Svar: Mælkeallergi, sprog og udvikling

---

Hej med dig

Tak for dit brev :) Og dejligt at høre, at I er kommet væk fra liften og at jeres lille "store" dreng nu sover uden:)

Det er som du skriver ikke tilladt at sælge modermælkserstatning baseret på gedemælk i Danmark. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at gedemælk er egnet som ernæring for spædbørn og små børn.

Fødevarestyrelsen skriver: "Mælkeallergi behandles med diæt. Det betyder, at et barn med mælkeallergi ikke må få mælk fra køer, får eller geder – heller ikke mælk, der indgår i andre madvarer. Barnet må derimod gerne få modermælk eller en særlig modermælkserstatning". Citat fra "Mælkeallergi - børn og mad".

Du skriver at jeres børnelæge har sagt god for det. Jeg går ud fra, at det er tale om en børnelæge, som er ansat i det danske Sundhedsvæsen og som normalt arbejder inden for de officielle retningslinjer - men som I jeres tilfælde har valgt at gøre en undtagelse? Det er i hvert fald vigtigt, at I drøfter det med lægen og sikrer jer, at den modermælkserstatning jeres dreng nu tilbydes indeholder de næringsstoffer, som han har brug for.

Det kan være rigtigt svært at dække jeres drengs behov, hvis han ikke kan drikke mælk og ikke bryder sig om modermælkserstatning. Mælk indeholder f.eks. kalcium, riboflavin, B12, d-vitamin, fosfor, jod, protein - og derudover er der også jern i modermælkserstatning, og det er alt sammen vigtige byggestene for kroppen og for de små børn, som skal vokse, udvikle sig og trives.

Man kan i princippet godt dække behovet for de fleste af disse næringsstoffer uden at drikke mælk, men det kræver at man spiser meget varieret og spiser f.eks. store mængder grøntsager, ligesom man skal spise både kød, fisk og æg - og det er naturligt svært at spise sig til behovet, når man er et lille barn. Børn får altså på en let måde dækket en del af deres behov, når vi tilbyder dem mælk. Til børn med mælkeallergi anbefales det at de får specielerstatning til de er 1-3 år gamle, gerne længere.

Med hensyn til sproglig udvikling, så lyder jeres dreng meget fremmelig på dette punkt, hvilket naturligvis er rigtig dejligt. De fleste børn begynder at pludre i stavelser, når de er omkring 8 måneder gamle og begynder ofte først at pege og spørge "a' det?" fra ca. 18 måneders alderen. De normale rammer er meget vide, så nogle naturligvis lidt før og andre lidt senere.

Det lyder også som om at han er rigtig godt med motorisk, han lyder til at dreje om sin egen akse, ligger flot på maven, prøver at krybe og sparke fra med benene, kan få fat i sine tæer osv. - og ud fra denne beskrivelse tænker jeg, at han sandsynligvis også godt kan trille. ...

---

---

... Men måske skal du hjælp ham lidt på vej. Du kan f.eks. hjælpe ham ved at løfte legetøj, som han strækker sig efter for at få fat i og på den måde får vendt sig om. Når han ligger på maven, må du gerne hjælpe ham med at ligge på albuerne, så han ligger højt - på den måde vil hovedets vægt ofte gøre, at han får overbalance og derved triller. Og når han ligger og har fat i sine fødder, så vil han ofte også trille om på siden og du kan hjælpe ham med et lille kærligt puf, så han finder ud af, at han faktisk kan komme hele vejen rundt.

Det er sådan at der inde i øret er en "snegl", hvori der er væske. Det er vigtigt at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for vores motorik og derfor skal børn vugges, drejes, rulles med, vendes på hovedet, gynges osv. fordi det stimulerer balancen og motorikken. Det er derfor også en rigtig god idé, at du tumler med ham, så han på den måde styrkes motorisk og også begynder at trille:)

Og når det så er sagt, lyder han ikke til at være bagud motorisk, men fint med - og måske bruger han blot rigtig meget energi på at pludre, øve sin stemme og i det hele taget kommunikere - og lige nu har det så første prioritet, og det at trille omkring kommer så lidt senere.

Håber du kan bruge dette lidt videre og fortsat held og lykke:)

------------------------------------------------- -----
17. september 2014 - Tilføjelse vedr. mælkeallergi og gedemælkserstatning

---

---

Jeg har efter modtagelsen af dette brev, haft en email-korrespondence med det hollandske modermælkserstatningsfirma Hyproca Nutrition og den danske Fødevarestyrelse:

Modermælkserstatning baseret på gedemælk er nu blevet lovlige at sælge i EU. Dette er sket på basis af en vurdering fra en Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). I vurderingen konkluderede EFSA, at gedemælksprotein er egnet til ernæring af spædbørn. Gedemælksprotein blev på basis af denne vurdering tilladt i modermælkserstatninger.

Fødevarestyrelsen oplyser, at de ikke har noget grundlag for at kunne sige, at modermælkserstatninger baseret på gedemælksprotein bør foretrækkes fremfor modermælkserstatninger baseret på komælksprotein eller omvendt.

Hvis man som forældre har mistanke om, at ens barn reagerer allergisk overfor komælksprotein, bør dette altid drøftes med lægen. Lægen skal undersøge barnet og vurdere, om der er tale om komælksproteinallergi.

Gedemælksprotein og komælksprotein ligner hinanden. Når et barn reagerer allergisk overfor komælksprotein, vil det derfor også reagere allergisk på gedemælksprotein. Derfor kan disse produkter, ifølge Fødevarestyrelsen, ikke udgøre et alternativ for børn med komælksproteinallergi.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---