Svar: Hjælp til selvstændighedsalderen
Kære mor
Tak for dit brev og dine meget fine beskrivelser af de tre situationer hos jer, hvor jeres drengs verden er brudt helt sammen, og hvor han har haft anfald af fortvivlelse. Jeg tror rigtig mange vil kunne genkende det du fortæller - det gør det naturligvis ikke mindre hårdt, men det kan måske hjælpe at få at vide, at det er helt normalt… Og det er også helt normalt at børn kan få frustrationsanfald dagligt og ikke kun en gang om ugen:)
Som mor eller som voksen skal du naturligvis altid overveje, hvilke kampe du vil tage og hvilke kampe der ikke er nødvendige. Hvis han absolut vil se mere Teletubbies, så kan han måske se et afsnit mere, hvis der så bagefter er ro. Hvis han vil have at du tager sutten, så kan du måske gøre det en gang mere, hvis han så slapper af derefter. Hvis han absolut ikke vil i bad, så kan han måske slippe for badet den dag - eller I kan måske gøre noget andet først, så han er mere klar til badet bagefter. Men nogle gange, så er det jo nødt til at være som vi voksne vil og så kan det være nødvendigt at du holder fast i at nu er det sådan - også selvom han vil noget andet.
Det er som udgangspunkt vigtigt at han føler sig lyttet til og føler at du forstår ham og det kan derfor være en god idé at du sætter ord på "det er også dumt at…", "nu skynder jeg mig, så er det hurtigt slut" osv. som du også forsøger. Du skal dog passe på ikke at tale for meget, for når han har det som han har det i situationen, så vil han have rigtig svært ved at lytte til dig og vil ofte blive endnu mere irriteret, jo mere du snakker, sætter ord på, prøver at kommunikere. Nogle gange kan det derfor være en rigtig god idé at du blot sætter dig i nærheden og viser dig tilgængelig. Prøver at invitere ham til at komme, sætte sig hos dig osv. Andre gange skal du måske gå på afstand, lade ham finde roen selv og så være der for ham, når han atter viser sig parat.
Du skal være opmærksom på hvordan du kommunikerer. Stiller du f.eks. spørgsmål, som egentlig er retoriske spørgsmål, hvor du allerede har besluttet, hvad svaret er? Det kan f.eks. være spørgsmål som "skal du have en ren ble?", "vil du i bad nu? eller lignende, hvor du faktisk mener "kom nu skal du skiftes" eller "kom, nu skal du i bad". Hvis du har tendens til at formulere det som et spørgsmål og han så svarer "nej! og du alligevel tager ham, løfter ham op for at skifte bleen eller begynder at tage tøjet af ham, så overskrider du naturligt hans grænse og han bliver dybt ulykkelig. Han blev jo spurgt, han svarede nej og alligevel gør du det…
Nogle gange kan afledning være en rigtig god idé. I situationen med sutten, hvor du ikke rigtig synes legen er så sjov mere, så kan du gå i køkkenet, lave en lille tallerken med lidt frugt eller andet, som han godt kan lide. Kalde på ham, stille tallerkenen på bordet ved den høje stol og på den måde tilbyde ham noget, som er lidt mere spændende end at lege med sutten. Han glemmer sutten igen og på den måde kommer I videre.
Nogle gange kan det faktisk også hjælpe hvis du spiller lidt hjælpeløs. Så når han beder dig om at hente sutten og det er del af en leg, så kan du lade som om at du ikke kan se den. Løfte puder, kravle rundt og kikke på gulvet, under sofaen osv. "hvor er sutten henne?", "jeg kan ikke se ...
... den, hvor kan den være?" osv. og han vil så højst sandsynligt selv gå hen og hente sutten, tage den op og vise dig den - og på den måde faktisk gøre det, du gerne vil have ham til. Og derefter kan du så invitere til at I nu laver noget andet.
At inddrage ham kan være en god idé. Så i stedet for at tale om at det nu er tid til at bade, så kan du begynde at finde badedyrene frem, kalde på ham, lade ham hjælpe dig, fylde lidt vand i badekarret osv. "Kom skat, kom og hjælp mig med badet", "hov hvor er badeanden?", "hvor er sæben?", "vil du komme lidt sæbe i?" osv. På den måde vænner han sig til at nu er det badetid og vil så måske være mere interesseret i at komme i bad. Du kan spørge om han selv vil tage bleen af, tøjet af osv. eller om du skal hjælpe ham.
Humor er som du også selv er inde på en rigtig god idé. Og du kan f.eks. godt fjolle med badet, med vandet eller med sæbeboblerne - du kan f.eks. komme lidt sæbe på din egen næse og I kan grine af det eller lignende, så det at komme i bad pludselig er sjovt og han glemmer at han egentlig var imod det :)
Du nævner at I ofte har konflikterne om aftenen og jeg tænker at du skal være opmærksom på at han naturligt er træt her efter en lang dag i dagplejen - og derfor er hans overskud lige nu ikke så stort. Så prøv ikke at stille for mange krav, tilbyd i stedet at hjælpe ham - også med ting, som du godt ved at han egentlig kan klare selv. Det er helt okay at han om aftenen bliver "nurset" lidt ekstra:)
Vær også opmærksom på hvad han spiser om eftermiddagen og til aften. Mad vi indtager har naturligt betydning for vores humør. Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det kan være en god idé at give ham f.eks. havregrynsboller om eftermiddagen, evt. sammen med et surmælksprodukt med lidt friskrevet æble eller rugbrødsdrys. Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Han må også gerne få en råkostsalat om eftermiddagen som f.eks. fintrevet gulerod, sammen med lidt fintrevet æble, drysses med lidt rosiner, lidt appelsinstykker eller lignende.
Om aftenen skal I spise almindelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs og du må meget gerne indføre en godnatgrød eller han kan få en banan sammen med en kop mælk eller vand, som en fast del af hans putteritual. Det vil naturligt have betydning for hans humør og hans overskud, hvordan han spiser i løbet af dagen og han har stadig brug for mange små måltider hele dagen igennem.
Og så skal du naturligvis også overveje om der er sket nogle ændringer i jeres drengs liv - jeg ved fra dine tidligere breve, at han mest er hos dig og ikke så meget hos sin far. Er det stadig tilfældet eller er han begyndt at være mere hos sin far? Det kan naturligt have betydning for hans overskud, om hans hverdag er stabil eller skifter meget…
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.