Svar: Baby tygger ikke maden - klar til vores mad?
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du er glad for min bog om børn og mad:)
Idéen med bogen er blandt andet, at I kan følge den og trinene i den - som det passer ind i jeres familie. Børn er forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo, og det gælder også deres evne til at kunne holde mad i hånden, føre det til munden, kunne tygge det og bearbejde det. Og nogle børn vil være "forud" og andre børn vil være "bagud" i forhold til min bog. Det vigtigste er, at I forsøger at følge de forskellige trin og hos jer betyder det nu mere mad i hånden og så småt mad i små stykker.
Mad i hånden er vigtigt fordi jeres datter øver sig mundmotorisk. Hun skal lære at fornemme forskellig konsistens i munden, hun skal lære, hvor langt ind i munden hun kan komme en rugbrødsbjælke, en franskbrødskorpe, en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke blød frugt osv. før hendes brækrefleks stimuleres. Og hun kan kun lære det ved at I giver hende det og lader hende øve sig.
Hvis I er mest trygge ved bagte og kogte ting, så er det helt fint, så øver I med det. Det kan være rodfrugter, kartofler og lignende der skæres i mundrette stykker og bages i ovnen. Det kan også være kogte stykker af blomkål eller broccoli, som hun får lov til at sidde og gnaske på, evt. med lidt smør, sovs eller lignende på. Og ja, så vil der naturligt komme lidt små stykker af, som hun skal bearbejde, synke. I giver hende lidt at drikke, hjælper hende med at få væske, så hun bedre kan synke det, arbejde med det i munden. I ...
... søger for at det hun tilbydes ikke er for tørt - hvis maden er for tør, er den naturligt sværere at bearbejde.
Og så bliver det stille og roligt tid til de små brødhapsere. I fortæller at I er begyndt at mose hendes mad, så den nu er lidt grovere most og det er rigtig fint. Men stadig er det skemad - og det er derfor hun synker maden, sluger den og ikke tygger den. I kan hjælpe hende med at finde ud af at tygge ved at I lige nu prøver at give hende små brødhapsere, f.eks. små bitte bider af en bolle med lidt smør - med fingrene. Ingen ske og ikke nogen gaffel, men med jeres fingre. Prøv at lægge brødhapsen ind i siden af munden på hende, så hun med det samme tygger sammen på den. Den skal ikke være ret stor. Stor nok til at hun kan tygge lidt på den og flytte den rundt med tungen, men så lille, at den ikke kan komme galt i halsen måske bare 0.5x0.5 cm. til at starte med.
Når hun begynder at mestre teknikken med at kunne tygge, så skal I give hende mad på en gaffel og også lade hende selv prøve at tage og spise små hapsere. I skal hjælpe hende med at kende forskel, så hun lærer at den mad, der kommer ind med fingrene eller med gaffel, den skal tygges. Og den mad som hun får serveret med en ske, den kan synkes.
Hun skal stadig have mad med ske, men det vil være rigtig fint at I giver hende lidt små bidder, som hun kan arbejde lidt med i munden og derefter følger efter med lidt på en ske :)
Håber at I her har fået lidt idéer med på vejen :)
Fortsat god appetit og fortsat god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








