Brev:

Mette lever sort hvidt

Kære Helen.

Vores datter Mette på 8 år lever meget sort - hvidt.

Jeg vil begynde med det hvide. Når Mette er glad, er alle glade. Hun går all- in i sine mange projekter og lykkes de, stråler hun som solen. Men når det ikke lykkes eller hun laver noget der ikke er hendes ide, skælder og smælder hun, mens hun leder efter noget eller nogen at give skylden.

Hun har et meget stort følelsesregister og jeg siger til mig selv, at det er godt, at hun føler så meget og giver udtryk for det, men det er ret anstrengende for os andre. Det føles, som om der kun er plads til Mette og hendes følelser, og når de fylder hende, er hun decideret uopdragen, hvilket hun ellers ikke er. Lærerne elsker hende i skolen og hun har altid masser af kammerater, piger og drenge, der gerne vil lege med hende. Jeg tror, de godt kan lide at hun altid har en plan og at den føres ud i livet uanset om hun må eller ej. Derudover er hun meget drenget. Hun forstår ikke sladder og intriger og kunne aldrig finde på at deltage i sådan noget. Hun accepterer grundlæggende andre mennesker og det er vi selvfølgelig glade for. Selv er hun også som hun er, og det er hun 100 % uden ret megen hensyn til især os i familien.

Hendes lillebror på 2 år tager på mange måder mere hensyn end hende, men også han forguder hende. Hun er god til at inddrage ham i sine lege, men det er hendes lege, og han kan godt blive forskrækkede, når hun/ hendes følelser bliver for overvældende.

Jeg skriver for at få et godt råd til, hvordan vi bedst kan takle ...

... og rumme hende. Vi vil gerne undgå at skælde ud hele tiden, men når hun for 5. Gang overhører, at hun fx ikke må hoppe i sengen og hun for øvrigt burde vide det, bliver vi sure. Vi forventer nok, at hun i en alder af snart 9 år kan høre efter, men hun kan være så opslugt af sit eget, at hun ikke kan og vil, og så hader hun at vi bestemmer. Hun kan i perioder godt flytte hjemmefra et par gange om dagen, fordi hun ikke vil have, at vi bestemmer, hvor mange is hun må spise eller lign. Hun bliver væk i 2-5 minutter og prøver typisk at lade som ingenting når hun kommer tilbage.

Vi er også bekymrede over hendes sortsyn. Der skal ikke meget til, før alting er noget lort. En fantastisk tur i Tivoli er pludselig verdens værste lortedag pga en lille bitte ting. Vi prøver på en og samme tid at acceptere hende som hun er og give hende rammer, for hendes opførsel kan bestemt ikke altid tolereres i en familie, hvor man skal kunne tage hensyn. Men vi er meget i tvivl om doseringen. Giver vi hende for få eller for mange rammer ? Skal vi kigge på hendes søvn ? På hendes mad?

Vi lever rimelig sundt og hun sover nok efterhånden nok. Da hun var mindre, havde hun svært ved at falde i søvn, men det går bedre nu. Det går godt i skolen. Hun klarer det godt og er vellidt. Hun får det faktisk bedre og bedre år for år i skolen.

Herhjemme synes vi, at vi har det meget godt, men vi vil gerne give vores datter nogle bedre redskaber til at takle følelserne og livet.

Nu må jeg hellere stoppe :-) På forhånd tak for hjælpen.

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Viden om børn: