryst eller flaske, så der får han meget tit næsten intet at spise. Også selvom jeg går afsides og lukker døren efter mig.

Han sover jo som sagt godt om natten og sover også en god lang formiddagslur og nogen gange to små, nogen gange én lang lur om eftermiddagen, så søvnen fungere jo rigtig fint for os.

I gennemsnit får han om dagen lige nu 500-600 MME og så to ammemåltider, hvor han spiser i alt 10 min. og virker tilfreds efterfølgende. Umiddelbart synes jeg ikke det virker som nok for ham. Hvad siger du? Han vejer 7,5 kg. Han er jo en stor dreng, så det er egentlig ikke vægten jeg er bekymret for. Mere generer det mig at måltiderne ikke længere er en hyggestund men en kamp.

Kærlig hilsen
Malene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce