Annonce

Annonce

Svar: Vågner hver time til hver anden


10. august 2014

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker, jeg vil naturligvis meget gerne give lidt tanker med retur:)

For det første, så synes jeg det vil være rigtigt synd, at fjerne amningen fuldstændig fra den ene dag til den anden. Den situation I er i, skyldes jo at I forældre har fået indarbejdet nogle mindre gode vaner - og at straffe ham for det, synes jeg ikke er rimeligt…:)

For mig er det samtidig vigtigt at sige, at brystet jo er og har været en naturlig del af hans putteritual og når brystet fjernes, så er det vigtigt at sætte noget andet i stedet. Det er fint med godnathistorie, men det vil også være rigtig godt med en bamse, en putteklud eller lignende. Fordelen ved en bamse eller klud er at han styrer behovet. Han kan putte sig, trøste sig, berolige sig, nulre næse osv. når det passer ham, når han har behov for det. Den kan følge ham, når han er i vuggestue og når han skal sove andre steder og den fungerer på den måde som en substitut for jer.

Bamse eller klud skal introduceres nu - igennem hele dagen. Den skal følge ham, når han puttes, når I kører I bilen, når han er træt og ked af det. når han ammes. Så den bliver en fast del af hverdagen og dermed tryghedsgivende. Og stille og roligt tager den så mere og mere over i takt med at amningerne trappes ned og tilsidst helt ud.

Derudover så skal han have mere rigtig mad, flere måltider, mad i hånden osv. Ligesom han skal tilbydes en godnatgrød som en fast del af hans putteritual. Det sikre god ro i maven og sikre at han ikke behøver vågne fordi han er sulten. Samtidig skal han naturligvis have masser af vand hele dagen igennem, så I sikrer jer, at hans væskebehov er dækket og at han ikke behøver søge brystet om natten, fordi han er reelt tørstig.

Lige nu vil jeg faktisk anbefale at du ammer ham to gange - aften og sen aften. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand eller letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Evt. lidt frugtmos. Vand af kop.

Puttes evt. til formiddagslur og sover her måske blot 40-45 minutter

Frokost 11: Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, brød. Varieret frokost, som kan være varm eller kold mad. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl 12 og sover gerne et par timer

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Før aftensmad 17: tilbydes lidt forskelligt grønt, evt. lidt rester fra aftenen før, som han kan gumle på imens du gør aftensmaden klar.

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter. Der skal være mad i stykker og også ...


Annonce

... stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød kl ca 19-19.15 i køkkenet.

Ammes og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er flere ting, som I skal være opmærksomme på, når I ser på planen. Det er for det første vigtigt, at I starter morgenen, så han kan få morgenmad senest kl 7-7.30. Dette fordi han så kan sove en formiddagslur og dermed en middagslur, som ikke ligger alt for sent. Lige nu powernapper han om eftermiddagen og det kan godt give jer ekstra udfordringer om natten. Så længe han har brug for to lure dagligt, er det altså bedst at disse lure ligger formiddag og over middag. Hvis han ikke vågne af sig selv kl senest 7, så bør I altså vække ham, så dagen går igang…

Godnatgrøden indgår som et fast ritual og også de to amninger - aften og sen aften. Da far lyder til at være helt parat til at være der for jeres dreng og stå igennem evt. gråd om natten, så synes jeg at far skal tage over efter amningen sen aften. Det betyder at når mor ammer kl ca 23, så skal du amme rigtig godt, gerne fra begge bryster og herefter putter far og søn i dobbeltsengen og mor sover et andet sted. Far kan dermed give masser af tryghed, nærhed, fysisk kontakt, men han kan af gode grunde ikke amme. Og ja - jeres dreng vil naturligt protestere her, han har jo lært at blive ammet flere gange i løbet af natten og kan naturligt ikke lære noget nyt lige pludselig og slet ikke hvis han er utryg. Men - I ved jo at han er fyldt op med aftensmad, grød og amning gange to og far skal naturligvis være sød, kærlig og omsorgsfuld og på den måde kan I klare jer igennem nætterne og komme ind i en rytme, hvor han så lærer at undvære brystet fra midnat og til næste morgen starter med grød.

Samtidig introduceres så en godnatbamse, putteklud osv. som stille og roligt kommer til at tage mere og mere over. Når jeres dreng kan sove igennem om natten med fars nærhed, sin puttebamse/klud osv. så putte han i egen seng om aftenen og mor flytter tilbage i soveværelset - og der holdes fast i at der ikke ammes om natten. Og stille og roligt kan I så arbejde på at trappe ud af amningen sen aften og derefter ud af amningen før han puttes.

Hvis han lige nu sover bedst i slyngevuggen, så må I gerne bibeholde den, men i takt med at far tager over om natten og sover sammen med jeres dreng, så vil han naturligt skulle lære at sove uden at være i bevægelse og vænne sig til at være i en stillestående seng om natten.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med projektet!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce