Svar: Storebror og lillebror :-(
Kære mor med "et ben i hver lejr"
Hold da op - det er godt nok svært at være storebror hjemme hos jer og det går naturligt ud over det at være familie. Der er dog ingen tvivl om, at I skal vise storebror forståelse, for det er store følelser som er på spil.
Man sammenligner det at blive storebror med, at din mand kom hjem med en ny kvinde. Prøv at sætte dig ind i hvordan det ville være - du ville se dem sidde og kæle, kramme, kysse. Når de talte sammen var det på en særlig måde, blikket mellem dem var varmt og ømt. Når hun sagde noget sjovt, gjorde noget sjovt, så kunne du se din mand elske hende højt. Hun var der hele tiden… Det ville være rigtig dejligt, hvis din mand gjorde noget med dig alene, så kunne du næsten glemme at hun var der, men lige så snart I kom hjem igen, så var hun der igen, sød, smilende, - og alle ville sige "ih, hvor er hun dejlig"… Kan du forestille dig det? - det er sådan jeres ældste dreng har det.
Det er rigtig vigtigt at jeres ældste dreng får lov til at have sit værelse i fred. Det er helt okay at han holder fast i at det er hans og at lillebror ikke skal være der. Hvis du er på værelset og far ikke er hjemme, så er lillebror naturligvis også nødt til at være på værelset - og du skal her forklare storebror, at I er nødt til at være der begge to, men at du holder øje med lillebror og at du sikrer, at han ikke piller ved noget.
I stedet for at storebror smækker døren i og lillebror står og banker på døren, kunne det så være en idé med et trappegitter? Det kan storebror måske lære at åbne med den alder han har og på den måde kan lillebror stadig se ind til storebror og føler sig måske ikke afvist på samme måde og storebror kan have sine ting i fred… bare en tanke…
Legetøj i stuen er nødt til at være fælles - er der noget legetøj som jeres ældste er særligt glad for, så skal han lege med det på værelset og får han en dag lov til at lege med det i stuen, så skal I være der og sikre, at lillebror ikke kommer til at ødelægge det eller får fat i det. Lillebror skal naturligvis have et alternativ, som han kan lege med imens - eller I kan alle tre/fire lege, så I voksne igen sikrer, at lillebror ikke tager noget eller får ødelagt noget.
Det er meget vigtigt at I sætter ord på det som lillebror ikke kan sige - at I f.eks. guider og forklarer "lillebror vil bare lege med din bil", "lillebror prøve at gøre det du gør", "lillebror synes du er lidt sej, fordi du er en stor dreng og han er stadig en lille dreng" - så I hjælper jeres ældste med at forstå lillebror og det han gør.
Det er også meget vigtigt at I sætter ord på overfor storebror og det han ikke tør sige f.eks. "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende" eller "jeg forstår godt, hvis du nogle gange ønsker at det bare var dig og mig". Det er rigtig vigtigt at storebror føler at I forstår ham og at de følelser han har er okay. Han behøver ikke at synes at lillebror er fantastisk og ...
... dejlig. Han må godt synes lillebror er irriterende og at det hele nogle gange er lidt dumt.
MEN - når det er sagt, så er der naturligvis også visse regler, som I skal følge hos jer. Man kan godt synes at nogen af de andre er irriterende, man kan godt have brug for at være lidt sig selv osv. men man må ikke slå, bide eller sparke andre. Hvis storebror gør det, så skal han med det samme fjernes - og her må han faktisk gerne få en time-out, det vil sige sættes på værelset med beskeden "jeg sætter dig her, fordi du slog lillebror, man må aldrig gøre noget, der gør ondt på en anden".
Når han griner, så er det fordi han bliver usikker - også her er det vigtigt at I melder klart ud - sig stille og roligt "jeg vil ikke have du griner, når nogen slår sig. Det gør ondt at slå sig og det er ikke sjovt". Hvis han bliver ved med at grine, så kan I efter situationen nogle gange vælge at ignorere ham og lave noget andet - hvis han ikke får opmærksomhed er det ikke sjovt at blive ved.
I skal også prøve at sætte ord på alt det dejlige der er ved storebror. Måske har I billeder eller små videofilm, fra han var en baby, som I kan sidde og kikke på. Fortæl ham om dengang han var lille, sjove ting han gjorde, ting han sagde osv. Han vil elske at høre om dette og han vil mærke, at I jo syntes han var ligeså dejlig, som I synes lillebror er nu. Og sæt så også ord på alt det dejlige der er sket siden han var baby, alt det han kan nu og som netop adskiller ham fra at være baby. Så han hører hvor meget I sætter pris på jeres store dreng, at I slet ikke ved, hvad I skulle gøre, hvis I ikke havde ham.
Det er meget vigtigt at jeres ældste dreng mærker at han har en særlig plads i jeres hjerter. At han er noget ganske særligt og at ingen kan tage hans plads. Lillebror skal være der, men der er masser af plads til dem begge - og lillebror kan aldrig tage storebrors plads, for der er kun en storebror og han er den bedste storebror. et er rigtig vigtigt at jeres børn føler sig lige meget værd.
Det betyder ikke at I ikke må gøre forskel på dem, for det må I godt - for der er forskel og nogle gange kan det være en rigtig god idé netop at sætte ord på disse forskelle, så det bliver tydeligt for jeres ældste, hvad det er han kan, som lillebror ikke kan. Nogle gange kan det også være en idé at lade den ældste få lidt ansvar, som f.eks. at sikre at lillebror ikke leger med små legeklodser og lignende ting, som er for små til børn under 3 år, fordi han kommer dem i munden osv. Man kan købe en legetøjstester, som er et lille plastrør og alt det legetøj, som kan komme ind i røret, må lillebror ikke lege med. At give storebror et ansvar her, kan være givtigt.
I min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som udkommer den 9. september, vil I kunne finde mange gåde råd og eksempler. Der er et kapitel som netop handler om at give sine børn et godt søskendeforhold :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor







