Brev:
At være overvældet
Hej igen Helen, tak fordi du er her for mig.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal formulere dette her, men here goes.
Jeg er klar over, at man ikke skal sammenligne sig med andre, hvilket jeg forsøger at lade være med. Men (Ja selvfølgelig er der et men)
Andre der har født samtidig med mig - mange af dem er allerede gravide. Nu er det ikke fordi, min mand og jeg er skrukke, det har vi aldrig rigtig været. Men det har været min "drøm" siden helt ung, at få en stor familie og være hjemmegående, og vi mit liv til mine børn.
Men nu her står vi begge og kan slet ikke forestille os flere børn. Det gør mig ked af det, at vores svære start, som stadig er overvældende svær, nu med behov for ny operation pga. hospitals-sjusk, måske skal have så stor indflydelse.
Altså at vi om 30 år kan se tilbage og være kede af, at ja, vi havde ikke kræfterne til flere.
Alderen er heller ikke ligefrem med os.
Vi har tidligere tænkt, at det også var vores generelle situation, med lille netværk osv. der gjorde, at vi måske vælger at vores dreng ...
... skal være enebarn, men nu, dybt inde i vores krise - for det vil jeg virkelig betegne det som, hospitals opholdet og tiden efter med mange lægebesøg og alt det der gik galt var og er stadig barsk - kan jeg godt se, at det er grundet vi ikke har det særlig nemt.
Nogle siger, ah, bare kast jer ud i nr. 2 nu - men hver gang vi har tænkt tanken kunne vi se - Ja, ok, så skulle jeg være højgravid med svær bækkenløsning mens vores dreng skulle opereres. Og nu med en ny operation er det præcis det samme. Bækkenløsningen gjorde, at jeg havde svært ved at gå i de sidste 6 måneder, og måtte ingenting løfte.
Er det "bare" altid hårdt at have børn og burde man bare kaste sig ud i det, det skal jo nok gå alt sammen?
Det gør mig så ondt helt indeni, når jeg taler med dem, der fødte samtidig med mig og hører at de bare glæder sig til en baby mere, og tiden osv. Vi synes, at den har været og er så hård, så hård.
Jeg husker naturligvis at holde fast i, at vores dreng er så glad, tillidsfuld og eventyrlysten på verden, og det er jo det vigtigste.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.