Annonce

Annonce

Brev:

Mad - 22 mdr.


2. juli 2014

Alder:
22 mdr.

Mad - 22 mdr.

Hej Helen

Jeg har netop meldt mig ind efter, at have fulgt din brevkasse i snart to år og følte efterhånden at jeg havde brug for dit besyv i forhold til min snart 2 årige søn.

Jeg må på forhånd beklage mit lange brev, da denne problematik ligesom kræver, at du får lidt forhåndsviden. Du er selvfølgelig velkommen til at forkorte dette brev ;-)

Jeg fødte for 22 måneder siden min søn Oskar og han er vores første barn. Det var en ganske hurtig og ukompliceret fødsel for os begge to. Jeg ammede ham indtil han blev 9 måneder, hvor jeg stoppede med amning da jeg fik fjernet mit blindtarm akut.
Oskar startede i vuggestue da han blev 11 måneder, og han fik en langsom og god indkørsel, og han har generelt været super glad for hans vuggestue. Vuggestartet var pr. 1/8 og fra d. 1/10 til 1/4 året efter har den lille mand været syg med nærmest en uges mellemrum. Det har sådan set været en uge hjemme og en uge i vuggestuen, hvilket forståeligt nok har været hårdt for alle parter.

Han har i det tidsrum været ramt af alt fra øvre luftvejsinfektioner til forhudsbetændelse til RS-virus til diverse børnesygdomme. Alt hvad der kunne smitte tog han til sig.
I starten tog vi alle det i stiv arm, da vi jo godt viste at vuggestuestart ville betyde udsættelse for diverse bakterier og at det ville komme til, at koste nogle sygedage. I den nævnte periode var han kun feberfri i længere end 10 dage mellem jul og nytår, hvor han ikke var i vuggestue i 2,5 uge. Dejligt. Omkring vuggestuestart begynder Oskar ikke, at ville spise den mad han tidligere har gjort. Siden vuggestue start har han ikke spist "normalt" og efter al den sygdom er vi sådan set madmæssigt ikke kommet meget længere. Han har levet af havregrød, risengrød og anden blød kost i lang lang tid.

Mønstret fortsætter helt indtil 1/3 jeg fortæller min læge, at nu vil jeg ikke tage ansvaret mere for min søns tilstand. Dette er efter 14 dage, hvor Oskar stort set intet har spist og kun har levet af mælk.

Jeg beder min læge om, at undersøge ham for en eventuelt immundefekt, men blodprøverne viser intet og jeg kræver derfor, at vi bliver henvist til en børnelæge. Det er dog frygteligt efterfølgende, at konstatere at der er flere måneders ventetid til en børnelæge. I frustration kontakter jeg min sundhedsplejerske og beder hende om råd. Hun opfordrer mig til at udnytte ventetiden ved, at kontakte en øre-næse-hals læge. Jeg får en tid få dage efter og det viser sig, at han har massive mængder væske på begge ører og dagen efter bliver der anlagt dræn.

I tiden efter dræn anlæggelsen har vi fået en helt anden dreng og fra 1/4 og indtil nu har han kun været syg få gange. Et par uger efter drænanlæggelsen får vi en afbudstid v. børnelægen, som umiddelbart syntes at han ligner en dreng i trivsel. Jeg fortæller, at drænene har haft en afgjort betydning, men at vi stadig ikke syntes at han er helt på toppen endnu. Vi får dog taget flere blodprøver og det viser sig ...


Annonce

... så til sidst, at oskar lider af MBL-mangel. Hans tal kategoriseres som meget lavt(45), men han har dog en produktion. Det er svært at forudsige ret meget omkring børn med MBL-mangel, da det er meget individuelt, men jeg frygter godt nok for efteråret. Vi ved endnu ikke hvordan han skal "følges" fremover, men det får vi klarhed for her over sommeren.

Maj og juni har han faktisk ikke haft feber og vi har nu langt om længe set den søde og dejlige dreng, som vi vidste gemte sig inde bag al den sygdom. Det har virkeligt været dejligt og vi forældre har nydt, at han har sovet igennem og at han pludselig har spist væsentligt mere og mere rigtig mad.

Oskar blev aldrig 15 måneders vaccineret for han har aldrig været rask nok til det, men for 14 dage siden var det så tid.
Han reagerede desværre meget voldsomt med 7 dages feber og Røde hunde-udslæt over hele kroppen. På trods af feber og udslæt var humøret faktisk ganske godt, men appetitten meget sparsom. Nu her ugen efter hvor feber og udslæt er forsvundet føler jeg lidt, at vi er tilbage fra nul.

I forhold til hans spisevaner, så er han efterhånden meget "kræsen". Jeg føler, at jeg er gået fra at have en "alt-spisende" dreng før vuggestuestart til en dreng som lever af havregrød, pasta, frikadeller og fiskefileter. Jeg er godt klar over, at børn i hans alder spiser meget ensidigt, men jeg er bare så frustreret over at have en dreng som på ingen måde virker madglad. Han har ikke lyst til at prøve nye ting, og hverken frugt eller grøntsager har hans interesse. Spisesituationen hjemme ved os er efterhånden anspændt, da vi jo ved at han har brug for mad - specielt nu hvor hans krop nærmest er på rekreation ;-)

Han overskuer ikke at der ligger flere ting på hans tallerken, heller ikke selvom det er to ting han kan lide. Hvis han først ser sig sur på maden, vil han fra bordet og skubber tallerken væk. Jeg kan tage dette som et udtryk for, at han er mæt, men oftest kan han hvis jeg laver en stor portion havregrød spise det hele. Så helt mæt er han jo så ikke, men han skjuler i hvert fald sin sult godt. I dage efter sygdom, hvor appetitten er lille kan jeg hente ham i vuggestuen, hvor han faktisk ikke har spist andet end morgenmad og måske en lille smule brød til eftermiddag. Derfor er han meget sulten når vi kommer hjem, men der kan jeg jo ikke stå med aftensmad kl. 16.

Jeg er efterhånden sådan i vildrede over madsituationen, da jeg på den ene side ikke ønsker at stå og lave special mad til Oskar. På den anden side har han været så meget syg, at jeg jo også syntes at den lille krop har brug for al mulig næring. Også selvom hans mor altid har svoret, at hun ikke ville have et kræsent barn.

Jeg ved ikke helt om du kan udlede noget af mine frustrationer, men jeg har måske nok bare brug for et råd omkring hvordan min søns madlyst øges.

Tak for en god brevkasse og undskyld på forhånd for det frygteligt lange brev.

Med venlig hilsen
Mor til Oskar

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar


10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Legetøj - 18 mdr.

Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Interesse for andre børn

Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce